Nyt Europa: Centrum-venstre-partier skal i offensiv for socialt EU

DEBAT: Selvom den sociale søjle i EU har affødt gode initiativer, mangler der et grundlæggende opgør med den økonomiske politik i medlemslande. Især blandt danske centrum-venstre-politikere, som skal kæmpe mere for social lighed, skriver foreningen Nyt Europa.

Af Steen Gade, Britta Thomsen og Søren Keldorff 
Hhv. formand, næstforkvinde og medlem af bestyrelsen for Nyt Europa

Et mere socialt EU er rykket frem på den politiske dagsorden med godkendelsen af Den Sociale Søjle den 17. november sidste år.

Mange har opfattet den sociale søjle som ret luftig. Men intentionen er rigtig og bør udvikles til en stærk platform for politiske og alle kræfter i civilsamfundet, der vil tage det lange seje træk for et mere socialt Europa. Det er der hårdt brug for, og det bør blive en afgørende diskussion i valgåret 2019.

Krise spredte social ulighed
Efter finanskrisen blev den økonomiske sparepolitik sat i højsædet. Det var medvirkende til at skabe stigende arbejdsløshed og social ulighed internt i landene, især i Sydeuropa samt mellem de nordeuropæiske lande og de sydeuropæiske lande.

I mange lande giver den fri bevægelighed med mobilitet over landegrænserne, især mod de vestlige arbejdsmarkeder, helt nødvendige og vigtige diskussioner om social dumping med legal eller illegal lønkonkurrence.

I den vestlige del af unionen er der på arbejdsmarkedet en stigende anvendelse af løsere ansættelsesvilkår og samtidig ofte en svækkelse af fagbevægelsen, hvilket har skabt usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkederne. 

EU’s nye sociale søjle
EU-Kommissionen har set denne udfordring og har i de seneste år italesat de sociale udfordringer. Derfor fik vi initiativet til en social søjle i EU-samarbejdet, og derfor vedtagelsen den 17. november sidste år.

Søjlen handler om at skabe bedre sociale forhold, men også mere fair konkurrenceforhold for EU's borgere.

Den bygger på 20 hovedprincipper, der er opdelt i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdig og rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. 

Det meste skal gennemføres af medlemsstaterne, hvor der lægges op til en dialog for at nå målene, men også til ny og ændret fælles europæisk lovgivning.

Nye regler for lønvilkår og barsel på bordet
Kommissionen har fulgt den sociale søjle op med en række mere konkrete tiltag. Det drejer sig om nye udstationeringsregler, work-life balance (forældreorlov), gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, oprettelsen af en fælles europæisk arbejdsmarkedsmyndighed og flere andre ting.

En revision af reglerne for udstationerede arbejdere er godkendt efter trilog - forhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Der er kommet betydelige forbedringer med bedre vilkår for de udstationerede og mere ligestilling mellem de udstationerede og lokale arbejdere, men vi mangler fortsat at få taklet forholdene på transportområdet.

Og det er et problem, at ligestillingen kun gælder nationale overenskomster, hvorimod direktivet ikke omfatter lokale aftaler om løn og arbejdsvilkår.

Bedre work-life balance-direktivet, om blandt andet minimumsregler for forældreorlov og med et stærkt incitament (2 af de 8 måneder reserveres til faderen) til at mænd tager orlov, er nu overgået til trilog-forhandlinger.

Her i efteråret er forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet kommet i gang – og mon ikke der nås et kompromis.

Udspillet fra Kommissionen om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår drejer sig om at forbedre lønmodtagernes rettigheder med minimumsregler for ansættelseskontrakter, som blandt andet sigter på at stille de stadig flere, der har korttids- og atypiske ansættelser, bedre.  

I juni nåede Rådet til enighed og inden længe forventes Europa-Parlamentet at nå til en holdning, så der kan komme gang i trilog-forhandlinger. Der kan forventes minimumsregler med bedre oplysninger for lønmodtagerne, så de og fagforeningerne bedre kan varetage deres interesser.

Ny europæisk myndighed skal bekæmpe illegale firmaer
I marts 2018 barslede Kommissionen med et forslag om etablering af en fælles Europæisk Arbejdsmarkedsmyndighed. 

Udformet på den rette måde kan myndigheden sammen med en også igangsat modernisering af reglerne, som introducerer flere fælles standarder og procedurer for udveksling af informationer mellem landenes arbejdsmarkedsmyndigheder, være med til både at bekæmpe illegal virksomhed, snyd og omgåelse, skabe mere fair og lige vilkår samt lette lønmodtagerne og virksomhedernes mobilitet over landegrænser.  

Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har i juni principielt tilsluttet sig forslaget om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. Kommissionen har meddelt, at den vil gå videre med forslaget. 

Det er også et fremskridt, at den sociale søjle nu indgår i det såkaldte europæiske semester, hvor EU-landene drøfter økonomisk politik.

Kommissionen giver her anbefalinger om den økonomiske politik, og det skal den herefter også gøre på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Socialpolitikkens højere status er kun formel
Dermed har arbejdsmarkedspolitikken formelt fået en højere status, men det er på nuværende tidspunkt desværre nok kun formelt.

Det ville ellers være nærliggende at udvikle det europæiske semester med en effektiv social mekanisme sammen med en tilsvarende klima- og miljømekanisme. En tredobbelt bundlinje er netop, hvad der er brug for i de kommende år.

Det er godt med Kommissionens mange tiltag på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det er godt, at de også - om end ikke perfekte - bliver til virkelighed i aftaler mellem Rådet og Parlamentet.

Det er tegn på, at nogle i Europa fra centrum-venstre og centrum-højre tager arbejdsmarkedspolitik mere alvorligt end før.

Bred dansk modstand mod europæisk minimumsløn
Men hvorfor er det så ikke mærkesager for de danske politiske partier – især i centrum-venstre - der ellers er ivrige i diskussionen om social dumpning og sikring af lønmodtagerrettigheder.

Den sociale søjle blev mødt med megen skepsis herhjemme, og for eksempel bliver forslag om en minimumsløn i alle EU-lande fortsat modtaget med direkte modstand hos danske politikere, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Bemærkelsesværdigt enige fra højre til venstre. De mener, at det vil true den danske model.

Fagforeninger uden for Norden har brug for hjælp
Den danske model har helt klart sine stærke fordele og skal bestemt fastholdes. Ja, gerne udbygges.

Men der er desværre uden for Skandinavien svagere fagforeninger, som har brug for en hjælpende hånd for at sikre fair forhold for både lokale såvel som udenlandske lønmodtagere.

Og på en del af det danske arbejdsmarked, hvor den faglige organisering er svag, ser vi hele tiden eksempler på underbetaling. Noget, der jo ikke er ulovligt i Danmark!

Norsk model kan være løsning
Her burde vi lade os inspirere af Norge, hvor der - ligesom i Danmark – forhandles løn mellem arbejdsmarkedets parter, men hvor den dermed aftalte mindsteløn derefter ophæves til lov. 

At gennemføre en ”norsk model” og gøre det direkte ulovligt at betale under hvert enkelt lands vedtagne minimumsløn vil efter vores opfattelse være en klar forbedring og et reelt kampskridt mod social dumpning og underbetaling.

Vi opfordrer til, at fagbevægelsen og de politiske partier åbner op for en seriøs debat om en minimumsløn i stedet for at lukke diskussionen ned med en henvisning til den danske model.

Behov for grundlæggende omlægning af økonomisk politik
Direktivforslaget om en moderniseret forældreorlov har også mødt med massiv modstand fra et flertal i Folketinget - om end heldigvis ikke alle.

Egentlig utroligt, at de samme partier, som hylder et frit arbejdsmarked i Norden og EU, ikke kan se perspektiverne i, at alle lande indfører en nutidig minimumbestemmelse om forældreorlov.

Der er altså allerede besluttet en række vigtige helt konkret gode tiltag, og flere er i støbeskeen. De giver imidlertid ikke gennembrud for et mere socialt Europa alene. Der skal ske en grundlæggende omlægning af den økonomiske politik i de enkelte lande og på EU-plan, før vi for alvor kan få et mere socialt Europa.

Partier tæt på fagbevægelse skal styrke offensiv
På længere sigt er det selve modellen for den europæiske sociale markedsøkonomi, der skal fornys.

For centrum-venstre bør det indebære en ekspansiv finans- og pengepolitik med omfattende investeringer i klima og miljø, cirkulær økonomi med grøn vækst, effektiv styring af finansmarkederne, et indre marked og handelsaftaler med høje miljø og sociale standarder, en fair beskatning af personer og virksomheder.

Og så kræver det en arbejdsmarkeds- og socialpolitik, der skaber bedre muligheder for lønmodtagerne og mere social lighed.

Det er åbenlyst rigtigt at kritisere øget ulighed og helt nødvendigt at ville bekæmpe social dumpning og kæmpe for stærkere fagforeninger, men der skal mere til.

Efter vores opfattelse burde de partier, der opfatter sig som sociale, sammen med fagbevægelsen gå helt anderledes offensivt ud og benytte den sociale søjle til en afgørende diskussion om et mere socialt Europa. 2019 er jo et valgår.

Forrige artikel Jeppe Kofod: Storbritannien står uden for døren – helt uden indflydelse Jeppe Kofod: Storbritannien står uden for døren – helt uden indflydelse Næste artikel Fanø-borgmester: Vi har svært ved at få borgerne med på samskabelse Fanø-borgmester: Vi har svært ved at få borgerne med på samskabelse
  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborgere

    Kim Nielsen

    At ændre den økonomiske politik i EU ville kræve en traktatsændring og det ser der ikke ud til at være opbakning til - og derfor på en måde lidt populistisk.
    Den form for social forfatterne skriver om er den form for den arbejdsmarkedspolitik som gælder for bl.a. vandrende arbejdere.
    Det er ikke en politik der er ret med de mange millioner mennesker i EU der
    befinder sig uden for det ordinære arbejdsmarked - der har bl.a. EU anbefalede at skære ned i udgifterne til førtidspension, forringe efterlønnen og fleksjobsordningen, som den lyse blå regering (2011-2015) med støtte fra de borgerlige partier( med hensyn til førtidspension stemte DF og Ø imod)
    Velfærdsstaten tilhøre ikke en del af EU s kerneværdier.
    Jeg ved godt at nogle ser ordet social og slutter til at det betyder det velfærdssystem der gælder i Norden - hvilket er en fejlslutning uden lige.

    For mig er det ikke underligt at de højre orienterede bevægelser i Europa den del af befokningen i Europa der ikke oplevet at få del i velstandstigningen og tværtimod oplevede en politik der har forringet deres levevilkår og socialsikkerhedsnet og det sker dels på grund af anbefaling fra EU og den førte økonomisk politik i EU
    Venstres finansminister og statsminister har heller ikke lagt skjult på de ensidige sociale nedskærringer den lyse blå regering og den mørke blå s regering indførelse af integrationsydelse og kontanthjælpsloft har givet et rådighedsrum der betyder det bl.a. kan bruges til miltæroprustning eller skattelettelser
    Det bliver spænde at følge forfatternes målsætning om at ændre den økonomiske politik, men jeg kunne have ønsket, at de pågældende med det sociale også havde de mange borgere uden for det ordinære arbejdsmaked med i deres politiske målsætning

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Vi skal ud!

    Ud af snyderboksen, ud af krigsmagerne, ud af de barnløses diktatur, ud af drukmåsenes fortsatte døgnbrandert, ud, ud, ud!

  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Et godt indlæg

    Et godt indlæg, der klart angiver Danmarks generelt konservative holdning, når det gælder udviklingen af et fælles Europa. Danske politikere og dansk fagbevægelse vil helst have, at vi bevarer det løgnagtige billede af Danmark, som verdens bedste velfærdsstat.
    Så undlader man at fortælle om, hvor mange der går under den overenskomstmæssige mindsteløn i f.x. landbruget eller mindre virksomheder uden overenskomst - på den måde er alle glade fra S til V.
    EU sociale søjle er svaret på at kunne bevare et socialt retfærdigt Europa, og Danmark slipper ikke for at deltage, men vel også i denne sammenhæng bagstræbende. Sådan Danmark og UK har gjort i alle andre EU sammenhæng - fra 2019 står Danmark blot alene - og så går udviklingen nok lidt hurtigere.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborgere

    Gert Johanen

    Det er rigtig at Danmark ikke har et stærkt velfærd, men det skyldes bl.a. EU s økonomiske politik der i de sidste 30 år og fortsætter den dag i dag.
    At forveksle den 3 søjle anvendelse af ordet social som værende velfærd er udtryk for at man ikke har sat sig godt nok ind i EU

  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Tak - Kim

    Det glæder mig, at du ved, om jeg har sat mig godt nok ind i tingene. det kunne også være, at jeg bare har en anden tilgang til mine europæiske venner og en anden tro på, at der findes flere måder at finde velfærden på. Lad dig inspirere - det skader ikke.

  • Anmeld

    Eigil Johannesen · Klubformand

    Lovgivning eller aftale

    Som tillidsrepræsentant. og dermed forvalter af den danske model, i en større dansk logistikvirksomhed, kender jeg udfordringerne med den fri bevægelighed og overenskomstbaserede løn- og ansættelsesvilkår. Min personlige refleksion er, at danske lønmodtagere overvejende er bedst tjent med aftalebaserede vilkår. EU kan - lige som de nationale parlamenter - sagtens lovgive om sociale rettigheder f.eks. barsel. Det er i vores branche et større problem, at Polen tilsyneladende har udstedt titusindvis arbejdstilladelser til chauffører fra 3. lande. At griske arbejdsgivere - lex Padborg - er uden hæmninger, forudsætter dog også mere omfattende myndighedskontrol.
    Samtidighedsferie er muligvis mere rimeligt, men har aldrig fyldt hos kollegerne, når vi drøftede krav.
    Jeg tror fuldt og fast på, at løn- og ansættelsesvilkår fortsat bedst udvikles i en national dialog med arbejdsgiverne.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborger

    Gert Johanen

    Tak for dit svar

    Det lyder meget spændende at du synes man kan få velfærd end den skattefinansierede
    Er det den form man kender fra nogle lande i EU hvor velfærden er hængt op på tilknytning til,arbejdsmarkedet og som er det EU mener med sociale
    Eller er den form der findes i nogle lande hvor velfærden er overladt til private organisationer, eller kirke eller religiøse bevægelser eller hattedamer.
    Det er svært at være socialis at finde inspiration fra noget der eksisterede i de gode gamle i 1800 tallet
    Det en holdning det passer godt ind i de rabte hæjteoridnterrede partier og sådan en holdning må du gerne have, ligesom jeg som socialist har ret til,argumentere og arbejde i mod den
    Du må have en god weekend

  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Fordomme er store

    Kim, hvor ved du meget om mig, meget mere end jeg ved om dig. nu er jeg pludselig højreorienteret, fordi jeg ikke er enig i din opfattelse af andre europæiske landes velfærdsydelser. Den mørke middelalder, som du beskriver har jeg ikke set i lande, som Tyskland, Holland, Frankrig og Østrig. Det har du åbenbart.
    Du må også have en god weekend.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborgere

    Det er svært at se man er socialist når man er tilhængere af en liberalistisk politik

    Jeg har svært at få det til at passe med at være sociallist og så samtidig støtte den mest rabiate form for liberalistisk politik
    De lande du nævner har ikke den nordiske velfærdsstatssystem og det er lidt tankevækkende at du ikke næver andre lande i EU
    I Tyskland er der eksempler på at mennesker har meget svært ved at klare sig på det de får i løn for deres arbejde
    Desuden er der en væsentlig forskel mellem den katolske og prostanistisk opfattelse - hvor først nævnte at det er familens opgave at forsørge de familie medlemmer der enten er syge og arbejdsløse - det ses også af at mange sociale rettigheder er knyttet op på en tilknytning til arbejdsmarkedet.
    Jeg har ikke udtalt mig om hvem du er, men hvis man opfatter som socialist, er det svært at forstå at man ser f.eks. Tyskland som et forbillede når det gælder sociale rettigheder og synes det er fedt at føre en liberalistisk økonomi og gerne ville ofre det generationer fra arbejderklassen har ved ved slid, slæb og sparsomlighed har opbygget, nemlig velfærdssamfund, så er det rent indbildning at tro man er socialist
    Forsat god weekend til digé

  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Enige bliver vi ikke

    Kim, jeg har stor respekt for det generationer har opnået på velfærdsområdet, men at gøre Europa og EU til et liberalistisk projekt, er det samme som at opgive på forhånd, og minder mig mest om datidens maskinstormere - og det jeg i dag ser den danske fagbevægelse som. Hvorfor ikke tage udfordringen og kæmpe den fælles kamp frem for at støtte nationalisterne. Arbejderbevægelsen er international - og det må fagbevægelsen aldrig glemme, for så bliver arbejderne netop spillet ud mod hinanden, som det sker i dag. Derfor stå sammen og brug de europæiske institutioner frem for at overlade dem til kapitalen for godt befindende. EU er kun liberalismens højbor, hvis arbejderne og fagbevægelsen tillader det. EU er trods alt er menneskeprodukt og ikke givet af en gud.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborgere

    Gert Johanen

    EU er ikke blevet til på grund af et folkekrav men fra eliten og kapitalen
    Det ses også at EUs tale om sociale er kun møntet på de arbejdstagerne og de vandrende arbejdstagere og er ikke beregnet for de grupper af borgere der uden for det ordinære arbejdsmaked
    EU har ikke velfærd blandt deres kerne værdier

    Efter art.3, stk.1 TEU er det som EU s mål at fremme sine værdier freden og befolkningernes velfærd.
    Udtrykket " befolkningernes velfærd" kan måske, hvis det læses i dansk kontekst og med udgangspunkt i det danske sprog, giver det indtryk, at EU har ambitioner om at udvikle sig til en pedant til en nordisk velfærdsstat på supra - nationalt plan.
    EU - retlige tekster skal i midlertid læses i en EU - sammenhæng, herunder i lyset af de forskellige (for tiden 24 ) sproglige versioner.
    Ordet "velfærd" eller noget der i høj grad ligner, benyttes i den danske og svenske version af EU - traktaten, men ikke versionerne på de store sprog.
    På engelsk benyttes ordet " Well - being" og ikke " welfare" .
    På engelsk signalerer EU ikke, at man har "welfare" eller en "welfare State" som målsætning.
    På tysk benyttes udtrykket "Wolhlengeben" og på fransk " bien - etre"

    EU - ret af Ulla Neergaard & Ruth Nielsen 7. reviderende udgang 2016 Karnov s 72 f

    EU har ikke ret meget med intetnalisme at gøre det er overstatsligt og det er svært at se 27 lande der efter EU retten har en solidaritets- og loyalitetspligt har ret meget at gøre med internalisme at gøre

    Den traktatsfæstede økonomiske politik er baseret på.Milton Friedmans økonomisk teori og han var just ikke kendt for at være for et socialt sikkerhedsnet
    Det er en gået for mig at man kan kalde sig socialist og støtte den meste rabiate liberalistisk politik som da den blev praktiseret i Slutningen af 1970 erne Storbritannien og Chile var ved at køre begge landene i økonomisk sænk - ikke nok med det, så fagbevælgelsen bøllebank
    Det er putte blår i øjnene på folk at påstå at man ville ændre EU i en social retning, for det kræver et opgør af den økonomiske politik, som i gen kræver en traktatsændring i EU eller at Danmark trækker sig ud af finanspakken og som det ser ud i dag er der ikke tegn på dette ville ske
    Du ønskes en god dag.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, er med på indlæggets billede

    På billedet ses Pernille Skipper diskutere med 4 andre politikere, bl.a. Pia Olsen Dyhr og Uffe Elbæk. Billedet er vel valgt i forestillingen om at emnet, der diskuteres, er kampen for mere social lighed i EU.

    Men billedet må være en fremtidsvision. Nenlig at Enhedslisten erkender, at det bedste for Danmark er at være medlem af EU, og det er der, hvor kampen for mere social lighed skal kæmpes.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Verdensborger

    Utopi at EU skulle sikre det sociale

    Jeg ved ikke om, du kan forstå det referat som er nævnt i mit tidligere indlæg
    som er pensum bog på universitetet

    Desuden er det en god ide en at sætte sig i hvad der menes med social - og EU sociale rettigheder er især rettet mod vandrende aebjedstagere og ikke for de millioner af mennesker der befinder sig uden for det ordinære arbejdsmarked.

    Den traktatsfæstede økonomiske politik der er baseret på Milton Friedmans økonomiske teori er ultra liberalistisk - og han var bestemt ikke kendt for en varm fortaler for social sikkerhed.

    Den lyseblå regering [2011 -2015) gennemførte en række meget indgribende besparelser på det social område efter anbefaling fra det EU, som du så frejdigt tidligere har påstået EU sikrede det sociale
    SF var med til at sparke velfærden nogle årtier tilbage i tiden
    Bl.a. blev kontanthjælpen halverede med 50 % med det resultat at Danmark tager en negativ første plads i Norden med at have flest unge hjemløse
    Alt dette der øregas, at både forfatterne der ville ændre EU medhensyn og SFere der ville i EU- parlementet for at tale de svageste svag ( der lyder hult, da SF ikke havde noget problem med at jorde mange af deres vælgere)
    Det kan kun give menig, hvis der er en forståelse mellem allemedlekslande i EU også for pariterne i det enkelte land.
    Der er ikke noget der tyder på en fælles holdning til.
    Desuden skulle den traktatsfæstede økonomisk politik i EU ændres og det er der bestemt ikke tegn på

  • Anmeld

    J. Jensen

    EU mangler en forfatning

    EUs store undladelsessynd er den manglende Europæiske forfatning, der i tide havde sat den voksende nationalisme skakmat. Havde der i tide været en fælles politik på flygtning og migrationspolitikken, på klima og energipolitikken, overfor kapital og de multinationale, på militær og sikkerhed og de sociale indsatser, ect. så havde mange af konflikterne ikke eksisteret idag. Europa er ved at udvikle sig til et plejehjem, som en politiker har beskrevet det, og det er derfor på høje tid at folk nu kommer ind i virkeligheden og erkender, at det er et Europæisk sammenhold, der skal sikre den dynamiken, som skal bære fremdriften, sikkerhed og velfærden.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    J.Jensen min uhæderlige ven

    Der er del aktiv fra hjemmet der underholder med besynderlige argumenter og drømme, det er som om de står i kø og der er ingen selvkritik, det kan man nok ikke forvente af gruppen.
    Jeg kan forstå nu er det de gamle du ikke kan lide - du har sendt hele bundet på plejehjem - det er typisk for RV - hvis befolkningen ikke deler deres hedeste drømme siden før 2. andenverdens krig at være en del af Tyskland ( uanset hvilken styringsform der eksisterer) så kan det være det næst bedste EU, så skal de enten på plejehjem eller de lever ikke i virkeligheden - og det vil sige den form for påståede virkelighed som nogle af hjemmets beboere har overbevist sig selv om
    Det vil ligefrem være terror over for rationelle mennesker, hvis der ofte absurde påstande skulle mod alt forventning bliver til virkelighed.
    Jeg synes at RV skulle stille krav om en folkeafstemning om afskaffe Danmark som Nationalstat til fordel for virkeliggørelsen af det tredje rige.
    Og alternativet til EU s forende stater på stemmesedlen kunne være at Danmark meldte sig ud af EU, hvis det bliver et nej til J.Jensens ønsker.
    Nu på du hygge dig på hjemmet med bl.a. ku ku, og de andre på hjemmet.
    Stop endelig ikke skrive noget, der er ikke noget mere opløftende i disse mørke timer læse alle de mange indlæg der forekommer som sort eller absurd humor - det ville ikke være fair over for dig og de af dine medbeboere, der har et kæmpe behov for at udstille Uvidenheder.
    Jeg kan kun sige tak for underholdningen

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Spørgsmål til J. Jensen

    Hvorfor skulle en europæisk forfatning løse de problemer, der er med at få en fælles politik på de områder, du nævner? En europæisk forfatning kan vel ikke fjerne de uenigheder, der er i dag mellem i EU landene.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Spørgsmål til J. Jensen (tillæg)

    De udfordringer, der er med at få en fælles politik på de områder, du nævner, vil vel stadig være tilstede i et EU med en forfatning.

  • Anmeld

    J. Jensen

    Jesper Lund

    En Europæisk forfatning er ensbetydende med oprettelsen af en føderation af selvstændige stater, som man kender det fra USA. Det havde været i givet fald være en central europæisk regering, der havde truffet beslutninger på de hovedområder, som de enkelte lande ikke magter, at klare på egen hånd.

  • Anmeld

    Kim Nielsen · Cand. jur.

    Delstater i USA har langt større frihedsrettigheder end medlemslande i EU

    Medlemslandene i EU har langt mindre frihed og selvstændighed end en delstat i USA.
    At Eu skal kunne bestemme vedrørende et spørsmål som et medlemslands befolkning er ueing om demokratisk er tanker man finde i facismen