Ny EU-strategi skal få flere danskere ansat i Kommissionen

Danske efternavne er sjældne at støde på i EU-Kommissionen.

Danmark indtager, sammen med Irland og Luxembourg, en klar bundplacering, når det kommer til repræsentation i medarbejderstaben.

Men nu vil EU-Kommissionen med en ny HR-strategi rette op på den geografiske ubalance blandt de ansatte.

"Det er en rigtig god nyhed, for det betyder to ændringer. For det første ændrer man indholdet af udvalgsprøverne, altså de her concours, og for det andet står der eksplicit i strategien, at man vil arbejde med det, de kalder de underrepræsenterede medlemsstater," siger formanden for Djøf, Henning Thiesen.

Foran i køen

For første gang åbner Kommissionen op for at bruge nationale optagelsesprøver, sær-concours, for de medlemslande, som er underrepræsenterede.

I visse tilfælde kan der også blive tale om at give ’præference’ til ansøgere til vikarjob og kontraktansættelser på baggrund af nationalitet, hvis ansøgerne ellers er kvalificerede og har bestået de relevante prøver.

Hvert år rekrutterer Kommissionen omkring 1.800 midlertidigt ansatte og kontraktansatte, samt omkring 500 tjenestemænd. 

Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en fordel for de danske ansøgere.

Henning Thiesen
Formand for Djøf

Kommissionen vil udvikle en handlingsplan med medlemsstaterne, hvor der vil skulle laves landespecifikke analyser for at forstå årsagen til ubalancerne i de enkelte lande, men også indeholde løsningsforslag. 

"Der kommer en handlingsplan for Danmark, som skal udvikles sammen med Danmark," oplyser Kommissionen i et skriftligt svar til Altinget.

Kommissionen har lavet 'vejledende satser' for, hvad andelen af ansatte bør være for de enkelte lande. I øjeblikket er satsen 1,8 procent for Danmark, men andelen af danskere i EU-Kommissionen er blot én procent.

"Foranstaltninger, som underrepræsenterede medlemsstater kan træffe for at tilslutte sig Kommissionens bestræbelser, er blandt andre at udvikle målrettede kommunikationskampagner og give vejledning og træning til deres statsborgere til EU-konkurrencer," skriver en talsperson for Kommissionen til Altinget.

Dumper i første runde

Også den så frygtede og berygtede optagelsesprøve - concours’en - vil blive strømlinet og afkortet i den nye strategi, så den samlede ansøgningsproces er væsentligt kortere.

Desuden vil der fremover blive lagt mindre vægt på de kvantitative, computerbaserede tests, så færre bliver sorteret fra i den indledende runde. I stedet får den anden runde større betydning, hvor det eksempelvis handler om ansøgernes viden om EU's institutioner og politikker.

Det kan give flere danskere adgang til de europæiske stillinger, mener Henning Thiesen.

"Vi har i en del år arbejdet sammen med Udenrigsministeriet om at forberede danskere på at gå op til concours'en, og særligt den indledende test med den kvantitative del med numeriske og verbale opgaver og noget logisk forståelse, har danskerne altså erfaringsmæssigt meget svært ved at bestå og bestå med så høj en score, at de går videre i udvælgelsesforløbet," siger han og tilføjer: 

Vi er ikke endnu underrepræsenterede på ledelsesniveau, men efterhånden som folk går på pension, så får det også følger på ledelsesniveauet på længere sigt.

Henning Thiesen
Formand for Djøf

"Så jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en fordel for de danske ansøgere."

Nye veje ind i systemet

Alene den første test i optagelsesprøven skærer omkring 78 procent af ansøgerne fra, viste en rapport fra 2020 fra Revisionsretten, der har til opgave at holde øje med, om EU's penge bliver brugt forsvarligt. 

Den nye HR-strategi er blandt andet affødt af denne rapport, der kritiserede det nuværende ansættelsessystem for at være for langsomt, dyrt og uden effekt.

Men også for at være indrettet på en måde, der ikke gør det tilstrækkeligt attraktivt for skandinavere og andre vesteuropæere at søge om optagelse.

Kommissionen arbejder derfor også med at åbne op for flere alternative karriereveje ind i EU-systemet. Samtidig udvider Kommissionen antallet af deltagere på et karriereprogram for unge talenter, som flere danskere allerede har haft held med.