Ny direktør i Concito

Christian Peter Ibsen bliver ny direktør i den grønne tænketank Concito.
Det skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
Christian Peter Ibsen er 43 år og uddannet cand.polit. med fokus på miljøøkonomi. Han kommer fra en stilling som plan- og klimachef i Fredensborg Kommune. Han har tidligere arbejdet med national og international klima- og energipolitik såvel i Miljøministeriet som i Klima- og Energiministeriet, blandt andet i forhold til de danske bestræbelser på at lande en global klimaaftale i København på COP15 i 2009.
Han overtager posten efter chefkonsulent Susanne Krawack, der siden juli har været konstitueret direktør og har varetaget den daglige ledelse af sekretariatet.
I juli valgte daværende direktør for Concito, Thomas Færgeman, at forlade tænketanken efter seks år. Han takkede ja til nye udfordringer som ressourcejournalist på Politiken.
Den rette formidler af ilde hørte budskaber
Tænketankens nye direktør får rosende ord med på vejen af Concitos formand Stine Bosse:
"Christian Peter Ibsen har stor erfaring inden for klima- og energiområdet på lokalt, nationalt og internationalt niveau samt erfaring med at formidle de ofte vanskelige sammenhænge på klimaområdet til både politikere og den brede offentlighed," siger Stine Bosse i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Jeg er overbevist om, at vi med Christian har fundet den helt rette til at stå i spidsen for opgaven med at sikre faglighed og dybde i klimadebatten og formidle svære og til tider ilde hørte budskaber. Det kræver stor indføling og forståelse for de svære vilkår, der hersker i denne hurtigt forandrede verden."
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































