Odense Zoo: Dyrenes Beskyttelse er blinde for, at aflivning sikrer arternes overlevelse

På min arbejdsplads i Odense Zoo gør vi meget ud af at kalde dyrenes unger for netop unger. Vi kalder det for hanner og hunner og ikke for drenge og piger. Det gør vi for at pointere, at vi forholder os professionelt til vores dyr.

Vi påtager os vores vigtige opgave, der består i at sikre artens overlevelse gennem avl og oplysning. Dermed ikke sagt, at vi ikke knytter os til dyrene.

Selvfølgelig gør vi det, i høj grad endda, men vi kender betingelserne, og vi kender vores opgave. Vi vil aldrig forsøge at menneskeliggøre dyrene, for det er ikke mennesker.

Som mennesker underholdes vi af, at vi sammenligner vores egen adfærd med dyrs. Det er der intet i vejen med, så længe vi holder os for øje, at selvom visse dyr kan udvise menneskelig adfærd, så er det dyr med de muligheder og begrænsninger, der er i det. I mange situationer er dyrene jo menneskerne totalt overlegne.

Det klare skel mellem mennesker og dyr udfordres af Dyrenes Beskyttelse i Danmark, som for nyligt proklamerede, at de mener, at zoologiske haver skal transformeres fra at være fokuseret på arternes overlevelse til i stedet at fokusere på individets overlevelse.

Det er en meget sund udvikling, at zoologiske haver har overskud af dyr

Bjarne Klausen
Direktør, Odense Zoo

Nogle dyr skal dø før andre kan overleve
Vi har i mange år givet vores rovdyr hele kadavere, som stammer fra enten heste, køer eller fra overskudsdyr af egen avl.

Vi har med andre ord ikke noget imod at aflive egne overskudsdyr, hvis de går til foder til egne rovdyr. Vi ser det som en helt naturlig ting, at nogle dyr (individer) dør for, at andre kan overleve.

Det er en meget sund udvikling, at zoologiske haver har overskud af dyr. Det er for at sikre, at vores avlsdyr, der potentielt kan blive vigtige i avlssamarbejdet, fortsat kan blive ved med at være seksuelt aktive.

Men det er også for at sikre det gode liv for de individer, der lever i flokken. Yngeladfærd, hvad enten man er forælder eller ej, skaber dynamik og vigtig læring for alle individer i flokken. 

Til gengæld har dyrene haft et fantastisk liv og en død, som de ikke nåede at opdage, da de blev skudt i en stald eller på en mark. Vi tror på et godt liv og en god død.

Frygt for at aflive giraffer
En af vores giraffer kvæstede forleden sin kæbe. Hvordan det er sket, ved vi ikke, men efter en del snak blandt forskellige dyrlæger blev vi enige om at se tiden an.

Vi har reelt to muligheder. Den ene er at bedøve hende og forsøge at skrue kæben på plads og med lidt held få hende til at overleve og få et godt liv efterfølgende.

Problemet med den løsning er imidlertid, at det er meget vanskeligt at bedøve giraffer, og at det indebærer en stor risiko for giraffen. Det kan simpelthen ikke undgås, at giraffen bliver godt og grundigt stresset af hele optrinnet, ligesom det ikke kan udelukkes, at den vil dø under operationen.

I det europæiske avlsprogram for giraffer har man en relativt stor andel af forplantningsmæssige zombier, der fylder i anlæggene

Bjarne Klausen
Direktør, Odense Zoo

Den anden mulighed er at aflive hende. Hun har allerede nu haft et godt liv i zoo, og det ville være en meget hurtig afslutning på eventuelle lidelser.

For at undersøge, om dette kunne være en mulighed, kontakter zoologen avlskoordinatoren for netgiraffer i Europa. Stambogsføreren kunne fortælle, at vores girafhun rangerer lavt på ranglisten over genetisk vigtige giraffer. Derfor ville det, ud fra en genetisk vurdering, være okay at aflive hende.

Problemet er, at alt for mange zoologiske haver er bange for at aflive giraffer, så mange steder giver man girafferne reversibel prævention. Eller rettere man troede, at den var reversibel.

For det har vist sig, at når først girafferne har fået pillerne (eller implantatet), så er det meget vanskeligt at få forplantningssystemet til at fungere igen.

Individfokus nytter ikke, når arter er truet

Man har derfor i det europæiske avlsprogram for giraffer en relativt stor andel af forplantningsmæssige zombier, der fylder i anlæggene. Man bliver med andre ord nødt til at avle på individer, selvom det betyder indavl, alene på grund af frygten for at lave overskud.

Hvis alle zoologiske haver i hele verden kunne producere giraffer ad libitum og aflive overskuddet, så ville vi ikke have dette problem. Der er foreløbig intet, der tyder på, at giraffen er mere intelligent end en almindelig dansk malkeko, som vi i Danmark lystigt yngler med og afliver, uden at ret mange krymper sig.

Girafferne er truet i Afrika, og de går desværre hastigt tilbage i antal. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi tager vores opgave alvorligt i de zoologiske haver.

Det kan ikke nytte noget at fokusere på individet, når vi taler om, at arten er ved at forsvinde. Her må vi kigge langt og fokusere på det langsigtede mål, nemlig at bevare arten, og det kan nogle gange betyde, at vi afliver enkelte individer.