Østergaard: Vi skal have flere faglærte arbejdere

Når jeg ser i krystalkuglen og ser på fremtidens arbejdsmarked, så er det helt afgørende, at en væsentlig del af indsatsen skal bruges på at gøre de ufaglærte faglærte. Vi har som sagt mistet mange ufaglærte job under krisen, og min oplevelse er, at Produktionsdanmarks største bekymring er, om der er faglært arbejdskraft nok i fremtiden.
Morten Østergaard (R)
Uddannelsesminister
Det står der om voksen- og efteruddannelserne i vækstaftalen:
Danmark er en del af en international økonomi og et globalt arbejdsmarked. Det stiller store krav til både virksomheder og ansatte. Vedligeholdelse og videreudvikling af medarbejdernes kompetencer er et vigtigt element i at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark.
Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte en pulje på i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2017 til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Det skal løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken og understøtte udvikling og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark.
Aftaleparterne noterer sig, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter vil igangsætte et fælles arbejde om anbefalinger til et uddannelsesløft, der skal forbedre produktivitet og vækst i Danmark. Aftaleparterne er enige om på baggrund af anbefalingerne fra dette arbejde at aftale udmøntningen af puljen til mere og bedre voksen- og efteruddannelse.
Krisen har nemlig vendt op og ned på arbejdsmarkedet, og som det ser ud nu, er landets arbejdere slet ikke klædt godt nok på til fremtidens job, fastslår den radikale minister.
"Det danske arbejdsmarked er i rivende udvikling, og i regeringen er vi pinligt bevidste om, at fremtidens arbejdsmarked kommer til at kræve kvalifikationer i en grad, som vi ikke har i dag. Vi kan se, at det i høj grad har været ufaglærte job, vi har mistet under krisen. Men de job, vi kommer til at skabe i fremtiden, kræver folk med faglærte kvalifikationer, og det skal vi gøre noget ved," siger Morten Østergaard.
Brug for flere faglærte
I forbindelse med aftalen om vækstplanen fra april blev regeringen sammen med oppositionen enige om at afsætte en ekstra milliard kroner til voksen- og efteruddannelsesområdet. En milliard kroner, som ifølge uddannelsesministeren skal gå til det såkaldte dobbelte uddannelsesløft. Her skal de ufaglærte blive faglærte, og flere faglærte skal i gang med en videregående uddannelse.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt




































