Ny rapport: Danske kvinder får færre akademiske topjob end deres EU-naboer

SKÆVVRIDNING: Kun godt og vel en femtedel af Danmarks professorer var i 2016 kvinder. Det viser en ny rapport fra EU-Kommisionen, der samtidig konstaterer, at EU-gennemsnittet er højere. 

Både Norge, Sverige og Finland havde i 2016 flere kvinder i professorater end Danmark. 
Både Norge, Sverige og Finland havde i 2016 flere kvinder i professorater end Danmark. Foto: Ritzau/Steen Wren
Andreas ArpNiels Frederik Rickers

Det har længe været bredt kendt i det danske forskningsmiljø, at langt størstedelen af professorerne på landets universiteter er mænd.

Det bekræfter nye tal fra EU-Kommissionen.

Men samme tal konstaterer samtidig, at kvinder i Danmark får færre af de akademiske topstillinger end deres naboer i EU.

På den internationale dag for kvinder og piger inden for videnskaben mandag valgte EU-Kommisionen at offentliggøre et lille uddrag af den kommende udgave af "She Figures"-rapporten, der udkommer i sin fulde udgave til marts og viser, hvor langt Europa er i forhold til ligestilling inden for videnskab og forskning. 

Der hersker på en måde et skjult patriarkat, hvor mænd mener, det er ”deres tur” til at få stillingen. Med andre ord er der en opfattelse af, at den af de mandlige lektorer, der har siddet længst tid i sin stilling, er den næste i rækken til at få et professorat.

Karen Sjørup
Kønsforsker ved Roskilde Universitet

Uddraget fra rapporten viser blandt andet, at det i Danmark kun var 21 procent af de såkaldte "grade A"-stillinger, der i 2016 var besat af kvinder. Det er under EU-gennemsnittet på 24 procent.

Danmark sakker samtidig bagud i forhold til vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, hvor henholdsvis 28, 25 og 29 procent af de ansatte i samme job var kvinder. 

Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup siger tallene dog lige så meget om det samlede antal professorer i Danmark som antallet af kvinder:

"Professor-kategorien har indtil for ikke så længe siden været meget lille i Danmark, hvor man lige siden studenteroprørets tid har været af den opfattelse, at der ikke skulle være så mange professorer. Derfor har man også haft relativt få, og det har ofte været nogle lidt større og komplicerede stillinger, hvilket nok adskiller sig fra de andre lande," lyder en del af forklaringen fra Karen Sjørup.

Barsel er en udfordring for kvinderne
Formand for magisterforeningen Camilla Gregersen finder det bekymrende, at kun 21 procent af de akademiske topstillinger er besat af kvinder og ser det som et klart signal om, at der endnu ikke er ligestilling mellem kønnene indenfor forskerverdenen.

”Når man kigger på, hvor meget emnet om ligestilling har præget dagsordenen de seneste år, er det slående, at procentdelen af kvinder stadig er så lav, siger hun.

Hun tilføjer, at denne skævvridning af kønnene - udover spørgsmålet om ligestilling - udgør et alvorligt problem for universiteterne, der risikerer at gå glip af dygtige talenter på forskningsområdet. 

Ifølge hende er der en række problematiske strukturelle forhold, der gør, at vejen til topstillingerne er mere snorlige for mænd end for kvinder.

Heriblandt fremhæver hun især de nuværende barselsforhold som en afgørende udfordring, når kvinder positionerer sig til en topstilling indenfor et så konkurrencepræget område som akademia.

"Ved ansættelse i videnskabelige stillinger bliver ansøgernes videnskabelige produktion talt sammen og holdt op mod ansøgernes ph.d.-alder. Der vil barselsperioder trække ned, så ansøgere med børn har ringere chance for at få stillingen," siger Camilla Gregersen.

For at løse dette problem foreslår hun, at det for eksempel kan være en god idé, at universiteterne giver dem, der vender tilbage fra barsel, ekstra tid til forskningspublicering.

"Man når kun en mere ligelig kønsrepræsentation i topstillingerne, hvis der arbejdes med hele karrierevejen, lige fra postdoc og adjunktniveau, for at se, hvor barriererne er. Det tager typisk mindst 20 år, før man når en topstilling på universitetet.” 

Læs også

Mænd ansætter mænd
Kønsforsker Karen Sjørup påpeger, at det store overtal af mænd i forskningsmiljøet også smitter af på sammensætningen af bedømmelsesudvalget, der skal ansætte nye professorer.  

Og de har det med at ansætte flere fra deres eget køn:

"Mænd ansætter mænd, og mænd interesserer sig for det samme, som andre mænd interesserer sig for. På universiteterne ser man også ofte, at stillingerne bliver slået op i det nøjagtig samme og smalle område, som den kommende mandlige professor arbejder inden for," siger Karen Sjørup og fortsætter:

"Der er også lidt kammerateri involveret. Der hersker på en måde et skjult patriarkat, hvor mænd mener, det er 'deres tur' til at få stillingen. Med andre ord er der en opfattelse af, at den af de mandlige lektorer, der har siddet længst tid i sin stilling, er den næste i rækken til at få et professorat," siger kønsforskeren. 

De få kvindelige professorater skyldes dog ikke alene de svære forudsætninger for kvinderne. De højere akademiske topstillinger er traditionelt besat af mænd, og det er derfor også blevet til en verden, som kvinder kan have svært ved at motivere sig selv til at blive en del af, mener Karen Sjørup:

"Det viser sig på mange områder, at kvinder ikke er så karrieremobile som mænd, til trods for at de har en højere eller lige så høj uddannelse. Selvom det ikke er rart at sige for ligestillingssagen, handler det også om, at kvinder synes, det er for giftigt et miljø, og at stillingerne blandt andet kræver mange artikler i internationale tidsskrifter og andre opgaver, som mænd generelt har været bedre til end kvinder," siger hun.  

Institutledere har en forpligtelse
Spørger man Karen Sjørup til, hvordan man løser ligestillingsproblemet blandt de akademiske topstillinger, betoner hun vigtigheden i, at universiteternes øvre lag først og fremmest bliver oprigtig bekendt med denne problematik.

”Det eneste redskab, der virker, er, at man fra ledelsens side har et blik på dette. At man gør de enkelte institutter opmærksomme på fordelingen og generelt er opmærksom på, at man har en forpligtelse,” siger kønsforskeren.

Camilla Gregersen, vil endnu ikke pege på én definitiv løsning, før man internt har fundet frem til den altoverskyggende faktor, når det gælder manglen på kvinder i statistikken.

Til Altinget fortæller hun, at de i Dansk Magisterforening planlægger at mødes hen mod sommeren – gerne i tæt dialog med ministeriet – og forsøge at finde ét afgørende problem i sagen om ligestilling, som man fremover vil arbejde for at løse.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra både uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V), men det har ikke været muligt, da begge ministre er på ferie.

Dokumentation

Sådan ser ligestillingen ud i forskningsmiljøet i Europa

EU-kommissionen har i sin rapport valgt at opdele forskningsstillingerne i fire forskellige kategorier, hvor man har undersøgt fordelingen af mænd og kvinder i de forskellige jobs.

Tallene, der er fra 2016, viser, at jo længere man bevæger sig op ad karrierestigen, jo mindre bliver andelen af kvinder på EU-plan.

Ph.d.-stillinger: 48 procent kvinder.

Lektorater og docentstillinger: 34 procent kvinder

Grade A-stillinger (professorater): 24 procent kvinder

Lederstillinger: 22 procent kvinder

Den fulde udgave af She Figures 2018 udkommer omkring 8. marts.

Kilde: She Figures 2018


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

Karen Sjørup

Lektor emerita, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, forsker i ligestilling
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1976)

0:000:00