Ny redningspakke kun begyndelsen på løsningen

Sent onsdag aften blev EU's stats- og regeringschefer enige om en krisepakke, der skal afhjælpe Grækenlands store gæld og sikre euroen mere stabilitet i fremtiden. Og selvom politikerne inden topmødet talte om at finde en holdbar løsning på krisen i eurozonen, lever aftalen ikke helt op til det. Dertil er der stadig for mange ubekendte og beslutninger, der er udskudt til senere møder i IMF og endnu et europæisk topmøde i december.

Alligevel tog Europas børser og markeder meget pænt imod aftalen fra EU-toppen. For selvom aftalen ikke er helt i hus, så indeholder den vigtige skridt mod en samlet løsning på krisen hos eurolandene. Det er vurderingen fra professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.

"Man har fundet en ramme til at løse gældskrisen indenfor, så der nu er noget at gå efter. Og det er også det, man allerede ser, markedet reagerer på. For første gang i lang tid tror markederne nu på, at det går fremad. Så politikerne har ikke alene købt sig mere tid, man har skabt mere stabilitet og fået vist et reelt lederskab. Så det er godt nok ikke enden, men det er begyndelsen på enden af gældsproblemerne," siger Peter Nedergaard.

Bankerne skal hjælpe
Der blev onsdag aften indgået to aftaler: En mellem alle 27 medlemsstater og en mellem eurolandene. Aftalen mellem alle 27 medlemsstater drejer sig hovedsageligt om de europæiske banker. Politikerne vil have, bankerne skal bidrage til at sikre mere stabilitet omkring økonomien i Europa. De vil give dem statsgarantier, så de ikke krakker, men til gengæld skal de største banker i 2012 beholde mindst ni procent af omsætningen i deres egne bankbokse, så der dermed er en større reserve og en større sikkerhed omkring bankernes reserve.

I første omgang skal bankerne selv skaffe pengene, der samlet anslås til 106 milliarder euro, men lykkes det dem ikke, så må medlemsstaterne træde til med indskud. Dette sker samtidig med, at bankerne også er gået med til at nedskrive den værdi, de sidder inde med i græske statsobligationer.

Grækenlands gæld beskåret
Eurolandenes aftale går i første omgang på at "tøjle" Grækenlands store underskud. Den græske gæld er de seneste år kun vokset, og der har været en reel frygt for, at landet ville gå i betalingsstandsning og gå bankerot. Med aftalen kommer den græske gæld ned fra 160 procent af landets bruttonationalprodukt til 120 procent i 2020.

"Det er selvfølgelig stadig rigtig meget, men det er håndterbart. Grækenland kunne simpelthen ikke betale tilbage på den gæld, man havde oparbejdet. Den var kommet ud af kontrol. Med aftalen vil det fortsat være hårdt at være græker, men de vil overleve det," siger Peter Nedergaard.

Italien møder strenge krav
Grækenland får med aftalen også udbetalt den næste lånerate på otte milliarder euro. Samtidig blev Italien mødt med hårde krav til en hurtig indsats for ikke at ende som det græske eksempel. Financial Times kunne sent onsdag fortælle, at premierminister Silvio Berlusconi samme aften afleverede et langt brev med de tiltag, han ville gennemføre. Blandt andet at hæve pensionsalderen.

"Man kan jo mene, at det er ret gratis at love, man vil få balance i økonomien. Men det er helt sikkert, at der fremover vil blive fulgt op på, at Italien også lever op til de ting, man har lovet," siger Peter Nedergaard.

Grækenland kunne simpelthen ikke betale tilbage på den gæld, man havde oparbejdet. Den var kommet ud af kontrol. Med aftalen vil det fortsat være hårdt at være græker, men de vil overleve det.

Peter Nedergaard
Professor i statskundskab, Københavns Universitetet

I aftalen er der krav om, at Italien får balance i økonomien i 2013, mens afbetaling af landets gæld skal påbegyndes i 2014.

Stærkere sikkerhedsnet
Siden gældskrisen tog til, har mange af diskussionerne i EU været om eurolandenes redningsfond, EFSF. Med et stort land som Italien, og tidligere Spanien, med meget usikre økonomier, har det været vigtigt at få boostet fonden med flere penge, til hvis et af de store landes økonomier blev mere usikker.

"Pengene fra fonden skal gå til garanti for statsobligationer og udstedelse af lån. Det vil ikke afhjælpe permanente problemer, men hvis der kommer stærk spekulation i et lands statsobligationer, så vil man kunne gå ind og afhjælpe. På den måde vil det afbløde et spekulationstogt, så man undgår, at renterne og satserne, landet har oparbejdet sig, ikke kommer ud af kontrol," siger Peter Nedergaard.

Tidligere har beløbet 2000 milliarder euro været i spil, men aftalen mellem eurolandene blev noget mindre. De oprindelige 440 milliarder euro i fonden skal bruges på en anden måde, så de får en effekt svarende til 1000 milliarder. Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene som en begrænset forsikringsordning for investorer i svage euroøkonomier, og sandsynligvis i samarbejde med IMF og Kina.

Traktatændringsdiskussion kommer
Sideløbende med forhandlingerne om hjælpemekanismerne, har særligt Tyskland genoplivet diskussionerne om en EU-traktatændring. For særligt Tyskland er det nemlig vigtigt, at de øvrige medlemsstater i endnu højere grad forpligter sig til at have orden i økonomien. I eurokredsen blev det onsdag endnu en gang indskrevet, at eurolandene forpligter sig til at garantere finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre vækst og beskæftigelse.

Men i den store kreds blandt de 27 medlemsstater, er det nu også blevet aftalt, at politikerne til topmødet i december skal debattere en eventuel traktatændring. Rådets formand, Herman van Rompuy, er derfor sat i spidsen for at levere en rapport i december, der skal analysere nødvendigheden af traktatændringer.

På Europaudvalgsmødet i tirsdags ønskede flere oppositionspolitikere at høre statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) holdning til en kommende traktatændring. Statsministeren mente ikke, det gav mening at forholde sig til spørgsmålet, så længe det blot var teori.

Til december kan det spørgsmål måske vise sig at blive helt aktuelt.