Red Barnet og DBU går sammen: Har hjulpet Ibrahim ind i foreningslivet

SAMSKABELSE: Red Barnet, DBU og kommunerne vil sammen hjælpe socialt udsatte børn. 9-årig Ibrahim har fået opfyldt drømmen om at spille i Fremad Amager.

9-årige Ibrahim med somaliske rødder har lidt svært ved at finde sig til rette mellem keglerne, hvor de spiller tre mod en. Han mister mange bolde, virker en smule modløs.

“Du bliver nødt til at stille dig ud i hjørnerne og gøre dig spilbar. Og så skal du slippe bolden hurtigere,” siger Fremad Amager-træneren og klapper.

“Men kom igen.”

Ibrahim er en del af projektet Plads til alle, der er et samarbejde mellem Red Barnet, DBU og en række kommuner. Formålet er at hjælpe Danmarks udsatte børn ind i foreningslivet.

“Når børn mødes på fodboldbanen, er de forenet om det samme spil, de samme regler. Det betyder ikke noget, hvilken uddannelse deres forældre har, eller hvilken etnicitet de har. Og det vil sige, at de mødes under nogle andre forudsætninger, end de tit gør i skolen,” siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Hans pointe er ikke i sig selv ny. Men det er et nybrud, at en organisation som Red Barnet melder sig på banen med en lovprisning af kultur-og fritidslivet.

Først og fremmest er det et tegn på, at de traditionelle søjler i det danske civilsamfund langsomt er ved at blive nedbrudt i de her år.

Der er bare mere på spil.


Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Lindholms udtalelser er også et udtryk for, at Danmarks største børneorganisation har sat gang i et kursskifte, efter han overtog roret for snart to år siden. Man er stadig særdeles aktiv ude i den store verden – hvilket de seneste dages blæst om at redde flygtninge på åbent hav er et klart vidnesbyrd om.

Sammen med bestyrelsen har han dog besluttet, at man skal styrke indsatsen herhjemme.

“Vi er ved at finde tilbage til vores rødder som en stærk dansk civilsamfundsorganisation, der nu vel beskytter, styrker og redder børn ude i verden, men er en dansk organisation, som hjælper børn i Danmark,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han pointerer samtidig, at timingen ikke er tilfældig. Uligheden er stigende, og op imod 60.000 børn risikerer at vokse op i fattigdom som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft. Samtidig er børn på kanten af samfundet stærkt underrepræsenteret i det traditionelle foreningsliv.

“På trods af vores stolte kultur og tradition så får vi på nuværende tidspunkt ikke alle med i de her stærke og inkluderende fællesskaber, som forebygger udstødelse og mistrivsel,” siger Jonas Keiding Lindholm.


Ibrahim sammen med sin mor Deeqo og Alexander, der er frivillig på projektet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ibrahims mor Deeqo kan være med til at forklare, hvad der kan gå galt.

Hun er mor til en håndfuld børn og bor i Urbanplanen på Amager. Hun taler sådan set klart og forståeligt dansk – men kulturelt har han hun haft svært ved at forstå den danske foreningsmodel.

“Ibrahim plagede mig længe, for at han kunne komme til at spille i Fremad Amager. Men jeg vidste slet ikke, hvordan man kom i gang, og hvordan sådan noget fungerer,” siger hun i klubhuset, før træningen starter.

I efteråret 2016 opsnappede kommunen dog, at Ibrahim gerne ville begynde til fodbold. Og på grund af samarbejdet med Københavns Kommunes FritidsGuider lod man beskeden gå videre til Red Barnets frivillige. Herefter tog de Ibrahim i hånden, så han kunne begynde til fodbold.

“Jeg prøver altid at være meget lyttende, når jeg taler med familierne,” siger Red Barnets fritidsguide Alexander, der fik til opgave at hjælpe Ibrahim i gang med at spille fodbold.

“For det er vigtigt, at de får tillid til mig, og jeg prøver at forstå, hvilken barriere der er, for at barnet kan komme i gang med sin fritidsaktivitet,” siger han.

I Ibrahims tilfælde blev man enige om at søge støtte til kontingent og udstyr hos kommunen. Samtidig fulgte Alexander Ibrahim til træning de første gange – indtil han havde fornemmelsen af, at Ibrahim var tryg, glad og klar til at fortsætte.

“Tanken er, at det skal være selvbærende, så jeg skal ikke følge ham til træning de første 15 gange,” siger Alexander.


Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Drop skåltalerne
“Det er vigtigt, at vi kommer væk fra skåltalen om samskabelse og kommer i gang med at handle,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han mener, det er nemt nok at tale om forpligtende og inkluderende samarbejder. Det er langt sværere at gøre det i praksis. Men det er samtidig nødvendigt, vurderer Jonas Keiding Lindholm.

Han mener, at den sociale indsats herhjemme er præget af et stærkt felt af aktører, som alt for sjældent skeler til, hvad andre gør.

“Jeg har arbejdet med international bistand i mange år. Og der hører man jo tit, hvor ukoordineret og fragmenteret hjælpearbejdet er. Men jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at socialsektoren i Danmark er mere fragmenteret, end hvad jeg har oplevet i forbindelse med store katastrofer ude omkring i verden. Det er en sektor, der primært er organiseret omkring den enkelte aktørs formål – snarere end de fælles forandringer, man gerne vil opnå," siger Jonas Keiding Lindholm.

Han fremhæver samtidig, at det er et paradoks. For langt de fleste abonnerer på paradigmet, om at man skal satse på forebyggelse og en tidlig indsats for at undgå, at udsatte børn ender på kanten af samfundet som voksne.

Man har valgt en alt for skarp rollefordeling, hvor myndighederne tager sig af tidsrummet 8 til 16, og civilsamfundet yder sin indsats i fritiden, lyder det.

“Det tragiske er, at udviklingen og indsatsen for det konkrete barn sker i parallelle regimer. Vi får ikke indsatserne til at hænge sammen. Det vil sige to plus to giver ikke fem, det giver ikke engang fire. Så vi høster slet ikke merværdien af, at myndigheder og civilsamfund har den samme tankegang,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han efterlyser en helhedsorienteret indsats, hvor myndigheder, sociale- og kultur- og fritidsorganisationer finder sammen i forpligtende fællesskaber. Og de foreløbige erfaringer er gode. Selvom projektet ikke er evalueret, oplever man, at kommunerne og foreningerne er blevet bedre til at tale sammen om at hjælpe de socialt udsatte. Men det sker ikke uden bump på vejen.

“Det er da udfordrende. Pludselig er vi i dialog med kultur- og fritidsforvaltningerne. Og vi er heller ikke vant til at samarbejde med en organisation som DBU, der har en helt anden kernefortælling om dem selv og deres formål,” siger Jonas Keiding Lindholm.


Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Før træningen så det også ud til, at der var lidt støj i kommunikationen. I hvert fald er træneren lidt forvirret, da Ibrahim gør sig klar til at spille.

“Plejer du at være med her,” spørger træneren?

Det viser sig, at der er stykke tid siden, at Ibrahim har været til fodbold. Han har været på skadestuen, fordi han slog sig under en fodboldkamp i gården. Og så har mor og Ibrahim været forbi et par uger tidligere, hvor der ikke var træning på grund af helligdage. Det vidste de ikke noget om.

“Det illustrerer jo, at det er en målgruppe, som er svær at integrere i foreningslivet. Der er jo en årsag til, at disse børn ikke er i klubberne i forvejen. Derfor er det en sejr i sig selv, at Ibrahim nu er tilbage på banen igen. Det kan vi langt hen ad vejen takke vores frivillige for,” siger Red Barnets projektkoordinator Majbritt Borgmann, der også er med på sidelinjen.

Men som minutterne går, begynder Ibrahim at føle sig bedre og bedre tilpas. Et par af holdkammeraterne kan efter lidt spil godt genkende ham. Og trænerens dessinner har også hjulpet. Han er begyndt at rykke ud i hjørnerne, så han åbner vinklerne og gør det nemmere for boldholder at finde ham. Samtidig begynder han sikkert og tjept at spille bolden videre, når han modtager den. Efterhånden som selvtilliden stiger, kører han den også et par gange bag støttebenet.

Hans mor Deeqo står på sidelinjen og ser på.

“Det er hans helt store drøm at gå til fodbold,” siger hun og får pludselig blanke øjne.

“Jeg bliver bare så glad, når jeg ser ham spille,” siger hun.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Forrige artikel Ringere vilkår får diplomater til at blive hjemme Ringere vilkår får diplomater til at blive hjemme Næste artikel DF: TV 2 bør blive på danske hænder DF: TV 2 bør blive på danske hænder
Holstein: Ny post er et tveægget sværd for Messerschmidt

Holstein: Ny post er et tveægget sværd for Messerschmidt

ANALYSE: Med sin nye titel som næstformand er Morten Messerschmidt nu ubetinget Dansk Folkepartis kronprins. Men det giver ham også et medansvar for partiets fremtid, der kan ende med at trække ham ned sammen med Kristian Thulesen Dahl, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.