OECD: København bør have egen minister

"Ved at oprette et hovedstadsministerium vil Danmark få bedre mulighed for at koordinere samarbejdet mellem kommunerne i hovedstadsområdet, regionen og staten."
Det siger økonom i OECD, Olaf Merk, til berlingske.dk.
OECD's forslag kommer på baggrund af erfaringer i Holland og Frankrig. I Holland hører det ind under Indenrigsministeriet, og i Frankrig er det en del af Kulturministeriet.
Forslaget var allerede nævnt i den rapport, som OECD udsendte i januar, men det er først nu, at det kommer op til debat.
Ikke så ringe endda
Både Dansk Industri og Region Hovedstaden tager godt imod OECD's forslag.
"Vi er helt enige i, at det vil være en god ide, hvis København kom ind under et ministerium. Man kan så diskutere, om det behøver at være et selvstændigt ministerium, men for os er det helt centralt, at der kommer mere fokus på hovedstaden, fordi det vil være med til at genere mere vækst for Danmark," siger direktør i DI, Poul Scheuer til berlingske.dk.
For formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), er det vigtigste "at der fra regeringens side, kommer mere fokus på hovedstadens betydning," hvilket hun ikke "nødvendigvis" mener, kræver en særlig minister.
"Men er det den eneste mulighed, for at regeringen for øjnene op for hovedstadens særlige betydning for Danmark, så lad os da få en minister," siger hun.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt



































