Debat

Økologisk Landsforening: Økologi er ikke en vestlig luksus

DEBAT: Økologi fremlægges ofte som en særligt vestlig luksus. Men den virkelige vestlige luksus er, at vi spiser ét kilo kød per dansker om ugen, skriver Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Det er uøkologisk at producere 25 millioner svin i Danmark med det deraf følgende pres på blandt andet dyr, jord og natur, mener Per Kølster
Det er uøkologisk at producere 25 millioner svin i Danmark med det deraf følgende pres på blandt andet dyr, jord og natur, mener Per KølsterFoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Nogle røster mener, at økologiske fødevarer er en vestlig luksus, som i det samlede billede ikke er bæredygtig, fordi produktionen i vestlig sammenhæng generelt er mindre end i det konventionelle landbrug.

Jeg har ofte mødt argumentet, at fuld omlægning til økologisk landbrug og fødevareproduktion vil gå ud over skove og natur globalt, fordi der skal bruges flere arealer til foder. Og at det således også vil få konsekvenser for lokalbefolkninger og deres naturressourcer andre steder i verden.

Ja, at økologi ligefrem fører til sult.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi kan konstatere, at det samlede økologiske landbrugsareal i verden er vokset med 20 procent og nu udgør 70 millioner hektar, og at der bliver solgt økologiske varer til en værdi af næsten 100 milliarder dollars på verdensplan.

Hvis økologi alene var en vestlig luksus, så burde den store vækst i arealet og handlen med økologiske fødevarer blot være et vestligt fænomen. Men det er ikke tilfældet. I Uganda alene er der en million økologiske landmænd m/k.

Spørger man, om det er muligt at omlægge hele det danske landbrug til økologi og samtidig bevare en årlig svineproduktion på 25 millioner svin, så er svaret nej.

Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Et redskab mod sult og fattigdom
Økologi er ifølge FN et vigtigt redskab i kampen mod sult og fattigdom i store dele af verden. Omfattende erfaringer og forskning viser, at de økologiske metoder skaber en mere frugtbar jord, som samtidig er mere klimarobust og giver op til dobbelt så meget mad i verdens fattigste lande. Og i modsætning til hjælpemidler som gmo, pesticider og kunstgødning, som bønderne enten ikke ønsker eller ikke har råd til, så ”koster” de økologiske metoder ofte blot øget viden.

I de østafrikanske lande Uganda, Kenya og Tanzania er der mere end en million småbønder, som nu anvender økologiske landbrugsmetoder og deler viden gennem mange hundreder Family Farmer Learning Groups (FFLG). En model, der ligger tæt op ad de såkaldte ”staldskoler”, som er en model for sundhedsrådgivning i danske malkekvægsbesætninger.

I vores ulandsarbejde i Økologisk Landsforening har FFLG-metoden vist sig at have markant effekt på de deltagende familiers dyrkningssikkerhed, fødevareforsyning, indtjenings- og udviklingsmuligheder. De økologiske landbrugsmetoder fremmer cirkulær anvendelse af lokale ressourcer og beskytter jorden mod tørke og erosion.

Også på markedet og i samhandlen mellem regionerne i Østafrika er fødevarer med færre tilsætningsstoffer præcis som herhjemme noget, forbrugerne har øget fokus på.

For et par år siden lavede Økologisk Landsforening som en del af et Danida-projekt en markedsundersøgelse blandt forbrugerne i Kenyas hovedstad, Nairobi. Undersøgelsen viste, at 12 procent af forbrugerne (300.000 forbrugere) gik efter økologiske varer hver dag, mens yderligere 12 procent ville købe økologiske varer, hvis tilgængeligheden var større.

Den virkelige vestlige luksus
I Himalaya er den indiske delstat Sikkim nu 100 procent økologisk, mens Bhutan er på vej til et 100 procent økologisk landbrug. Så nej, økologi er ikke et vestligt luksusfænomen. Økologi er en vidensbaseret tilgang til fødevareproduktion. En tilgang, som arbejder med at udnytte økosystemerne, jordens og arternes indbyrdes påvirkning af hinanden samt fremme cirkulær anvendelse af ressourcer og næringsstoffer – herunder selvforsyning med foder.

Spørger man, om det er muligt at omlægge hele det danske landbrug til økologi og samtidig bevare en årlig svineproduktion på 25 millioner svin, så er svaret nej. Det kan ikke lade sig gøre.

Men det er i sit udgangspunkt også uøkologisk at producere 25 millioner svin i Danmark med det deraf følgende pres på dyr, jord, natur og arealer til importeret foder andre steder i verden. Øget omlægning til økologi vil per definition betyde færre dyr totalt set i dansk landbrug.

Den virkelige, vestlige luksus ligger i, at vi i Danmark spiser ét kilo kød per indbygger om ugen. Derfor bliver kødet for stadig flere et let og oplagt håndtag at skrue ned på for at øge bæredygtigheden i deres fødevareforbrug.

Det er godt, at danskerne tager et konkret klimaansvar. De mange offentlige køkkener, som har lagt om til økologiske råvarer, skåret ned på kød og op for årstidens grønt og dermed sænket klimabelastningen, tager også et ansvar og viser en ny retning for det landbrug, der skal producere varerne. Motiverne handler både om dyrevelfærd, klima og sundhed.

Mindre fokus på kød i fremtiden
De mange nye økologiske landmænd, som kommer til i disse år, vil komme til at levere til et marked med mindre fokus på kød. Også derfor vil dansk landbrug i takt med øget omlægning til økologi betyde langt færre dyr, men til gengæld flere dyr, som kommer ud på græs. Deraf falder behovet for arealer herhjemme og i udlandet til foderproduktion og frigør arealer til vegetabilske fødevarer, skov og natur.

Samtidig med den øgede økoomlægning, står dansk landbrug også med en presserende udfordring med at levere på klimaløsninger. De to dagsordner peger begge i retning af mindre kød og færre dyr. 

Det er ikke ensbetydende med, at dyrene ikke stadig har en rolle at spille i landbruget. Tværtimod. Jordens frugtbarhed og klimarobusthed er tæt forbundet med græs. Dyr, specielt drøvtyggerne, er både producerende og drivere for ressourcehåndtering og dygtig pleje af de græsarealer i landbruget og naturen, som er med til at sikre naturindhold, kulstofbinding og jordens fortsatte frugtbarhed.

Vi vil blive ved med at spise kød, men det vil blive mindre og mere bæredygtigt kød.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Kølster

Formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, fhv. formand for Økologisk Landsforening, stifter og medejer af Kølster Malt & Øl
Agronom (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1979)

0:000:00