Ny EU-sikkerhedsunion kan sende Danmark ud i kulden

BRUXELLES: Tiden er moden til en ægte sikkerhedsunion.

Sådan lyder meldingen fra EU-Kommissionen, som onsdag lagde en køreplan på bordet for, hvordan de 28 EU-lande kan forstærke deres samarbejde om at bekæmpe terrorisme og forstærke sikkerheden i Unionen.

Lige nu foregår alt for meget efterforskningsarbejde efter Kommissionens mening i nationale siloer. Det skal der rådes bod på ved blandt andet at styrke samarbejdsstrukturerne mellem Europol, efterretningstjenester, politi og anklagemyndigheder på tværs af grænser.

”Et EU-lands nationale sikkerhed er hele EU’s interne sikkerhed,” siger EU’s indenrigskommissær Dimitris Avramopoulos.

Der kommer en syndflod af initiativer nu, som udbygger de ting, vi kender og er med i i dag. Og hver gang der kommer ny lovgivning, vil vi igen stå med vores særlige forbehold, som kun kan imødegås ved, at vi igen skal til at lave en ny parallelaftale, som vi igen skal til at forhandle om.

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen
Lektor, Syddansk Universitet

Løft blikket
Kommissionens tanke er at bevæge sig fra et samarbejde om at beskytte national sikkerhed til en idé om en kollektiv beskyttelse af sikkerheden i Unionen.

Ifølge EU-Kommissionen handler det blandt andet om, at det skal være lige så naturligt for en politibetjent i Odense at tage fat i sin kollega i Bruxelles eller Paris, som det hidtil har været at kontakte København eller Aarhus.

”Vi har brug for et kulturskifte inden for politimyndighederne og anti-terrorsamarbejde,” siger kommissæren.

I køreplanen optræder blandt andet planer om fælles overvågning af hjemvendte såkaldte foreign fighters, om at slå hårdere ned på terroristers pengestrømme og give flere muskler til EU’s nye antiterrorcenter, så det udvikler sig til et reelt efterforskningsnervecenter, der kan støtte operationer på tværs af grænser.

Et paradigmeskifte
Lektor ved Syddansk Universitets juridiske fakultet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen kalder det ”et paradigmeskifte” i Unionens sikkerhedspolitik.

Han gør klart, at det står til at give Danmark solide udfordringer, hvis vi fortsat vil være med i EU’s antiterrorsamarbejde på trods af vores retsforbehold, sådan som regering kæmper lige nu ved blandt andet at forsøge at forhandle en såkaldt parallelaftale om deltagelse i EU's politisamarbejde, Europol.

”Hvis vi troede, vi var under pres med Europol, så er det kun begyndelsen,” siger han.

“Der kommer en syndflod af initiativer nu, som udbygger de ting, vi kender og er med i i dag. Og hver gang der kommer ny lovgivning, vil vi igen stå med vores særlige forbehold, som kun kan imødegås ved, at vi igen skal til at lave en ny parallelaftale, som vi igen skal til at forhandle om”.

Svært for Danmark
Lektoren advarer om, at det vil bringe Danmark i en meget svær situation. Både når det kommer til nye initiativer, som Danmark som udgangspunkt står udenfor, og fordi det bringer det anti-terrorsamarbejde i spil, som vi lige nu deltager i på trods af retsforbeholdet.

Alene for i år annoncerer Kommissionen opdatering af regler om EU’s fingeraftryksregister, EURODAC, Schengens Informations System og yderligere styrkelse af Europol, hvilket er områder, hvor Danmark i dag deltager i samarbejdet med det yderste af neglene.

Hvis Danmark fortsat vil være med i det samarbejde på trods af vælgernes nej i december til at ændre retsforbeholdet, vil det kræve betydelig fleksibilitet fra systemets side, mener SDU-forskeren, der advarer om, at det kommer til at teste EU-partnernes tålmodighed, hvis der skal tages hensyn til Danmarks særstilling hver eneste gang.

”Man skal nærmest have en hel forhandlingsafdeling i Kommissionen, som bare skal tage sig af Danmarks særlige forbehold. Og når Danmark nu i traktaten har muligheden for selv at vælge, hvor vi gerne vil være med, vil man selvfølgelig fra Bruxelles kigge på os og sige: Hvad fanden foregår der?,” siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Kan sætte skub i arbejdet
EU’s samarbejde på sikkerhedsområdet har historisk ikke været uden knaster. Hidtil har der været en del uvilje fra mange lande mod at dele magten over noget så følsomt som den interne nationale sikkerhed.

Men i lyset af trusselsbilledet og terrorhandlingerne i København, Paris og senest i Bruxelles tvivler forskeren ikke på, at EU vil rykke sig nærmere mod den slags sikkerhedsunion, som Kommissionen efterlyser.

”Det er så højt prioriteret, og det er så vigtigt, at det kommer til at fungere, fordi EU virkelig føler et ansvar for, at det skal være sikkert at være borger i EU. Og der står vi bare i vejen. Vi er det svage led i kæden,” siger lektoren fra SDU.