29. november 2017 kl. 12.29
Blot en uge efter kommunal- og regionsrådsvalget trækker Jørgen Hein (R) sig fra Region Nordjylland.
Det skriver TV 2/Nord.
Jørgen Hein stillede op og blev valgt til både byrådet i Aalborg og regionsrådet i Region Nordjylland. Han endte endda med at snuppe en rådmandspost i Aalborg Kommunes ældre- og handicapforvaltning.
Det overraskede dog Jørgen Hein selv, at han opnåede valg til både by- og regionsråd. Og det får nu den radikale politiker til at trække sig fra regionen.
"Jeg synes, det ville være uforsvarligt at have så stor en post i Aalborg Kommune og samtidig sidde i regionen," siger Jørgen Hein til TV 2/Nord.
Han overlader sin post til partikollegaen Gitte Lopdrup.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"


















































