
Det bliver Elsebeth Søndergaard Krone, der overtager stillingen som udviklingspolitisk direktør i Udenrigsministeriet. Det meddeler hun på LinkedIn, hvor hun også oplyser, at hun starter "indenfor et par måneder."
Elsebeth Søndergaard Krone har en lang karriere i den danske udenrigstjeneste bag sig. I øjeblikket fungerer hun som Danmarks ambassadør i Angola, Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe. Hun er udstationeret i Pretoria i Sydafrika.
Om sit jobskifte skriver hun:
"Jeg er meget stolt og spændt, men først og fremmest glæder jeg mig til den store udfordring og til at blive en del af ministeriets direktion. Jeg ser frem til samarbejdet med de mange danske og internationale samarbejdspartnere på området!"
Elsebeth Søndergaard Krone er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Hun har før sin nuværende stilling blandt andet arbejdet som direktør for globalt samarbejde i Energistyrelsen og på den danske ambassade i Indonesien.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København

















































