Red Barnet og DBU går sammen: Har hjulpet Ibrahim ind i foreningslivet

9-årige Ibrahim med somaliske rødder har lidt svært ved at finde sig til rette mellem keglerne, hvor de spiller tre mod en. Han mister mange bolde, virker en smule modløs.

“Du bliver nødt til at stille dig ud i hjørnerne og gøre dig spilbar. Og så skal du slippe bolden hurtigere,” siger Fremad Amager-træneren og klapper.

“Men kom igen.”

Ibrahim er en del af projektet Plads til alle, der er et samarbejde mellem Red Barnet, DBU og en række kommuner. Formålet er at hjælpe Danmarks udsatte børn ind i foreningslivet.

“Når børn mødes på fodboldbanen, er de forenet om det samme spil, de samme regler. Det betyder ikke noget, hvilken uddannelse deres forældre har, eller hvilken etnicitet de har. Og det vil sige, at de mødes under nogle andre forudsætninger, end de tit gør i skolen,” siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Hans pointe er ikke i sig selv ny. Men det er et nybrud, at en organisation som Red Barnet melder sig på banen med en lovprisning af kultur-og fritidslivet.

Først og fremmest er det et tegn på, at de traditionelle søjler i det danske civilsamfund langsomt er ved at blive nedbrudt i de her år.

Der er bare mere på spil.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Lindholms udtalelser er også et udtryk for, at Danmarks største børneorganisation har sat gang i et kursskifte, efter han overtog roret for snart to år siden. Man er stadig særdeles aktiv ude i den store verden – hvilket de seneste dages blæst om at redde flygtninge på åbent hav er et klart vidnesbyrd om.

Sammen med bestyrelsen har han dog besluttet, at man skal styrke indsatsen herhjemme.

“Vi er ved at finde tilbage til vores rødder som en stærk dansk civilsamfundsorganisation, der nu vel beskytter, styrker og redder børn ude i verden, men er en dansk organisation, som hjælper børn i Danmark,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han pointerer samtidig, at timingen ikke er tilfældig. Uligheden er stigende, og op imod 60.000 børn risikerer at vokse op i fattigdom som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft. Samtidig er børn på kanten af samfundet stærkt underrepræsenteret i det traditionelle foreningsliv.

“På trods af vores stolte kultur og tradition så får vi på nuværende tidspunkt ikke alle med i de her stærke og inkluderende fællesskaber, som forebygger udstødelse og mistrivsel,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Ibrahim sammen med sin mor Deeqo og Alexander, der er frivillig på projektet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ibrahims mor Deeqo kan være med til at forklare, hvad der kan gå galt.

Hun er mor til en håndfuld børn og bor i Urbanplanen på Amager. Hun taler sådan set klart og forståeligt dansk – men kulturelt har han hun haft svært ved at forstå den danske foreningsmodel.

“Ibrahim plagede mig længe, for at han kunne komme til at spille i Fremad Amager. Men jeg vidste slet ikke, hvordan man kom i gang, og hvordan sådan noget fungerer,” siger hun i klubhuset, før træningen starter.

I efteråret 2016 opsnappede kommunen dog, at Ibrahim gerne ville begynde til fodbold. Og på grund af samarbejdet med Københavns Kommunes FritidsGuider lod man beskeden gå videre til Red Barnets frivillige. Herefter tog de Ibrahim i hånden, så han kunne begynde til fodbold.

“Jeg prøver altid at være meget lyttende, når jeg taler med familierne,” siger Red Barnets fritidsguide Alexander, der fik til opgave at hjælpe Ibrahim i gang med at spille fodbold.

“For det er vigtigt, at de får tillid til mig, og jeg prøver at forstå, hvilken barriere der er, for at barnet kan komme i gang med sin fritidsaktivitet,” siger han.

I Ibrahims tilfælde blev man enige om at søge støtte til kontingent og udstyr hos kommunen. Samtidig fulgte Alexander Ibrahim til træning de første gange – indtil han havde fornemmelsen af, at Ibrahim var tryg, glad og klar til at fortsætte.

“Tanken er, at det skal være selvbærende, så jeg skal ikke følge ham til træning de første 15 gange,” siger Alexander.