
Malte Kjems forlader Finansministeriet, hvor han siden 2020 har været presserådgiver. Nu skal han i stedet stå i spidsen for presseafdelingen i Økonomiministeriet, skriver han på Linkedin.
Hvem han skal stå i spidsen for, er ikke helt faldet på plads endnu.
"Som med mange andre ting i vores nye ministerie, er vi i fuld gang med at iværksætte, ansætte og opbygge – alt imens de daglige opgaver løses. Men rigtig gode folk er allerede på vej ombord i mit team, og jeg glæder mig til, at de starter," skriver Malte Kjems.
Det er vemodigt at forlade Finansministeriet, understreger Malte Kjems, men han fremhæver den nye ministers ambitioner for Økonomiministeriet som motivation for sit skift.
"Ministeriet skal – med ministerens ord – være en "reformmotor" i regeringen og et "idepolitisk værksted". Det kan ikke blive meget mere spændende, synes jeg," skriver han.
Malte Kjems er uddannet kandidat i retorik fra Københavns Universitet i 2012. Han er allerede begyndt i sin nye stilling.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado



































