Ny formand vil være mere synlig

Vi har de sidste mange år forsømt at få fortalt, hvad det er, vi laver. Befolkningen har bevæget sig længere og længere væk fra landbruget, og vi har forsømt at få fortalt om det. Den nye fortælling er første skridt i den retning.
Niels Jørgen Pedersen
Formand, Landbrug & Fødevarer
Niels Jørgen Pedersen er 46 år, mælkeproducent fra Thy og formand for LandboThy.
Han har været aktiv i landbrugets organisationer siden 1999.
I 2008 blev han viceformand i Dansk Landbrug, og han fortsatte som viceformand i Landbrug & Fødevarer. Siden januar, hvor Michael Brockenhuus-Schack blev sygemeldt, har han været fungerende formand for Landbrug & Fødevarers primærside.
Niels Jørgen Pedersen blev tirsdag valgt som ny formand i Landbrug & Fødevarer. Med 262 stemmer mod 181 slog han udfordreren Martin Merrild og overtager dermed posten efter Michael Brockenhuus-Schack.
Valgkampen mellem Niels Jørgen Pedersen og Martin Merrild blev af mange betragtet som et opgør om Landbrug & Fødevarers nuværende strategi, hvor Niels Jørgen Pedersen stod som repræsentant for den linje, der har været lagt under den foregående formand.
Han har da heller ikke problemer med at blive opfattet som systemets mand:
"Sådan må det vel nødvendigvis være. Nu har jeg siddet i fire måneder som fungerende formand og vil uvilkårligt i en valgkamp komme til at forklare og forsvare de ting, vi har gjort. Men jeg har nu altid betragtet mig som landmandens stemme på Axelborg," siger Niels Jørgen Pedersen.
Strategien fortsætter
Han opfatter valget af ham som et udtryk for, at der er opbakning til organisationens nuværende linje, og den nye formand understreger, at der ikke kommer ændringer i den nuværende politiske strategi:
"Vi har valgt den strategi altid at være i en konstruktiv dialog og være klar til at løse de udfordringer, vi står over for som landmænd og som samfund. Det er fint nok at sige nej til f.eks. vandplaner, men så skal vi have en anden løsning. Vi bliver lyttet mere til, hvis vi også har løsninger på de udfordringer, der er," siger Niels Jørgen Pedersen.
Men selv om strategien ligger fast, så er der ifølge Niels Jørgen Pedersen forskel på ham og den tidligere formand, Michael Brockenhuus-Schack:
"Der er mange ting, vi har været meget enige om. Vi har udviklet strategien sammen og har gået igennem hele fusionen sammen. Men der, hvor jeg adskiller mig, er nok, at jeg har en klar fornemmelse af, at det er vigtigt, at formanden tegner en klarere profil, både i offentligheden og i baglandet," siger Niels Jørgen Pedersen.
Åbenhed og dialog
Derfor vil medlemmerne og offentligheden komme til at mærke et stilskifte i forhold til den tidligere formand, hvor åbenhed, synlighed og kommunikation er i fokus.
En af den nye formands prioriteter, som han også fremhævede i valgkampen, er at styrke sammenholdet i landbruget. Vejen dertil går ifølge Niels Jørgen Pedersen netop gennem bedre kommunikation:
"Hvis vi skal flytte noget politisk, så er vi nødt til at stå sammen. Vi er nødt til at få diskuteret vores politik igennem og få skabt forståelse for det, organisationen gør. Men samtidig er vi også nødt til at have forståelse for det, der sker i medlemskredsen," siger Niels Jørgen Pedersen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt































