12. december 2016 kl. 12.52

Ammitzbøll: Vi lægger kriseretorikken bag os

REDEGØRELSE: Med stigende vækst og lav ledighed er dansk økonomi ved at være genoprettet efter finanskrisen og gældskrisen. Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, der mandag fremlagde den første økonomiske redegørelse, siden den nye regering trådte til.

Lise-Lotte Skjoldan

Fagdebatredaktør

Dansk økonomi er vokset hvert år siden 2009, ledigheden er lav, og det private forbrug stiger.

Derfor bør man i stedet for tidligere tiders kriseretorik nu begynde at tage alvorligt, at dansk økonomi kan være på vej mod en mulig overophedning. Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der mandag har fremlagt den første økonomiske redegørelse, siden den nye trekløverregering er kommet til magten.

“Der har været en lang genopretning efter den globale finanskrise og gældskrisen i Europa, men nu kan vi for alvor se en ende på det. Det betyder, at vi vil lægge kriseretorikken bag os og vende os mod nye udfordringer,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ammitzbøll: Flere reformer skal forlænge opsving
Ifølge økonomi- og indenrigsministeren er det takket være de arbejdsmarkedsreformer, der allerede er blevet gennemført, at dansk økonomi nu er i bedring, og at ledigheden nu er ganske lav. Derfor lægger han også op til, at endnu flere reformer fremover skal styrke økonomien.

“Reformerne har givet plads til en større jobvækst, end der ellers havde været mulig. Og det er min klare prioritet, at vi skal længere ad den vej. Nye initiativer, der får flere ind på arbejdsmarkedet, vil kunne forlænge og forstærke opsvinget og jobvæksten og i sidste ende øge velstanden i Danmark,” siger han.

Den økonomiske redegørelse lægger op til økonomisk vækst de kommende to år på hensholdvis 1,5 procent i 2017 og 1,7 procent i 2018. I forhold til væksten i år er der dog tale om en nedjustering i forhold til den seneste redegørelse, der blev fremlagt i august 2016 af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Her vurderede den daværende regering, at væksten i 2016 ville være på 0,9 procent – nu lyder vurderingen på kun 0,8 procent vækst i bruttonationalproduktet.

Kommende stigning i offentligt forbrug
Den nye trekløverregering har i sit regeringsgrundlag en ambition om at begrænse det offentlige forbrug, så der fremadrettet skal være en vækst på maksimalt 0,3 procent om året.

Men i den økonomiske redegørelse er prognosen, at væksten i det offentlige forbrug vil være 0,7 procent i 2017 og 0,8 procent i 2018. Det skyldes dog ifølge redegørelsen, at man helt teknisk plejer at indregne et finanspolitisk råderum som en stigning i det offentlige forbrug.

Derfor regner økonomi- og indenrigsministeren ikke med, at der reelt kommer til at være en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent i 2018. I stedet lægger han op til skattelettelser.

“Beregningsteknisk er råderummet regnet ind som en realvækst i det offentlige forbrug på 0,8, men regeringen ønsker som sagt en basisrealvækst på 0,3 procent, og de resterende 0,5 procent reserveres til andre prioriteringer end vækst i det offentlige forbrug – herunder lavere skat,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ministerens eget parti, Liberal Alliance, har tidligere ønsket sig minusvækst i det offentlige forbrug.

Dokumentation

Hovedpunkter fra den økonomiske redegørelse

Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap 1 pct. i år til 1,5 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2017 og 2018.

Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Grundlaget er fortsat stærk jobvækst, som sammen med en meget lav prisudvikling medfører en betydelig realfremgang i husholdningernes indkomster.

Det private forbrug ventes at vokse lidt hurtigere end indkomsterne de kommende to år. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod 2 pct. om året fra 2016 til 2018.

Den internationale handel ser ud til at vokse langsommere, end det var tilfældet før finanskrisen. Det lægger en dæmper på eksportvæksten. Der er på den baggrund skønnet en forholdsvis behersket vækst i den samlede eksport på godt ½ pct. i år, tiltagende til 2½–2¾ pct. i 2017-2018.

Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen stiger allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.

Med stigende produktion og beskæftigelse vil output-gabet gradvist lukke. Den stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Lønstigningerne vurderes – trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse – at forblive forholdsvist lave i et historisk perspektiv på omkring 2½–2¾ pct. Det hænger blandt andet sammen med en behersket fremgang i produktiviteten, men også at lave prisstigninger dæmper lønpresset i dansk økonomi.

De stærkere konjunkturer styrker isoleret set den faktiske offentlige saldo, som ventes at holde god afstand til 3 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud anslås til 0,3 pct. af BNP i 2016, mens der i 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Politik har aldrig været vigtigere