Ole Birk: Privatisering er den pragmatiske løsning
UDBUD: S-togene skal gøres førerløse, og driften skal overlades til en privat virksomhed. Det er den mest sikre vej til at løfte S-togdriften, mener partierne bag aftale. Vrøvl, siger Enhedslistens transportordfører.
Kim Rosenkilde
RedaktørDer er bred politisk enighed på Christiansborg om, at fremtidens S-togsystem skal være førerløst.
Men vandene skilles med høje bølgeskvulp på spørgsmålet om, hvem der skal stå for driften af de førerløse tog.
Derfor måtte transportminister Ole Birk Olesen (LA) nøjes med opbakning fra et halvsmalt flertal med Dansk Folkeparti og Radikale som supporter, da han onsdag fremlagde en politisk aftale om fremtidens togdrift i og omkring hovedstaden.
De centrale elementer er, at S-togene skal omlægges til den førerløse drift og at dette i praksis skal ske ved at få et privat selskab med erfaring på området til at løse opgaven.
”Det er en pragmatisk og god løsning. At leverandørerne af de nye førerløse tog også efterfølgende skal drive togene, burde enhver på tværs af partiskel kunne gå ind for,” siger Ole Birk Olesen.
Ikke flere DSB-eksperimenter
Ifølge Ole Birk Olesen er det en forudsætning for at få de førerløse S-tog på skinnerne, at driften af dem overlades til et privat selskab.
For mens DSB ikke har erfaring med førerløse tog, så er der flere store europæiske selskaber, der allerede nu har systemer til at køre i metroanlæg forskellige steder i verden.
Det gælder blandt andet italienske AnsaldoBreda, som har ansvaret for togdriften af den københavnske metro.
”Jeg har tillid til, at drift af tog og mange andre ting fungerer bedst, hvis dem, der har ansvaret for at levere togene, også har ansvaret for den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Det giver et samspil af interesser,” siger Ole Birk Olesen.
Også Radikales transportordfører, Andreas Stenberg, lægger afgørende vægt på, at det kommende offentlig-private partnerskab om S-togene er den bedste vej til at få de førerløse tog i drift.
”Min forudsætning har hele tiden været, at det her ikke var noget, DSB selv skulle udvikle, men at de skulle hyre nogen med erfaring på området til at stå for teknologien og driften,” siger Andreas Stenberg.
EL: Gevinster foræres væk til private
Men det argument køber Enhedslistens Henning Hyllested ikke. Ifølge ham er der ikke noget ved den førerløse teknologi, som partout forudsætter, at man er nødt til at lade en privat aktør stå for driften frem for at lade DSB løse opgaven.
”Det er et argument opfundet til lejligheden. Der er ikke noget som helst, som tilsiger, at DSB ikke skulle kunne køre med førerløse tog. Udbud af driften er jo heller ikke en forudsætning i ministeriets egen rapport om mulighederne for førerløs S-togdrift,” siger Henning Hyllested.
En privat aktør vil kræve et overskud, og ifølge Henning Hyllested burde den økonomiske gevinst ved de førerløse S-tog og overskuddet fra driften i det hele taget i stedet tilfalde DSB.
”S-togdriften giver jo i dag et overskud til det øvrige DSB, som nu vil overgå til en privat virksomhed. Gevinsterne ved at indføre førerløse S-tog kunne lige så godt tilfalde DSB. Dem behøver man ikke at forære væk,” siger Henning Hyllested.
Transportminister Ole Birk Olesen mener imidlertid ikke, at det er hverken ham eller de øvrige aftalepartier, som er ude i et ideologisk ærinde om DSB’s fremtid.
Hvis der er nogen, som er ideologiske i den her sag, så er det ifølge ham oppositionspartierne.
”Jeg kan forstå, at Enhedslisten har det synspunkt. Men jeg er lidt skuffet over, at Socialdemokraterne har meldt ud, at de ikke kan acceptere, at tog drives af private efter udbud,” siger Ole Birk Olesen
Yderligere udbud må vente
Omlægningen til førerløs S-togdrift forventes at blive iværksat i 2021, når det nye signalsystem er på plads, og det vil ske i takt med, at de nuværende S-tog skal skiftes ud.
Ambitionen er, at processen vil være bragt til ende i 2036. Indtil da vil DSB fortsat skulle køre på de strækninger, hvor de nuværende tog er i drift, mens en ny privat aktør vil tage over strækning for strækning.
Ud over omlægningen og udbuddet af S-togdriften lægger den nye aftale også op til ændringer på Øresundsforbindelsen.
Her adskilles Kystbanen og Øresundstrafikken, og trafikkøberansvaret på strækningen mellem Malmø og Københavns Hovedbanegård overlades til svenske Skånetrafiken.
Ifølge regeringsgrundlaget arbejder regeringen for at sende ”markant mere” togtrafik i udbud.
Med den aktuelle aftale om at udbyde S-togdriften har regeringen dog ikke umiddelbart appetit på at skulle længere ned ad den vej lige med det samme.
”Øvrige udbud er ikke aktuelt. Vi skal først have signalprogrammet til at fungere rundt omkring i Danmark inden vi begynder at overveje, hvem der skal køre på strækningerne,” siger Ole Birk Olesen.