Ny metode for borgerinddragelse: Fornyelse af Indre By skal besluttes sammen med borgerne

DEMOKRATI: Borgersamlinger har skabt banebrydende politiske forandringer verden over. Nu forsøger Københavns Kommune sig med Danmarks første borgersamling, hvor 36 udvalgte borgere skal rådgive politikerne til en fornyelse af Indre By.

Zakia Elvang og Johan Galster er "demokratidesignere" og partnere i We Do Democracy, der afholder Danmarks første borgersamling for Københavns Kommune (Foto: Rasmus Degnbol)
Zakia Elvang og Johan Galster er "demokratidesignere" og partnere i We Do Democracy, der afholder Danmarks første borgersamling for Københavns Kommune (Foto: Rasmus Degnbol)
Maria Neergaard Lorentsen

"Det er første gang nogensinde, at en borgersamling finder sted i Danmark. Så all eyes on you," siger Zakia Elvang.

Zakia Elvang er partner og demokratidesigner i We Do Democracy, som afholder Danmarks første borgersamling for Københavns Kommune, hvor hun byder borgerne velkomne.

En borgersamling er et koncept, hvor man inddrager borgere i den politiske beslutningsproces. Og i en tid med diverse tiltag som borgerforslag, der til tider kan virke pseudodemokratiske, kan sådan en proces virke særlig interessant.

Derfor er 36 udvalgte københavnere samlet for at lave en anbefaling til beslutningstagerne, når de skal finde løsning med færre biler i københavnske bymidte, Middelalderbyen, i projektet "Mindre biltrafik og bedre hverdagsliv".

I Toronto har man gennemført over 40 borgersamlinger om alt fra byplanlægning til sundhedspolitik. Og det viser sig over hele verden, at politikerne virkelig lytter til borgernes anbefalinger

Johan Galster
Partner og Demokratidesigner i konsulentbureaet We Do Democracy

"En borgersamling inddrager borgerne og komplementerer det repræsentative demokrati," forklarer Johan Galster, der er den anden partner i konsulentbureauet We Do Democracy.

"Det handler hele tiden om den demokratiske beslutning og om at vægte, om man har de rigtige stemmer med i rummet."

En professionel beslutningsproces
Der er højt til loftet i Klubs store sal på Linnésgade. Både arkitektonisk og i debatten, der skal til at udspille sig blandt de 36 københavnske borgere, der har bevæget sig herhen på en regnfuld tirsdag.

Der er ingen tvivl om, at det er en engageret gruppe af borgere, der er til stede. For de fleste byder ivrigt ind, og mange hænder er i vejret, så snart noget diskuteres i plenum.

Gruppen af Københavnere er ikke tilfældig. De er nemlig repræsentativt og statistisk udvalgt på køn, alder, bopæl, boligtype og adgang til bil.

Der er således 18 mænd, 16 kvinder, 1, der ikke ønsker at oplyse køn, og 1 "andet". 12 deltagere er mellem 18-30 år, 11 mellem 31-45 år, og så videre.

Det hele begyndte med en bekymring i kommunen: Hvordan terrorsikrer man Middelalderbyen i hjertet af Indre by uden at omringe byen med betonklodser?

I dag handler projektet dog ikke længere om sikkerhed, men om at mindske biltrafikken og gøre byen endnu mere levevenlig.

Baseret på en analyse af to scenarier – henholdsvis en 40- og 70-procents-reduktion af biler – der viser, hvordan en reducering af biltrafikken kan bidrage til de historiske byrum og bylivet i området, er idéen at involvere de mennesker, der til daglig begår sig i byen.

"Idéen er at gå i dialog med københavnerne om, hvad det for en by, vi gerne vil have" siger Johan Galster.

Borgersamlingen foregår over fem tirsdage af fire timers varighed og et offentligt dialogmøde.

Hvert møde i borgersamlingen er stringent planlagt ud fra de mange oplæg, der skal holdes, og emner, der skal diskuteres. Borgerne bliver nemlig præsenteret for en række ekspertoplæg fra blandt andet trafikforskere og arkitekter, der skal gøre dem klogere på emnet.

Slutproduktet er en anbefaling til beslutningstagerne – Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

Pseudohøring versus borgersamling
Dagens møde begynder med en opsamling fra sidste mødegang, hvor de talte om første skridt i processen: værdierne.

Bæredygtigt, intimt, mennesker, historie og æstetik, liv, medejerskab.

Det er de seks værdier, borgersamlingen er blevet enige om, og som skal være en guideline for deres beslutninger.

Derefter kommer dagens første oplægsholder: stadsarkitekt Camilla van Deurs.

"Mange af byens bygninger er fredede. Og netop derfor er spirerne vigtige – de kan nemlig altid fortælle dig, hvor i København du befinder dig," fortæller hun og slutter af med en række anbefalinger til samlingen.

Oplægsholderne er baseret på borgersamlingens ønsker: De vil gerne vide noget om Middelalderbyens historie og arkitektur og præsenteres for måder at nedsætte biltrafikken på, som er brugt i andre byer.

Det er nemlig meget særligt for den Københavnske bymidte, at der er så høj en grad af beboelse, forklarer Camilla Van Deurs.

"Hvor bor du selv?" spørger en fra samlingen og tilføjer, da Camilla van Deurs forklarer, at hun ikke bor i København: "Så ved du nok ikke, hvordan det er at bo herinde."

I borgersamlingens engagement ligger en slet skjult skepticisme. For mange af beboerne har mange gange før oplevet, at de ikke bliver hørt i forbindelse med byfornyelse. En af borgerne bruger endda ordet "pseudohøring" om de høringer, der normalvis finder sted.

Men forskellen på borgerhøringer eller -møder er, at de først finder sted til sidst i processen, forklarer Lene Bjerg Kristensen mig i pausen. Hun er projektleder hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og har været med til at søsætte projektet.

"Normalvis er processen, at man på baggrund af et analysearbejde, hvor man finder ud af, hvilke behov der er, kommer med et politiske forslag, som så kommer til høring hos borgerne," forklarer hun og fortsætter:

"Men ved en borgersamling bliver borgerne inviteret ind efter analysearbejdet, og før de politiske beslutninger overhovedet er kommet på bordet," siger hun. Og på den måde involveres borgerne i selve processen og bliver ikke bare hevet ind på bagkant.

Blandt gæsterne på bagerste række er også interesserede kommunalt ansatte fra andre kommuner, blandt andet Anne Mette Holme Bertelsen, der er chefkonsulent i Albertlund kommune. Hun er begejstret for metoden:

”I Albertslund kommune har vi en lang tradition for at inddrage borgerne i udviklingen af både by og velfærd. Kommunalbestyrelsen i Albertslund har vedtaget, at vi skal afholde den første Borgersamling i Albertslund Kommune i 2020," siger hun til mig i pausen.

I første omgang handler det om at teste metoden, men målet er, at gøre den til en permanent del af beslutningsprocessen i Albertslund.

"For os at se, så er det spændende ved borgersamlinger blandt andet, at metoden gør det muligt at inddrage borgerne i noget der er svært, og via god tid, viden og samtale sikre, at de efterfølgende kan levere anbefalinger, der er så kvalificerede at politikere kan bruge dem. På den måde kommer Borgersamlingen til at supplere det politiske,” siger Anne Mette Holme Bertelsen.

Fri abort blev besluttet på borgersamling
Modellen, der i denne sammenhæng styres af konsulentbureauet We Do Democracy, er inspireret af beslutningsprocesser med borgerinddragelse rundt om i verden.

"Man kalder det et citizens’ assembly, som er en deliberativ demokratimetode. Den har en reference til de første demokratiformer, der foregik i Athen, som man brugte for at undgå korruption og inkompetence og for at få borgeren tættere på den politiske proces," fortæller Johan Galster.

Han fremhæver særligt Canada, da vi taler om, hvilke formål modellen ellers er blevet brugt til.

"I Toronto har man gennemført over 40 borgersamlinger om alt fra byplanlægning til sundhedspolitik. Og det viser sig over hele verden, at politikerne virkelig lytter til borgernes anbefalinger."

Borgersamlinger har også været brugt i national sammenhæng. I Irland ændrede man landets forfatning på baggrund af en borgersamling, der resulterede i fri abort. Beslutningen blev taget, da et national-assembly med 99 borgere blev inddraget i processen. I Frankrig igangsatte Macron i juni landets første nationale Citizens’ Assembly for etableringen en ny national klimalov.

I Belgien var processen helt grundlæggende under den politiske krise, hvor de i næsten to år ikke havde en regering, forklarer Johan Galster.

Men i forhold til mange andre lande har Danmark en helt særlig demokratisk fordel: E-boks.

Invitationen til borgersamlingen blev sendt ud til i alt 8.000 borgere, hvoraf 669 borgere tilmeldte sig. Derefter foregik en lodtrækning om de 36 pladser, som sikrede repræsentativiteten.

"I Madrid og Toronto sender man manuelt breve ud. Derfor rammer man en hel husstand." siger Johan Galster.

I Danmark kan man ramme den specifikke borger, man ønsker at invitere på baggrund af parametrene for borgerlodtrækningen."

Hvad med de irriterende løbehjul?
Men politiske processer er ikke just en let eller hurtig omgang at facilitere. Det bliver tydeligt, da Zakia Elvang spørger salen, om nogen har noget på hjerte.

"Der er så meget snak," siger en utålmodig borger, der har rakt hånden op.

Der er brug for mere tid til diskussion i grupper og ikke så meget facilitering og gentagelse i plenum, medgiver en anden.

Det næste ekspertansigt i rampelyset er Annette Kayser, der præsenteres som 'mobilitetsekspert'. Hun deler erfaringer med færre biler fra andre steder i verden.

Hun viser billeder fra Amsterdam, Barcelona og flere italienske byer og fortæller om løsninger, der strækker sig lige fra underjordisk parkering og ensrettede veje til bomafgifter og økozoner. Der findes mange midler til at nå målet.

Efter hvert oplæg skal grupperne dele tanker, og Zakia Elvang opfordrer igen og igen til at tage noter til alt.

Nu er det tid til en paneldebat med fem parter, der har stor interesse i anbefalingens udfald: Dansk Fodgængerforbund, Cyklistforbundet, FDM, Horesta (organisationen for restaurations- og hotelbranchen) og Rådet for Bæredygtig Trafik.

Borgersamlingen stiller lystigt spørgsmål til panelet, og dilemmaerne fyger omkring:

Rådet for Bæredygtig Trafik vil have mere bæredygtig transport: kollektiv trafik og plads til cykler. Men mangel på cykelparkering er et problem for restaurantejere, og i øvrigt følger cyklister ikke reglerne, mener fodgængerne. Ingen følger reglerne, mener cyklisterne. Der er for meget trafik på Nørregade, så vejene skal lukkes eller ensrettes, men det skaber problemer for bilejere i byen. Og hvad med løbehjulene, der ligger og flyder?

Fra deliberativ til repræsentativ
Debatten fortsætter, men snart må vi, der gæster forsamlingen, takke af for aftenen. Den sidste halvdel af borgersamlingen er nemlig kun forbeholdt de 36 udvalgte borgere.

1. oktober, efter de tre første borgersamlinger, blev processen åbnet for offentligheden, da alle menige borgere blev inviteret ind, og 100 dukkede op.

"Pludselig var borgersamlingen blevet til de nye politikere, der skulle stå på skud for deres egne valg over andre borgere," forklarer Johan Galster.

Modsat et klassisk borgermøde, hvor borgere skyder på politikerne, sad de ved spredt ud ved ottemandsborde, hvor der var dialog i mellem partierne. Ifølge Johan Galster var borgerne positive over for samlingens foreløbige anbefaling.

Til de sidste to borgersamlinger skal de i skrivetøjet: Den endelige anbefaling skal udformes, før Teknik- og Miljø-borgmesteren samt -udvalget bliver inviteret ind til en præsentation.

"Så skal jeg sammen med projektgruppen – herunder forvaltningen og fageksperter – omsætte anbefalingen til et løsningsforslag til politikerne, der skal ligger klar i første halvår af 2020," forklarer Lene Bjerg Kristensen fra Københavns Teknik- og Miljøudvalg.

Lene Bjerg Kristensen, der både deltager i borgersamlingerne og den efterfølgende politiske proces, er dermed bindeleddet mellem borgersamlingen og politikerne.

Herefter begynder så den klassiske repræsentative politiske beslutningsproces, når politikerne skal beslutte, hvad der rent faktisk skal ske med den gamle middelalderby.

Dokumentation

Københavns Kommune afholder Danmarks første borgersamling i forbindelse med fornyelse af Københavns bymidte med fokus på mindre biltrafik. Over fem tirsdage mødes 36 borgere, der er statistisk udvalgte i forhold til køn, alder, bopæl, boligtype og adgang til bil. På baggrund af ekspertoplæg og paneldebatter med interessenter og dialoger i borgersamlingen, skal samlingen ende med en anbefaling til kommunalpolitikerne om, hvordan man skal forny Middelalderbyen.

Metoden er inspireret fra modellen Citizens' Assembly, der har givet borgere indflydelse på politiske beslutningsprocesser på både kommunalt og nationalt niveau verden over. Canada har haft stor succes med modellen, og alene i Toronto har man afholdt mere end 40 borgersamlinger om alt fra byplanlægning til sundhedslovgivning. I Irland blev landets forfatning ændret på baggrund af en borgersamling, der resulterede i fri abort, mens den franske præsident i juni igangsatte Frankrigs første borgersamling i etableringen af en national klimalov.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Galster

Demokratirådgiver og partner, We Do Democracy, stifter, Demokrati Garage, næstformand bestyrelsen, Østerbro Teater, bestyrelsesmedlem, Foreningen Demokrati Garage
cand.mag. i æstetik og kultur (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00