Rapport: Forældre og elever roser lærernes coronaindsats – men hver femte elev føler sig hægtet af

UNDERSØGELSE: Lærerne har langt hen ad vejen klaret opgaven med corona-nødundervisning godt, viser en ny rapport. Men hver femte elev føler sig hægtet af bag skærmen. Og de skal have ekstra hjælp, lyder det fra både professor bag rapporten og fra elevernes organisation.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Der er skulderklap til lærerne for deres indsats med at undervise hjemsendte elever under coronakrisen. I hvert fald fra et flertal af elever i 3.-9. klasser i en række jyske og fynske kommuner samt deres forældre.

Det konkluderer professorer fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i en ny rapport. Den er blevet til på baggrund af et spørgeskema, som i alt 5.953 børn og 4.955 forældre fra skoler i Aarhus, Frederikshavn, Hjørring, Lemvig, Odense og Svendborg Kommuner har besvaret.

7 ud af 10 af eleverne er enige eller overvejende enige i, at lærerne klarer situationen godt. Og kun 8 procent er overvejende uenige eller uenige i udsagnet. Det samme er mere eller mindre tilfældet blandt forældrene.

Svarene viser, at lærerne "virkelig har lagt sig i selen", lyder det fra professor Karen Wistoft, der er ansat ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet. Hun er én af forskerne bag rapporten.

Fakta
Bag om rapporten
* I april udsendte en forskergruppe fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet et spørgeskema om nødundervisning til elever i 3.-9. klasse på grundskoler i Aarhus, Frederikshavn, Hjørring, Lemvig, Odense og Svendborg Kommuner og deres forældre.
* Svarene fra 5.953 elever og 4.955 forældre, der er afgivet i perioden 1. april frem til 20. april, danner grundlag for analyserne i rapporten 'Nødundervisning under corona-krisen – et elev- og forældreperspektiv'.
* Undersøgelsen er gennemført af professor Lars Qvortrup, professor Karen Wistoft og adjunkt Jacob H. Christensen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet og professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
* Projektet er finansieret af forskernes fri forskningstid.
Kilde: Professor Karen Wistoft.

"Lærerne har handlet og løst nogle opgaver, som var dem fremmede – og de har gjort det godt," siger hun til Altingets ungemedie, Spektrum.

Hos Danmarks Lærerforening vækker rapporten da også glæde.

"Det matcher rigtig godt med det, vi selv har talt med lærerne om, og de meldinger, vi får ind. Der var startvanskeligheder med fjernundervisningen, men dem er der kommet mange kreative løsninger på. Især i forhold til forældresamarbejdet, der er nødt til at fungere, når man har børnene derhjemme," siger Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i lærerforeningen, til Altinget.

"Der er sket rigtig meget på få uger, og delingen af erfaringer lærerne imellem har været stor. Vi har været meget opmærksomme på de sårbare elever igennem forløbet."

Ikke alle elever trives
Rapporten viser dog også, at ikke alle elever trives med nødundervisningen.

"Der er en andel af eleverne – og det er ikke en lille andel – som ikke synes, de kan følge med. Som ikke har det, man kalder tiltro til egne evner, og som vurderer, at de ikke selv kan klare de opgaver, læreren stiller," siger Karen Wistoft, som fortsætter:

"Nødundervisningen har dog været ret lærercentreret og lærerstyret i elevernes øjne."

Et stort mindretal har svært ved at få hjælp til opgaverne, fremgår det af undersøgelsen.

Lige knap hver femte elev er helt eller overvejende uenig i, at det er nemt at få hjælp af en lærer. Lidt bedre står det til med forældrene: 7,3 procent af eleverne er helt eller overvejende uenige i, at det er nemt at få hjælp af en forælder. Det svarer dog, som det bemærkes i rapporten, til 400 af de børn, der har besvaret spørgeskemaet.

"Vi kan endnu ikke se, om det er de samme elever, der ikke synes, de kan klare opgaverne, som samtidig ikke kan få hjælp af lærerne og heller ikke forældrene. Men hvis det er de samme elever, er det vigtigt at bemærke, for så har vi en elevgruppe, der er virkelig udfordret, og de skal samles op, når de kommer i skole igen," siger Karen Wistoft.

Mange elever klager til elevorganisation
Elevernes organisation, Danske Skoleelever, bekræfter det billede, rapporten giver af lærernes indsats. Her er det største ønske at hæve bundniveauet, der ifølge organisationen er for lavt.

"Vi modtager mange beskeder fra elever, som fortæller om en undervisning, der ikke er spændende nok, hvor de ikke er i kontakt med lærerne og klassen, og hvor de føler, at de sejler i egen sø," siger elevformand Thea Enevoldsen til Spektrum.

"For de elever, der får undervisning på bundniveau, er det ikke bæredygtigt. Konsekvensen er, at de hopper af undervisningen. At de er demotiverede og ikke får lyst til at lære mere," fortsætter hun.

Både lærere, Kommunernes Landsforening og flere undervisningsordførere har i Politiken opgivet tanken om at åbne skolerne for de større elever på denne side af sommerferien.

Elever fra 6. klasse og op står med andre ord muligvis over for yderligere to måneders hjemmeundervisning. Derfor er der behov for ændringer nu, mener Danske Skoleelever.

"Drømmen er, at vi kan begynde at sende alle elever i skole igen," siger formand Thea Enevoldsen.

Kan det ikke lade sig gøre, ser hun gerne, at de ældste elever kunne møde ind ud på eftermiddagen, når de yngste har fri. Måske bare et par gange om ugen. Og som minimum bør skolerne give elever, der særligt risikerer at sakke bagud enten fagligt eller trivselsmæssigt, mulighed for at møde ind, lyder det fra Danske Skoleelever.

Lærerforening: Vi må samle nogle sårbare elever på skolen
Professor Karen Wistoft mener også, der er behov for en ekstra indsats, når det kommer til de elever, der har det sværest. En slags ”i særlig nød”-undervisning, som hun kalder det:

"Den skal være målrettet de elever, der bare ikke bliver set, mødt eller føler, de kan følge med."

Hos Danmarks Lærerforening er formanden for undervisningsudvalget enig i, at der er "et konkret problem med nogle elever, der har svært ved at få gode rammer derhjemme":

"Dem er vi nødt til at tage hånd om. Jeg tror, der vil være nogle af de store elever, som vi må samle på skolerne, fordi de ikke har rammerne derhjemme eller selv har svært ved det," siger Regitze Flannov.

"Nogle sårbare elever, der har svært ved at sidde derhjemme, kræver det rigtig meget af. Jeg tror, vi i højere grad kommer til at tage nogle initiativer. Men for den store masse, der klarer sig godt, tror jeg, vi er godt på vej, mens vi venter på at komme tilbage på skolen."

Dokumentation

Forskningsprojekt: Nødundervisning under coronakrisen

Undersøgelsen fokuserer på, hvad skolelukningerne under coronakrisen betyder for elevernes læring, trivsel og sociale relationer og for forældrene og balancen mellem arbejde, hjemmeundervisning og familieliv.

Blandt eleverne angiver 92 procent, at de savner deres venner og kammerater og næsten lige så mange savner fritidsaktiviteterne. Godt 70 procent savner undervisningen, mens 60 procent savner at være sammen med lærerne.

Omkring 40 procent af både elever og forældre siger, at de laver planer for skolearbejdet hver enkelt dag. Over 60 procent af lærerne laver planer for eleverne hver dag.

Knap 80 procent af eleverne siger, at de ved, hvad lærerne vil have dem til at lave. Eleverne oplever, at et flertal af lærerne er opmærksomme på både deres skolearbejde og deres trivsel, og næsten 80 procent oplever, at de indgår i et undervisningsfællesskab.

 

Kilde: Rapporten 'Nødundervisning under corona-krisen – et elev- og forældreperspektiv'.


Omtalte personer

Regitze Flannov

Formand, Undervisningsudvalget og hovedstyrelesesmedlem, DLF
Lærer

Thea Enevoldsen

Formand, Danske Skoleelever

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion