Ny redningspakke kun begyndelsen på løsningen

Grækenland kunne simpelthen ikke betale tilbage på den gæld, man havde oparbejdet. Den var kommet ud af kontrol. Med aftalen vil det fortsat være hårdt at være græker, men de vil overleve det.

Peter Nedergaard
Professor i statskundskab, Københavns Universitetet

Sent onsdag aften blev EU's stats- og regeringschefer enige om en krisepakke, der skal afhjælpe Grækenlands store gæld og sikre euroen mere stabilitet i fremtiden. Og selvom politikerne inden topmødet talte om at finde en holdbar løsning på krisen i eurozonen, lever aftalen ikke helt op til det. Dertil er der stadig for mange ubekendte og beslutninger, der er udskudt til senere møder i IMF og endnu et europæisk topmøde i december.

Alligevel tog Europas børser og markeder meget pænt imod aftalen fra EU-toppen. For selvom aftalen ikke er helt i hus, så indeholder den vigtige skridt mod en samlet løsning på krisen hos eurolandene. Det er vurderingen fra professor i Statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.

"Man har fundet en ramme til at løse gældskrisen indenfor, så der nu er noget at gå efter. Og det er også det, man allerede ser, markedet reagerer på. For første gang i lang tid tror markederne nu på, at det går fremad. Så politikerne har ikke alene købt sig mere tid, man har skabt mere stabilitet og fået vist et reelt lederskab. Så det er godt nok ikke enden, men det er begyndelsen på enden af gældsproblemerne," siger Peter Nedergaard.

Bankerne skal hjælpe
Der blev onsdag aften indgået to aftaler: En mellem alle 27 medlemsstater og en mellem eurolandene. Aftalen mellem alle 27 medlemsstater drejer sig hovedsageligt om de europæiske banker. Politikerne vil have, bankerne skal bidrage til at sikre mere stabilitet omkring økonomien i Europa. De vil give dem statsgarantier, så de ikke krakker, men til gengæld skal de største banker i 2012 beholde mindst ni procent af omsætningen i deres egne bankbokse, så der dermed er en større reserve og en større sikkerhed omkring bankernes reserve.

I første omgang skal bankerne selv skaffe pengene, der samlet anslås til 106 milliarder euro, men lykkes det dem ikke, så må medlemsstaterne træde til med indskud. Dette sker samtidig med, at bankerne også er gået med til at nedskrive den værdi, de sidder inde med i græske statsobligationer.

Grækenlands gæld beskåret
Eurolandenes aftale går i første omgang på at "tøjle" Grækenlands store underskud. Den græske gæld er de seneste år kun vokset, og der har været en reel frygt for, at landet ville gå i betalingsstandsning og gå bankerot. Med aftalen kommer den græske gæld ned fra 160 procent af landets bruttonationalprodukt til 120 procent i 2020.