EU-Kommisssionens repræsentation i Danmark får snart ny chef. Valget er faldet på Stina Soewarta, der hentes til København fra Bruxelles, hvor hun senest har siddet som kontorchef for kommunikation i Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling.
Hun startede karrieren i Landbrugsministeriet i 1993 og rykkede tre år senere til Udenrigsministeriet.
I 1998 flyttede Soewarta så til Bruxelles som del af miljøkommissær Ritt Bjerregaards kabinet, og året efter fik hun ansættelse i Danmarks faste EU-repræsentation.
Siden har hun blandt andet været forbi den liberale parlamentsgruppe, Alde, og siddet i kabinettet for den lettiske energikommissær, Andris Piebalgs.
Nu hentes hun altså så til København, og i den forbindelse siger hun i en pressemeddelelse:
"Jeg glæder mig utroligt til sammen med teamet i København at deltage i den danske EU- debat, bringe EU lidt tættere på og til at hjælpe med at repræsentere Kommissionen og særligt formanden."
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"











































