Ny dom: Nederlag giver vandkunder ekstraregning på 36 milliarder

SKAT: Tirsdag tabte to vandselskaber en principiel skattesag til en værdi af 36 milliarder. Dommen er resultatet af det juridiske efterspil på vandsektorreformen fra 2009. Og der er kun de danske vandkunder til at betale regningen, advarer brancheorganisation.

Placeholder image
Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Et årelangt slagsmål om skattebetaling i vandsektoren blev tirsdag formiddag afgjort ved Østre Landsret.

Resultatet blev, at en lang række danske vandselskaber skal betale en ekstraregning på cirka 36 milliarder kroner.

To selskaber - Hvidovre Vand og Hjørring Vandselskab - havde lagt sag an mod Skat i, hvad der kan beskrives som historiens største skattesag. Bag de to navngivne selskaber stod nemlig yderligere 273 vandselskaber, som havde klaget over deres skatteansættelse til Landsskatteretten.

Danva: Trist dag for forbrugerne
Og fordi hverken Hvidovre eller Hjørring fik medhold i deres søgsmål, vurderes kampen at være tabt for resten af selskaberne.

Det er en kedelig dag for vandforbrugerne. Jeg er skuffet over afgørelsen. Dommen betyder, at alle danske husstande nu får en ekstraregning på mellem 500 og 1.000 kroner årligt.

Carl-Emil Larsen, Direktør, Danva

“Det er en kedelig dag for vandforbrugerne. Jeg er skuffet over afgørelsen. Dommen betyder, at alle danske husstande nu får en ekstraregning på mellem 500 og 1.000 kroner årligt,” siger direktør i brancheorganisationen Danva, Carl-Emil Larsen.

Balladen begyndte tilbage i 2014, da et notat fra Danva viste, at vandselskaberne stod over for en langt større skatteregning, end det oprindeligt var tanken, da selskaberne blev udskilt fra kommunerne med vandsektorloven fra 2009.

Et spørgsmål om skøn
En central tanke med vandsektorloven var at give selskaberne enslydende arbejdsbetingelser. Eksempelvis var de kommunale vandforsyninger skattefrie, mens andre selskaber var underlagt de almindelige selskabsskatteregler.

Nu skulle samtlige selskaber betale selskabsskat. Men før det kunne ske, skulle selskaberne værdiansættes. Og her opstod problemerne. Det var svært at opgøre værdien af selskabernes aktiver, da aktiverne hovedsageligt bestod af rør, som allerede var gravet ned i jorden og derfor ikke kunne handles på markedsvilkår. Det betød, at man i stedet måtte basere værdierne på skøn.

Forsyningssekretariatet opgjorde således vandselskabernes samlede regulatoriske indgangsværdier til 219 milliarder kroner. En tilsvarende opgørelse fra Skat, som skulle bruges til at udregne selskabernes skattepligt, lød imidlertid på blot 55 milliarder. Og ved en selskabsskattesats på 22 procent medfører det en skattedifference på 36 milliarder kroner.

Lovsjusk imod politisk ønske
En regning, som vandselskaberne altså håbede, at de kunne klage sig ud af. Men forgæves.

Landsrettens flertal fastslog ved dommene, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatte­minis­teriet har foretaget ved fastlæggelsen af distribu­tionsnettenes handels­værdier.

Et mindretal ville ganske vist hjemvise sagerne til fornyet behandling hos skattemyndig­hederne. Og det gør da også branchedirektør Carl-Emil Larsen optimistisk i forhold til, at eventuelle ankesager ville kunne vindes.

”Det er lovsjusk, som vi på vegne af danskernes pengepung skal have rettet op på. Skattelovgivningen er nemlig aldrig blevet udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Og denne ekstraskat er helt uforenelig med politikernes krav til vandselskaberne om at have lavest mulige pris på vand,” siger han.

Direktør i Danske Vandværker Allan Weirup er også kras i kritikken.

”Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning giver det forudsatte provenu. Udgiften til vandselskabernes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har ét sted at sende regningen videre til, nemlig forbrugerne. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet har været uvidende om det her faktum, tværtimod,” siger han.

DI: Regning havner hos forbrugerne
Hos Dansk Industri er miljøpolitisk chef Karin Klitgaard også utilfreds med afgørelsen.

“Normalt bliver man beskattet af et overskud. Men vandforsyningerne må ikke tjene penge. Derfor virker det besynderligt og urimeligt, at vandforsyningerne nu skal betale et milliardbeløb i skat. Regningen er opstået, fordi værdien af deres anlæg er fastsat uhensigtsmæssigt, da de blev udskilt fra kommunerne,” siger hun og fortsætter:

“Vandforsyningerne har kun ét sted at sende skatteregningen hen. Det er til de private forbrugere og virksomhederne. I realiteten er der altså tale om, at man har lagt en ekstra skat på vand. Vi opfordrer politikerne til, at få rettet op på de her regler, så familier og virksomheder undgår en stor ekstraregning.”

På Christiansborg møder afgørelsen også kritik. Miljøordfører hos Radikale Ida Auken vil således have Lars Chr. Lilleholt til at tage dommen op i forligskredsen.

”Skat opkræver vi over skattebilletten, og ikke over vandregningen. Det er ikke rimeligt, at forbrugerne bliver ramt af en ekstra skatteregning. Jeg vil bede ministeren indkalde forligskredsen hurtigst muligt, så vi kan få løst problemet," siger hun.

Fjorten dage til at skaffe 1,7 mio kr.
Den eksakte størrelse på ekstraregningen afhænger af en række tekniske forhold. Blandt andet størrelsen på selskabernes fremadrettede investeringer, og dermed hvilke skattemæssige afskrivninger som de vil være berettigede til.

Men hvor den samlede regning altså stadig er ukendt og tilmed kan fordeles ud over de næste 50 år, er beskeden anderledes kontant til de tabende parter.

I bunden af de henholdsvis 100 og 116 sider lange domme skriver Østre Landsret således, at Hvidovre Vand har 14 dage til at betale 1.705.375 kroner i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Mens Hjørring Vandselskab slipper med en overførsel på runde 1.500.000 kroner til Skat.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser