Ny redningsplan splitter Skat op i syv enheder

For knap et år siden – eller nærmere bestemt 336 dage siden – stod skatteminister Karsten Lauritzen og fremlagde en plan for, hvordan Skat skulle komme ud af den krise, som har klæbet sig til styrelsen i flere år.

Fredag kunne skatteminister Karsten Lauritzen så meddele, at efter at have kigget ind i Skats maskinrum, måtte han desværre meddele, at kriseplanen fra 2015 ikke var tilstrækkelig. En ny redningsplan er derfor blevet fremlagt, og den indeholder ganske markante ændringer, fortæller skatteminister Karsten Lauritzen.

”Nogle gange er der brug for, at man tænker tingene forfra. At man starter på en frisk i stedet for at lappe på noget, som måske i virkeligheden ikke kan lappes,” siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

”Derfor lægger vi op til at organisere skattevæsenet på en helt ny og bedre måde. Skat, som vi kender det i dag, vil i løbet af nogle år blive erstattet af mindre og mere specialiserede styrelser,” siger han.

Mangler ledelse og overblik
Tre af Skats kerneområder, nemlig ejendomsvurderinger, gældsinddrivelser og toldområdet, vil blive udskilt fra det nuværende Skat. De tre nye styrelser skal sikre en klar opgavefordeling, ansvarsfordeling og en tydelig ledelse, ligesom de skal styrke fagligheden på de enkle områder og give en større ledelsesmæssigt fokus. Og det er der ifølge skatteministeren stærkt brug for.

”Skat er i dag en meget stor og kompleks organisation, og det går simpelthen ud over opgaveløsningen. Samtidig må vi konstatere, at der mangler klar ledelse og bedre overblik,” siger Karsten Lauritzen.

Udover opsplitningen af Skat vil regeringen tilføre cirka syv milliarder kroner til Skat frem mod 2020. Det betyder også en vækst på 1.000 nye medarbejdere i samme periode. Var der ikke blevet gjort noget, havde Skat haft 1.000 færre ansatte i 2020 end i dag.

Afskrive gæld for 14 mia. kr.
Skat har de seneste år været ramt af en række skandalesager. Senest har Skat måttet opjustere det beløb, som er tabt på grund af svindel med udbytteskat, så det nu ligger på 12,3 milliarder kroner. Samtidig har det udskældte og milliarddyre it-system EFI, som nu er lagt i graven, betydet en kuldsejlet gældsinddrivelse hos borgerne.

”Den kuldsejlede gældsinddrivelse har kostet alt for mange penge, og jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at afskrive gæld for en værdi på op mod 14 milliarder kroner,” siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

”Det er gæld, som det ikke er muligt at kræve ind, eller hvor det ikke kan betale sig at kræve det ind, simpelthen fordi det vil være for dyrt for samfundet i den sidste ende,” siger han.