Ny vismands-rapport: Der er allerede tabt 37,7 milliarder på Skat

Problemerne i Skat har kostet Danmark et tocifret milliardbeløb.

Det fremgår af den nye vismandsrapport, som præsenteres tirsdag.

Konkret lyder det, at udbytteskatten, som udenlandske svindlere uberettiget har fået udbetalt af Skat, har kostet Danmark 12,4 milliarder kroner i perioden 2013 til 2015.

Derudover har problemerne med skatteopkrævning som følge af et fejlslagent inddrivelses-system resulteret i afskrivning af 25,3 milliarder kroner flere skatter end normalt i perioden 2013 til 2016.

Sammenlagt resulterer det ifølge opgørelsen fra de økonomiske vismænd i at have svækket den offentlige saldo med 37,7 milliarder kroner. Det svarer i gennemsnit til næsten 0,5 procent af BNP årligt i perioden fra 2013 til 2016.

De økonomiske tab skal ses som midlertidige, og det har ifølge vismændenes rapport ikke påvirket dansk økonomi betydeligt på lang sigt.

Vismændenes yderligere pointer i rapporten kan ses her: 

Store overskud på betalingsbalancen
Vismændene forventer en længere årrække med fortsat store overskud på betalingsbalancen. Dette skyldes en markant forøgning af nettorenteindtægter fra udlandet, samt at udlandsformuen giver et afkast, der er større end den rente, som skal betales på udlandsgælden.

Finanspolitikken skal strammes yderligere
Regeringens planlagte finanspolitik indebærer en mindre stramning, men der er ifølge vismændene grund til skærpet opmærksomhed på den økonomiske udvikling. Risikoen for en overophedning svarende til perioden op til finanskrisen er ikke overhængende, men den stigende efterspørgsel kan medføre et behov for yderligere stramninger.

Hængekøjen ikke et problem
Det såkaldte hængekøjeproblem, som følger af at små årgange afløser større på arbejdsmarkedet, vurderes at være afhjulpet. Danmark kommer ifølge de økonomiske antagelser ikke i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse. Vismændene understreger dog, at beregningsforudsætningerne er på mere usikker grund, når man foretager fremskrivninger af denne længde.  

Finanspolitisk overholdbarhed
Som noget nyt vurderer vismændene, at den nuværende finanspolitik er mærkbart overholdbar. Under forudsætning af at beregningerne holder, vil det på et tidspunkt være muligt at øge udgifterne eller sænke skatterne. Som de dog anfører efterfølgende, er en sådan lempelse i høj grad et politisk spørgsmål, der skal holdes op mod den iboende usikkerhed, der er knyttet til beregningerne.

Dynamiske effekter af offentlige udgifter bør indregnes
Der er i Danmark ikke tradition for at indregne effekter på arbejdsudbuddet og produktiviteten som følge af ændringer i det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer i fremskrivninger af dansk økonomi og konsekvensberegninger af politikforslag. Derfor forudsættes ændring i disse ikke at påvirke samfundets langsigtede velstandsniveau.

Der er dog teoretiske og empiriske resultater, der gør, at man må forvente, at dele af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer påvirker virksomheders og husholdningers adfærd. Dermed har de dynamiske effekter i form af arbejdsudbuds- og produktivitetseffekter.

Vismændene mener dog, at der er risiko for at tegne et forkert billede, når der ikke indregnes effekter af udgiftssiden. Man bør derfor i højere grad end i dag se skatte- og udgiftssiden i sammenhæng, når man analyserer effekten af tiltag.

Udenlandsk arbejdskraft bidrager positivt
Danmark har i løbet af de seneste 10 år oplevet en markant stigning i indvandring fra de østeuropæiske lande og en mindre stigning i indvandrere fra tredjelande.

Generelt bidrager indvandrere, der kommer i beskæftigelse, positivt både til den økonomiske velstand og de offentlige finanser. Arbejdskraft fra udlandet kan også bidrage til at afhjælpe midlertidig mangel på arbejdskraft og deraf afledt pres på lønningerne.

Det er imidlertid ikke alle indfødte, der opnår gevinst ved indvandring af arbejdskraft. Der kan således være negative effekter på løn og beskæftigelse særligt for de grupper på arbejdsmarkedet, der er i tættest konkurrence med den udenlandske arbejdskraft.

Vismændendes rapport viser, at der er en tendens til, at beskæftigelsen for ufaglærte danskere er lavere i områder, hvor indvandrerandelen stiger mest.

Den samlede nordsøbeskatning for lav
Et bredt politisk flertal indgik i marts 2017 aftale om at lempe beskatningen ved udvinding af olie og gas i Nordsøen i perioden fra 2017 til 2025.

I denne periode opnår selskaberne blandt andet større skattemæssige fradrag ved investeringerne. Yderligere indebærer aftalen, at der kan udløses en ekstraskat, hvis olieprisen overstiger et vist niveau.

Samfundsøkonomisk er det dog ikke et selvstændigt mål at opretholde den størst mulige produktion i Nordsøen. For høj subsidiering vil derimod indebære samfundsøkonomiske omkostninger gennem opretholdelse af udvindingsakviteter i Nordsøen, der ikke er rentable.

Det Økonomiske Råd vurderer overordnet, at den samlede beskatning synes for lav, og at den afviger fra principperne om en neutral beskatning af ressourcerenten.