Ny kritik af regeringens fonds-beregninger

Den er helt gal med kuglerammerne i Skatteministeriet.

På baggrund af nye beregninger mener flere eksperter, at regeringens skatteindgreb over for fonde vil give langt mere end de 120 millioner kroner, Skatteministeriet har regnet sig frem til.

”Der er en risiko for, at regeringens indgreb er overfinansieret. Det smager af, at det her vil give mere, end man har forestillet sig,” siger Rasmus Feldthusen, professor ved Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet.

Revisionsfirmaet KPMG har regnet på, hvor meget det vil give i ekstra skatteindtægter at sænke det fradrag, som fondene får, når de uddeler penge til alment velgørende formål.

KPMG har kigget på 23 store fondes selvangivelser for 2014. Og på baggrund af det kommer revisorerne frem til, at disse fonde alene vil spytte 201 millioner kroner ekstra i kassen.

De 23 fonde tegner sig for knap to tredjedele af det skattegrundlag, som Skatteministeriet har taget udgangspunkt i. Så oveni de 201 millioner kroner kan der altså forventes endnu 60-70 millioner kroner. Det er tilsammen langt mere end de 200 millioner kroner, regeringen har brug for til at lette skatten i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder.

Strid om forudsætninger
Det er forudsætningerne i Skatteministeriets regnestykke, der er årsagen til, at ministeriet kommer frem til et helt andet provenu end KPMG.

KPMG tager derimod udgangspunkt i fondenes brug af fradraget i 2014. Og her var udnyttelsesgraden 62 procent – altså mere end dobbelt så høj, som ministeriet forudsætter.

Ministeriet oplyser i et svar til Folketingets skatteudvalg, at fondenes brug af konsolideringsfradraget varierer fra år til år, og at revisionsfirmaets udgangspunkt i et enkelt år med store uddelinger vil medføre ”en kraftig overvurdering” af provenuet.

Den indvending afviser Peter Rose Bjare, partner og skatteekspert i KPMG.

”Hvis vi kigger på fondenes skat i 2012, 2013 og 2014 samlet, kommer udnyttelsesgraden af fradraget op over 50 procent. Det er en klar indikation på, at Skatteministeriets 30 procent er en undervurdering,” siger han.

Peter Rose Bjare tilføjer, at han også har set fondenes foreløbige tal for 2015, og at de tyder på en endnu højere udnyttelse af fradraget.

”Fondene er blevet opmærksomme på, at de hidtil ikke har fået den fulde værdi af fradraget. Og udviklingstendensen er, at de forsøger at agere, så de får størst mulig glæde af fradraget,” siger han.

Lav træfsikkerhed i ministeriet
Professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet finder revisionsfirmaets beregninger overbevisende.

”Det her ser ret solidt ud. KPMG har anvendt de faktiske, fysiske tal for 23 fonde. Hvorfor har Skatteministeriet ikke fremlagt dem?” spørger han.

Det er ikke første gang, ministeriet er blevet kritiseret for sine beregninger i forbindelse med skatteindgrebet over for fondene.

”Det bekymrer mig, at Skatteministeriets træfsikkerhed indtil nu har været ret lav,” siger Peter Rose Bjare fra KPMG. Han peger på, at ministeriet først regnede mere end en milliard kroner forkert på transparensreglen – som regeringen efter en del kritik droppede at afskaffe. Derefter måtte ministeriet opjustere sine beregninger om konsolideringsfradraget.

”Jeg er ikke helt tryg ved de beregninger, Skatteministeriet indtil nu har fremlagt,” siger Peter Rose Bjare og fortsætter:

”De bærer lidt præg af, at man havde brug for at finde 200 millioner kroner. Så kiggede man på fondene. Og her fandt man tilfældigvis lige præcis 200 millioner.”

Heller ikke Rasmus Feldthusen er imponeret over ministeriets matematiske kunnen.

”Jeg har svært ved at sætte lid til deres tal over de faktiske tal for de 23 fonde, som i sig selv viser, at forslaget må være overfinansieret,” siger han.

Det har ikke været muligt for Altinget at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Men fra ministeriet lyder meldingen, at det er en bunden opgave på Finansloven at skaffe 200 millioner kroner, og at finansieringen først forventes at falde på plads i det nye år.