Vejledning
Der bliver ikke indført et loft over klassekvotienten i gymnasiet, selvom Venstres egne vælgere bakker talstærkt op. SF har kaldt Bertel Haarder i samråd. (Foto: colourbox.com)

Otte ud af ti støtter loft på klassekvotienter

27. august 2009 kl. 11:40
MÅLING: Et stort flertal af danskerne støtter et loft på klassekvotienterne i gymnasiet. Venstre afviser fortsat på trods af, at deres egne vælgere talstærkt støtter et loft.
| Flere
En meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk viser, at 77,4 procent af danskerne støtter et loft på klassekvotienten i gymnasiet.

På Christiansborg er det oppositionen, der ønsker et loft, mens regeringen har afvist at lave nye regler på området. Senest har Bertel Haarder (V) i et svar til Johanne Schmidt-Nielsen (EL) afvist at regulere på klassekvotienten:

"Jeg har hele tiden ment - og mener fortsat - at hverken Folketinget eller undervisningsministeren skal diktere fra centralt hold, hvordan undervisningen på det enkelte gymnasium skal organiseres. Det er lederne, der har det pædagogiske ansvar for undervisningen og dens kvalitet, og jeg har fuld tillid til, at de kan løse denne opgave," skriver Bertel Haarder.

V: Vores vælgere vælgere vil have frit valg
Opbakningen til et loft på klassekvotienten er dog også udbredt blandt Venstres egne vælgere. Således støtter 69,4 procent af Venstres vælgere et loft. Alligevel afviser Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen, at partiets manglende vilje til at sætte et loft over klassekvotienten skulle være i modstrid med Venstre-vælgernes overbevisninger:

"Der skal ikke komme krav fra Christiansborg om alt muligt. Der skal være plads til, at man lokalt kan lave de aftaler, der egner sig bedst. Jeg mener ikke, at vi er i modstrid med vores vælgeres holdninger," siger Anne-Mette Winther Christiansen, der sår tvivl om meningsmålingens pålidelighed:

"Jeg køber ikke sådan en meningsmåling, hvis de (adspurgte, red.) ikke præsenteres for vores alternativ om fleksibilitet. Vores vælgere vil have fleksibilitet og frit valg, og de vil have mulighed for at træffe beslutninger i deres egne bestyrelser. Vi skal holde fingrene væk."

EL: Antallet har betydning
Oppositionen har samlet stillet et forslag om et loft på 28 elever i en klasse, og her er man anderledes positiv over for meningsmålingens resultat. Den store opbakning til et loft på klassekvotienten kommer ikke bag på Johanne Schmidt-Nielsen:

"Alle, der har gået i en uddannelsesinstitution, ved, at det betyder noget for undervisningen, hvor mange elever, man er. Den eneste, der lader til ikke at kunne forstå det, det er regeringen," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener ikke, at politikere bør indrette deres politik efter meningsmålinger, men pointerer dog, at regeringen burde være mere lydhør over for de mennesker, der har berøring med området.

"Jeg synes, Bertel Haarder skulle lytte til DGS, lærerne og rektorerne. Generelt er det en god ide at lytte til de mennesker, der er på det område, man er minister for."

SF: Et spørgsmål om økonomi, ikke selvbestemmelse
Heller ikke SF's uddannelsesordfører Nanna Westerby er overrasket over den store folkelige opbakning til et loft over klassekvotienten.

"Jeg tror, de fleste vælgere kan gennemskue, når Bertel Haarder siger, at det handler om øget selvbestemmelse til gymnasierne. Det gør det altså ikke. Det handler om økonomi. Det er et spørgsmål om, om man er villig til at stille de midler til rådighed, som uddannelsesinstitutionerne har behov for," siger Nanna Westerby.

Hun påpeger, at uddannelsesinstitutionerne selv efterlyser økonomi til at holde klassekvotienterne nede, fordi de netop mangler pengene.

"Så det her er altså ikke et spørgsmål om øget selvbestemmelse. Det er et spørgsmål om vilje og prioritering," slår Nanna Westerby fast.

Hun har indkaldt undervisningsministeren til et samråd i september om et loft på klassekvotienten i gymnasieklasserne. Her håber Nanna Westerby at få svar på, om det forventes, at antallet af elever i gymnasieklasserne også vil stige fremover.

Dokumentaion

Baggrund:

En undersøgelsen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) viste i midten af august, at der i dette skoleår bliver oprettet 638 klasser, hvor der sidder mere end 28 elever i hver. Det svarer til en stigning på 23,4 procent i forhold til sidste år. Alt i alt starter 19.317 gymnasie- og HF-elever i år i en klasse, hvor der sidder mere end 28 elever. 3.326 1.g elever starter i en klasse med 32 elever eller flere.

Undervisningsminister Bertel Haarder har i ovennævnte svar til Johanne Schmidt-Nielsen følgende kommentar til undersøgelsen:

"Undervisningsministeriet har i anledning af undersøgelsen rettet henvendelse til de gymnasier med de højeste klassekvotienter. Gymnasiet med den højeste kvotient oplyser, at klassen blev delt på anden skoledag. Gymnasiet med den næsthøjeste kvotient har oplyst, at der er tale om en IB-klasse, og at undervisningen i denne er organiseret på små hold - typisk 12-15 elever - og det største hold er et danskhold på 25 elever."

 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Anne-Mette Winther Christiansen:
Sort pil 23/2/2015: V om nye miljøgodkendelser: Ikke hvad vi aftalte
Sort pil 6/3/2013: V: Ældre har ret til selv at vælge
Nyeste artikler med Nanna Westerby Jensen:
Sort pil 12/4/2013: FOPA bliver en del af Cevea
Sort pil 20/3/2013: Derfor forlader de SF