Nyt Støjberg-parti, kritik fra Minkkommisisonen og krig i Ukraine: Se billederne fra folketingsåret, der gik

Endnu et folketingsår er gået.

Og mens mange lige nu vender blikket fremad mod et muligt folketingsvalg i efteråret, har det seneste år nu også budt på politiske begivenheder, der er værd at kigge tilbage på.

For her blev Inger Støjberg dømt skyldig i den kun sjette rigsretssag i danmarkshistorien, Minkkommissionen kom med sønderlemmende kritik af regeringen, og den længe frygtede krig mellem Rusland og Ukraine brød for alvor ud.

Se billederne fra nogle af de største begivenheder i det seneste folketingsår her.

Folketingsåret startede dramatisk ud, da retssagen mod Morten Messerschmidt (DF) i den såkaldte Meld- og Feldsag begyndte.

Her blev han tiltalt for svindel og dokumentfalsk, da han ifølge Anklagemyndigheden havde forsøgt at opnå "uberettiget udbetaling af EU-midler" på knap 100.000 kroner. 

Morten Messerschmidt, der nu er formand for Dansk Folkeparti, har hele tiden nægtet sig skyldig, men han blev 13. august 2021 fundet skyldig i byretten og idømt seks måneders betinget fængsel.

Kort efter blev det dog besluttet, at sagen skulle gå om, da dommeren i byretten kunne opfattes som inhabil grundet en række udtalelser om Messerschmidt på Facebook. Den nye sag forventes at blive afgjort i december i år.

I slutningen af august fik Taleban efter 20 års pause igen magten i Afghanistan. Det skete, kort efter at USA sammen med deres allierede, herunder Danmark, forlod landet efter at have været til stede militært siden begyndelsen af 00'erne.

Da landene begyndte tilbagetrækningen af deres soldater, indledte Taleban en offensiv og 15. august indtog de Kabul og erklærede sejr over den afghanske regeringsmagt.

Det ledte til, at næsten 1.000 personer blev evakueret til Danmark fra Afghanistan. Blandt de evakuerede var ansatte i Udenrigsministeriet, det danske forsvar samt afghanske tolke, der havde hjulpet Danmark.

I oktober måned blev tre kvinder og 14 børn med dansk statsborgerskab evakueret fra fangelejrene Al-Hoj og Al-Roj i Syrien.

De tre kvinder rejste alle sammen til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat i sin tid, og efter kalifatets sammenbrud var de endt i de kurdiskkontrollerede fangelejre.

Der havde været store politiske uenigheder om, hvorvidt politikerne burde hente kvinderne og børnene hjem fra Syrien, men i sommers skiftede regeringen holdning og meldte ud, at de var klar til at hente kvinderne og børnene med dansk statsborgerskab hjem, og i oktober måned lykkedes det.

I efteråret 2021 begyndte Danmarks kun sjette rigsretssag mod Inger Støjberg.

Rigsretssagen kom som følge af, at Inger Støjberg som daværende udlændinge- og integrationsminister havde givet en ulovlige instruks om at adskille samtlige asylpar under 18 år på de danske asylcentre uden undtagelse.

Inger Støjberg blev i december idømt 60 dages ubetinget fængsel, da rigsretten vurderede, at hun havde brudt ministeransvarlighedsloven. Kort efter blev hun erklæret uværdig til Folketinget.

Det seneste folketingsår har budt på flere forskellige ministerrokader i Mette Frederiksens regering. Kort efter sommerferien trådte daværende kulturminister Joy Mogensen (S) nemlig tilbage fra posten, og i stedet tog Ane Halsboe-Jørgensen (S) over i Kulturministeriet.

Efter at Benny Engelbrecht (S) måtte træde af som transportminister i februar, blev der også rykket rundt på posterne. Her rykkede Trine Bramsen (S) blandt andet fra sin omdiskuterede plads som forsvarsminister over til Transportministeriet. Samtidig fik hun posten som ligestillingsminister oveni hatten, hvilket skabte røre hos mange, der ikke kunne se den oplagte kobling.

Men den seneste og måske mest overraskende rokade kom, da Nick Hækkerup (S) besluttede sig for at forlade dansk politik og posten som justitsminister i maj. I stedet blev Mattias Tesfaye (S) justitsminister, Kaare Dybvad (S) blev udlændinge- og integrationsminister, og Christian Rabjerg Madsen (S) blev indenrigs- og boligminister.

Folketingsåret medbragte også den dramatiske FE-sag, som førte til, at den tidligere FE-chef Lars Findsen og daværende forsvarsminister Claus Hjort (V) blev sigtet for lækage af statshemmeligheder. Samtidig havde tre ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste været sigtet for det samme.

Selvom medierne ikke kunne berette præcist, hvad sigtelsernes grundlag var, var der ifølge flere medier tale om læk af hemmelighedsstemplede oplysninger i en række danske medier. Specifikt drejede det sig om tre sager:

Et hemmeligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste (NSA), en række trusselsvurderinger fra PET om danske børn i Syrien og sagen om den terrordømte Ahmed Samsam, der ifølge flere medier havde været agent for Danmark.

Der var ikke flertal blandt Folketingets partier til at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet som folketingsmedlem, og derfor kunne Rigsadvokaten ikke rejse tiltale mod ham.

Samtidig besluttede Østre Landsret i februar at løslade Lars Findsen, der havde siddet varetægtsfængslet siden december. Efterforskningen af den tidligere FE-chef er dog endnu i gang, da retten stadig har begrundet mistanke til, at han har lækket statshemmeligheder.

Det har heller ikke været et nemt år for Dansk Folkeparti, hvis folketingsgruppe nu er blevet halveret siden sidste folketingsvalg.

Efter et katastrofalt kommunalvalg og rygter om intern splid valgte Kristian Thulesen Dahl at træde tilbage fra formandsposten. Det udløste en historisk formandskamp i partiet, der til slut endte med at kåre Morten Messerschmidt som ny formand.

Urolighederne er dog ikke dulmet, siden Dansk Folkeparti fik ny formand. Adskillige DF-medlemmer har nemlig udtrykt utilfredshed med Morten Messerschmidt ledelsesstil, og samtidig kritiserede flere folketingsmedlemmer Pia Kjærsgaard for hendes adfærd i partiet.

I februar besluttede fem folketingsmedlemmer derfor at forlade partiet, og siden meldte flere medlemmer sig ud, sådan at der nu kun er seks medlemmer tilbage i partiets folketingsgruppe.

24. februar 2022 brød den længe frygtede krig mellem Rusland og Ukraine ud, da russiske tropper tidligt om morgenen rykkede ind i den nordlige del af Ukraine.

Krigen har nu været i gang i snart fem måneder, og FN vurderer, at over 4.100 civile ukrainere har mistet livet i krigen. Samtidig er over 6,8 millioner mennesker flygtet ud af landet siden Ruslands invasion, hvoraf Danmark er et af de lande, der har taget imod ukrainske flygtninge.

Krigen i Ukraine medførte, at Vestens sikkerhedssituation ændrede sig markant.

Det fik regeringen til at indgå det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik med Konservative, Radikale, SF og Venstre. Med kompromisset besluttede regeringen samtidig at udskrive folkeafstemning i håb om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det blev til et historisk stort ja, da danskerne den 1. juni gik til stemmeboksene for at stemme for eller imod at tage del i den europæiske unions forsvarssamarbejde. 66,9 procent stemte ja.

Herlufsholm Kostskole kom i orkanens øje, efter at TV 2 udgav en kritisk dokumentar, der afslørede en voldelig kultur med krænkelser og grov mobning.

Dokumentaren ledte til, at rektoren samt bestyrelsen trådte tilbage, samtidig med at den satte Kongehuset under pres. Prins Christian gik nemlig på skolen, og det var også planen, at prinsesse Isabella skulle starte der efter sommerferien.

Men kronprinsparret meldte efter næsten to måneder efter dokumentarens offentliggørelse ud, at de havde besluttet, at deres to børn ikke længere skulle gå på den kritiserede kostskole.

Flere kritiserede Kongehuset for ikke at reagere hurtigt nok på de voldsomme afsløringer, især i kraft af kronprinsesse Marys rolle som formand for Maryfonden, som har bekæmpet mobning.

23. juni annoncerede Inger Støjberg, at hun stiftede det nye parti Danmarksdemokraterne og gik efter at komme i Folketinget igen.

Der gik ikke længe, fra hun annoncerede partiet, til de nødvendige vælgererklæringer var i hus, og adskillige tidligere DF-medlemmer erklærede allerede, at de ønskede at stille op for Danmarksdemokraterne.

En måned senere – den 28. juli – annoncerede Dansk Folkepartis mangeårige gruppeformand, Peter Skaarup, at han var blevet folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne.

Da regeringen 4. november 2020 meldte ud, at alle mink i Danmark skulle aflives grundet fare for coronasmitte, satte det gang i et dramatisk forløb.

Det viste sig nemlig, at der ikke var lovhjemmel for beslutningen, og man nedsatte derfor den såkaldte Minkkommissionen, der undersøgte, hvad der skete i dagene omkring beslutningen om at aflive alle mink.

I slutningen af juni kom kommissionen med sin beretning, og her var der sønderlemmende kritik af regeringen. Mens kommissionen konkluderede, at statsminister Mette Frederiksen (S) og Statsministeriet havde "ageret groft vildledende," var der også kritik af en stribe embedsmænd, herunder Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Det sidste punktum er dog stadig ikke sat i den omfattende sag. På nuværende tidspunkt sidder Personale- og Kompetencestyrelsen nemlig og vurderer, hvorvidt der skal indledes disciplinærsager eller ej for de embedsmænd, der har fået kritik i beretningen.

Det var en kaotisk sommer for mange flyrejsende, efter at piloter i SAS valgte at strejke i starten af juli.

Strejken endte med at vare cirka to uger, hvorefter SAS landede en aftale med piloterne, der blandt andet indebar genansættelse af fyrede piloter under coronakrisen, fald i lønniveauet med omkring 25 procent og en ny, maksimal arbejdstid på op til 60 timer om ugen.

Mange tvivler dog på, at krisen er slut for flyselskabet, som den danske stat har en væsentlig ejerandel i. På nuværende tidspunkt ejer Danmark 21,8 procent af SAS, men kort før piloterne begyndte at strejke, blev det besluttet i Folketinget, at andelen kunne øges til 30 procent.