Nye trut i karriere-klarinetten

KLUMME: Dokumenterede resultater fra det virkelige liv er nyeste krav for at nå helt til tops på Slotsholmen. Finansministeriets nye departementschef, den musik-spillende Martin Præstegaard, skal sikre, at reformer ikke ender som skrivebordsnotater, skriver Hegelund og Mose. 

 

Foto: Stig Stasig/Finansministeriet

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Hvem skulle have troet, at det ville blive ikke bare moderne, men et karrierekrav, at have taget et chefhop ud i virkelighedens verden og få ledelsesjord under neglene, hvis du vil helt til tops på Slotsholmen? Med ansættelsen af Martin Præstegaard som ny departementschef i Finansministeriet fortsætter de seneste års rekrutterings-trend med topchefer, som har leveret resultater og selv stået i spidsen for forandringer – vel at mærke uden for ministerierne.

”Driftserfaring” – en tidligere underkendt disciplin i departementschefgruppen – er gået hen og blevet det nye sort. At du så måske ikke er landets bedste nationaløkonom tæller mindre.

Sådan har karriere-kapløbet ikke altid været.

Med ansættelsen af Martin Præstegaard som ny departementschef i Finansministeriet fortsætter de seneste års rekrutterings-trend med topchefer, som har leveret resultater og selv stået i spidsen for forandringer – vel at mærke uden for ministerierne.

Hegelund og Mose, Forfatter og rådgivere

Tidligere var den sikreste vej mod toppen tro tjeneste i ministeriernes eget økosystem. I adstadigt tempo bevægede embedsmanden sig opad i hierarkiet, mens han kunne håbe – eller udvirke – at eventuelle konkurrenter fandt nye græsgange uden for Slotsholmen. Hver gang én faldt fra, var der én mindre at konkurrere med, indtil den udholdende kunne rykke op i departementschefkontoret.

Sådan én er Præstegaard ikke. Han er efter den gamle karriereskoles målestok en opkomling i trediverne, der ikke engang har været forbi en afdelingschef-stilling i staten. Han er et fuldblods eksempel på den ny skole og har udnyttet tidens frem-og-tilbage trick til at indtage Slotsholmens næstfineste topchefkontor for næsen af andre håbefulde.

Ikke nok at kunne processe
I fire år har han som direktør for økonomi, teknologi og medieproduktion i Danmarks Radio implementeret og videreudviklet en række af de tiltag, som David Helleman – Præstegaards forgænger i både DR og Finansministeriet – satte i søen. En erfaring, som har tilført ham driftsindsigt og dokumenterede forandringsresultater.

Udnævnelsen er et tydeligt signal helt oppefra til dem, der måtte have en topembedsmand i karrieremaven: Praktisk erfaring uden for centraladministrationen har ikke længere lav-, men højstatus. Det er ikke længere nok at være dygtig embedsmand med ekspertise i ministerielle processer, hvilket også ansættelserne af de nyere departementschefer, Jesper Fisker og Per Okkels fra det kommunale og regionale system, er eksempler på.

Hvis ikke nye reformer inden for eksempel undervisning skal blive rene slag i luften, kræver det fokus på at få omlægningerne til at virke, ”delivery”, som det kaldes efter britisk forbillede. Tidligere store reformer som efterløn, dagpenge, førtidspension og skattereform har fokuseret på arbejdsudbud og økonomiske incitamenter, som i sig selv får folk til at ændre adfærd.

Så nemt er det ikke med eksempelvis undervisningsområdet, hvor der kræves en anden motivation for at få reformerne til at virke. Her kommer driftserfaring fra virkelighedschokket uden for Slotsholmen ind – det med at få omlægningerne til at virke i praksis.

Præstegaards opgaver
Finansministeriets opgave med at modernisere den offentlige sektor er grundlæggende veldefineret – uanset om den nuværende regering fortsætter, eller de blå kommer til. Præstegaard skal med fast hånd sikre, at retningen holdes.

Første step for den nye departementschef bliver de igangværende finanslovsforhandlinger, hvor han er kastet ind i processen. Rutinerede afdelingschefer og kontorchefer vil kunne sikre et fornuftigt forløb - og læg dertil en erfaren minister.

Næste års offentlige overenskomstforløb forventes i lyset af et kommende valg at blive stille og roligt. Arbejdsgiverne på Slotsholmen har ikke politisk rygdækning til at kaste sig ud i det vilde, hvor store vælgergrupper udfordres, så overenskomsterne lander formentlig med en vedligeholdelsesdagsorden.

Til gengæld skal Præstegaard gøre klar til næste omgang om et par år, hvor ministeriet – afhængigt af det politiske flertals mod – sikkert har nye, offentlige personalegrupper i kikkerten, man kan gøre sig uvenner med efter armvridningen med lærerværelserne. Tjenestemændene gør i den sammenhæng måske klogt i at forberede gode argumenter for at opretholde deres nuværende ansættelsesvilkår. Men opgøret kan også handle om at effektivisere yderligere, at fjerne siloer og sikre bedre ledelse.

Skyd først - spørg bagefter
Præstegaard er en David Hellemann i version 2.0. Uddannelses- og karrierebaggrunden er den samme, men personligheden og tilgangen til jobbet en smule anderledes. Hellemann var den hårde finanshund, der som de facto generaldirektør fik centraliseret et ustruktureret DR oven på en byggeskandale og siden fik ansvaret for statens finanser – i en tid med finanskrise, permanente overskridelser i kommunerne og EU-henstillinger om at stramme op.

”Skyd først – spørg bagefter”, kunne man formulere Hellemanns strategi, hvor Præstegaard har en lidt rundere tilgang. Han spørger, før der fyres løs. Ikke nødvendigvis tosset i en ”moderniserings-fase to”, hvor det reelle implementeringsarbejde skal i gang oven på Hellemanns bulldozer-aktiviteter.

For begges vedkommende bliver opgørene med velerhvervede rettigheder taget i taktisk rækkefølge – et ad gangen. Hellemann var ekspert i firkantet, men effektiv kommunikation – med fjernelsen af møde-croissanter som det mest spektakulære i hans DR-tid. Samme hårdtslående tilgang førte han med sig retur til Finansministeriet.

Nye instrumenter
Den nye – klarinetspillende – departementschef har en mere musisk tilgang til opgaveløsningen, og hvis Præstegaard viderefører sin stil fra DR, bliver den også i Finansministeriet mere kommunikerende. Alligevel er og bliver han et barn af en forandringskultur, som både fagministerier, brancher og almindelige danskere også fremover vil støde sig på, fordi budgetbisserne – opfattes det – agerer usentimentalt uden at sætte sig ordentlig ind i forholdene.

Det vakte forundring i DR, da Præstegaard ifølge Berlingske fortalte, at Finansministeriet var det eneste sted uden for landets fodboldbaner, hvor man kan se voksne mænd i løb. Den udtalelse bekræftede ilende DR-medarbejdere i, at top-ledelsen agerer tonedøvt fra et fjernt direktionskontor. Heri har de formentlig ikke helt uret. Men det er hele fidusen i budgetdrengenes mindset: hvis du ved for meget, kan du ikke lave om!


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. De skriver hver mandag en klumme i Altinget om embedsmænd, politikere og lobbyister.

Denne artikel er en del af Altinget : magasin. Læs hele magasinet her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion