Østrig splittet efter valggyser

BRUXELLES: Der skulle nærmest målfoto til for at kåre Østrigs næste præsident. 31.026 stemmer adskilte valgets vinder, Alexander Van der Bellen, der er støttet af De Grønne, fra Frihedspartiets (FPÖ) Norbert Hofer, da de sidste brevstemmer var talt op mandag eftermiddag.

Efter at have tørret gulvet med sine politiske modstandere i præsidentvalgkampens første runde i slutningen af april tabte Hofer dermed på det yderste af målstregen med 49,7 procent af stemmerne mod Van der Bellens 50,3.

Det betyder, at EU stadig har til gode at få sit første statsoverhoved fra den yderste højrefløj. Men det efterlader et Østrig i dyb splittelse, advarer professor i statskundskab ved Salzburg Universitet Reinhard C. Heinisch.

Må hele sårene
”Vores land er helt tydeligt delt. Der er polarisering mellem byer og landområder, mellem de uddannede og mindre uddannede, og mellem dem, der ser globalisering som noget positivt, og dem, der ser det som noget negativt.”

”Den nye præsident bliver nødt til at række ud efter den anden halvdel af befolkningen og på én eller anden måde få helet sårene og plastret furerne til mellem de forskellige vælgergrupper for på den måde at få samlet landet,” siger departementslederen, der forsker i populistiske bevægelser.

Han peger på, at det er lykkedes 45-årige Hofer og Frihedspartiet at tale til en del af befolkningen, der er nervøse for deres job og for indvandringen, ved at tage dem alvorligt og love dem forandring, mens de traditionelle partier ikke har formået at vise nogen overbevisende vej fremad.

Et rarere yderste højre
Ifølge Reinhard C. Heinisch er mellem 65 og 75 procent af østrigerne generelt utilfredse og mener ikke, at Østrig er på rette spor. Det er en stor faktor i, hvorfor det lykkedes Hofer at få næsten halvdelen af stemmerne.

Samtidig understreger han, at Frihedspartiet også har lært at appellere bredere og ikke længere skal forstås ud fra sin fortid som gammelnazisternes foretrukne tilholdssted eller som bærer af navnkundige Jörg Haiders ”Østrig først”-retorik, selvom de stadig står hårdt på lukkede grænser, strammere asylpolitik og en mere EU-kritisk linje.

”Hr. Hofer var en kandidat, som virkede midtsøgende og rar. Han var ikke en urostifter, og han havde ikke en hård retorik. De populistiske partier har forstået at få et blidere, mere venligt ansigt. Og det er noget, vi kommer til at se meget mere til,” siger Heinisch, der peger på, at det også ses i andre europæiske lande, hvor for eksempel franske Front National og Frihedspartiet i Holland prøver at appellere bredere end før.

Ønsker at være en samler
Præsidentrollen i Østrig er mest ceremoniel. Men Hofer havde indikeret, at han ville bruge embedets magt mere aktivt, end det er kutyme, og for eksempel fremprovokere nyvalg ved at opløse parlamentet, hvis den siddende koalitionsregering ikke tog Frihedspartiets nøglespørgsmål, indvandringspolitikken, alvorligt nok.

Sejrherren Alexander Van der Bellen har profileret sig som en mere traditionel præsident. Den 72-årige tidligere økonomiprofessor stillede op som uafhængig, støttet af De Grønne, men afsagde sig mandag medlemskabet af sit gamle parti for fremover at kunne fremtræde som hævet over partipolitik i sin nye rolle.

Han kalder det næsten døde løb mellem de to sider for "symbolsk".

"Vi har talt meget om skillelinjer, om venstre og højre, by og land, ung og gammel. Men vi kan se det sådan her: Vi er lige. Vi er to halvdele, som udgør Østrig, og begge er lige vigtige," sagde Van der Bellen i sin sejrstale. 

Vandt i mangel af bedre
Det står dog også klart, at Van der Bellen, der høstede 21 procent af stemmerne i valgets første runde, ikke vandt på sin egen politiske popularitet.

I en måling offentliggjort mandag sagde 40 procent af de adspurgte, der stemte på ham, at de gjorde det for at stoppe FPÖ-kandidaten. Det betød, at vælgere fra den etablerede politiske midte bestående af socialdemokraterne i SPÖ og de konservative i ÖVP, som måtte se deres kandidater hægtet af i april, endte med at holde sig for næsen og stemme på den kandidat, som ikke kom fra det yderste højre.

”Der var folk, der stemte på den grønne kandidat, som ellers aldrig ville have stemt grønt. Men han var også den perfekte kandidat. Han var ældre. Han var professoral. Han var en type, som selv en konservativ kunne få sig selv til at stemme på. Hvis det havde været en ung radikal, havde det været sværere,” siger Reinhard C. Heinisch fra Salzburg Universitet.

Bekymret Europa
Fra flere steder på kontinentet lød der tydelige lettelsens suk, men også bekymring over udviklingen i Østrig.

”Jeg er lettet over at se østrigerne afvise populisme og ekstremisme. Nu må vi alle i Europa lære af den lektie,” lød det fra den franske premierminister, Manuel Valls, på Twitter, mens den tjekkiske premierminister, Bohuslav Sobotka, kaldte resultatet "godt og vigtigt for Europa".

EU-Kommissionens formand, konservative Jean-Claude Juncker, havde allerede inden valget klart tilkendegivet, at han ikke ønskede at se Hofer vinde posten.

Mens den italienske leder af den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet manede til selvkritik hos den politiske midte over, hvorfor de traditionelle partier bliver forkastet til fordel for yderfløjene.

”Vi kan ikke løbe fra den bekymrende realitet, at hver anden østriger stemte på Norbert Hofer. Det er et politisk jordskælv, som følger en trend, der føles over hele Europa,” sagde S&D-leder Gianni Pitella.

Verden er forandret
Heinisch advarer dog europæerne imod at falde ind i den samme type af fordømmelse, som kom for dagen tilbage i 2000, da Frihedspartiet først kom på det europæiske landkort, da partiet blev koalitionspartner i en konservative regering.

”Det ville kun bidrage til en fortælling om de arrogante eliter, som ville tillade FPÖ at påtage sig endnu mere af en offerrolle,” siger han.

Heinisch peger samtidig på, at vi i dag har med et helt andet politisk landskab at gøre, hvor fløjpartier har vundet frem over store dele af Europa.

”Verden er forandret, og de fleste af de lande, som dengang talte om sanktioner, har nu populistiske partier selv, fra Finland og hele vejen ned til Tyskland,” siger professoren.