Ombudsmanden: Ministerier kan give solohistorier til journalister

Det var ikke ulovligt, da Inger Støjbergs (V) særlige rådgiver i foråret 2016 undlod at svare på et spørgsmål fra en Politiken-journalist, og i stedet gav historien solo til Jyllands-Posten.

Sådan lyder vurderingen fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen efter at have undersøgt sagen.

Jyllands-Postens journalist havde dagen forinden aftalt med rådgiveren, at historien ville være en såkaldt solohistorie. Det betød at Politikens spørgsmål blev afvist, og istedet kunne journalisten læse svaret i Jyllands-Posten.

Politikens journalist klagede til Ombudsmanden, men tirsdag har Jørgen Steen Sørensen slået fast, at det var helt lovligt af ministeriet at give historien til Jyllands-Posten.

”Jeg forstår godt, at journalisten kan føle sig forskelsbehandlet. Men juraen giver ikke et entydigt svar på, om oplysninger givet mundtligt som led i en solohistorie også skal gives til andre medier, der spørger," siger Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

"Man kan argumentere både for, at oplysningerne skal gives, og for det modsatte resultat. I den situation har jeg ikke grundlag for at kritisere ministeriets fremgangsmåde,” fortsætter han.

Fint mundtlig. Ulovligt skriftligt.
I samme omgang som ombudsmanden har udtalt, at det er lovligt at give solohistorier mundtligt, understreger han, at det skriftligt er en anden sag.

Her skal de forskellige ministerier give materialet til journalister, der spørger.

”Hvis en myndighed har udleveret dokumenter til en journalist som led i en solohistorie, har andre journalister krav på de samme dokumenter, hvis de spørger,” hedder det i pressemeddelelsen.

Forskellen mellem at få en solohistorie mundtligt eller skriftligt er ifølge Ombudsmanden, at de skriftlige dokumenter falder ind under offentlighedsloven, og derfor er omfattet af reglerne for aktindsigt.