Oppositionspartier ønsker ny CO2-afgift

CO2: Oppositionspolitikere vil ikke kun komme med ideer til at bruge penge, når en ny energiaftale skal forhandles. Forslaget om, at de grønne EU-lande skal indføre en fast afgift på CO2-udledning kommer også med.

Klimaambitiøse lande i Europa som Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Benelux-landene bør indføre en fast CO2-afgift, mener flere oppositionspolitikere. Og dermed erkende, at EU-kvotesystemet ikke fungerer som tiltænkt.
Klimaambitiøse lande i Europa som Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Benelux-landene bør indføre en fast CO2-afgift, mener flere oppositionspolitikere. Og dermed erkende, at EU-kvotesystemet ikke fungerer som tiltænkt.Foto: /ritzau/Kasper Palsnov
Morten Øyen

Regeringen kommer ikke kun til at skulle lægge ører til oppositionspolitikernes ønskeliste om at bruge penge, når en ny energiaftale senere på året skal forhandles. Der vil også komme mindst et forslag, der reelt kan være med til at kradse penge ind.

Fakta
Handel med CO2-kvoter i EU
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet. 

Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal Unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.

Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008, betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Der skønnes at være omkring tre milliarder ubrugte kvoter, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen har været langt lavere end forventet. Lige nu ligger prisen på cirka 8-9 euro. Ifølge Klimarådet skal kvoteprisen mindst op på 30 euro for at virke efter hensigten.

Reform
Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der i efteråret 2017 blev forhandlet på plads i EU, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030

For ideen om en ny CO2-afgift, der skal sikre en minimumspris for at forurene, vinder opbakning hos flere oppositionspartier, som vil have forslaget med ind til forhandlingsbordet.

”Det er absolut noget, som bør spille en rolle i energiforhandlingerne. Og det bliver noget, vi kommer til at tage med,” siger Radikales finansordfører og tidligere klima- og energiminister, Martin Lidegaard.

Desperation bag forslag
Forslaget om en ny CO2-afgift kommer oprindeligt fra Dansk Energi og skal ses som ”desperation” over, at de europæiske tiltag for at få strammet CO2-kvotesystemet ikke har fået CO2-priserne til at stige.

Jeg ser ikke andet end gevinster i at gøre det.

Martin Lidegaard (R)
Finansordfører, tidligere energi- og klimaminister

Siden 2011 har prisen på en kvote med retten til at udlede et ton CO2 ligget under 10 euro. De seneste to år har prisen svinget mellem fire og otte euro per ton. Men det er ikke nok til at give elselskaber og industrier incitament til omstillingen væk fra klimabelastende fossile brændsler, lyder det fra Dansk Energi.

Derfor er konklusionen fra brancheforeningen, at man ovenpå 10 års erfaring må se i øjnene at der ikke kan skabes EU-enighed om et kvotesystem, der skubber på en grøn omstilling. Vesteuropæiske lande med klimaambitioner bør i stedet gå sammen om en fast skat på CO2-udledningerne, mener Dansk Energi.

SF og EL: Oplagt at se på
Og i SF deler man vurderingen af, at det kan være en farbar vej at gå. Partiformand, Pia Olsen Dyhr, fastholder, at Danmark stadig skal arbejde hårdt for at få fikset kvotesystemet. Men at det derudover er ”rigtig interessant” at se nærmere på den model som englænderne allerede har, hvor afgiften afhænger af, hvor høj CO2-kvoteprisen er. Altså en slags bundpris for at forurene.

”Det er oplagt at tage det her med i energiforhandligerne. Jeg synes det er helt oplagt, at vi går sammen med en række EU-lande og får set på det her,” siger Pia Olsen Dyhr.

Også Enhedslisten er positive over for at indføre en ny CO2-afgift, og mener, det ligger helt i tråd med energiaftalen fra 2012 – hvor der var et politisk ønske om indføre en afgift på biomasse, som sidenhen blev droppet.

”I forhandlingerne bliver vi nok hurtigt enige om, at det store mål på sigt er at udbygge til 100 procent vedvarende energi – men den ømme tå bliver, hvilke virkmider, vi skal bruge, og hvor meget økonomi, vil vi bruge. En fast og bred CO2-afgift kunne være med til at enderne kan mødes,” siger Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen.

Frygter ikke for erhvervsliv
Han peger på, at kan der opstå et regionalt samarbejde i Europa om at indføre en minimumspris for at forurene, så vil det afhjælpe det skrantende EU-kvotestem, så der kommer et mere klart incitament til at spare på energien og investere grønt, og samtidig vil det give en nyttig finansiering, som landene kan bruge.

Ifølge energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) er forslaget dog ikke bare rosenrødt. Han frygter det vil gå ud over dansk konkurrenceevne.

”Jeg kan være bekymret for, at forslag, der indebærer, at kun nogle lande – og ikke alle EU-lande – indfører nye CO2-afgifter, i praksis vil betyde, at der opstår ulige konkurrencevilkår mellem de europæiske virksomheder," som Lilleholt sagde til Altinget i sidste uge.

 

Læs hele artiklen med interview med Martin Lidegaard på Altinget Energi og Klima her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00