Overblik: Dem mistede vi i 2018

Prins Henrik var gennem hele livet sin egen. Han lagde på intet tidspunkt skjul på sine frustrationer over at være sin hustru underordnet i rangfølge. Med lige dele temperamentsfuld stædighed og sans for historieskrivning nægtede han derfor i døden at blive stedt til hvile i det kapel i Roskilde Domkirke, der skulle have været regentparrets fælles grav.  

I stedet blev han efter eget ønske kremeret, og asken er siden delt mellem de danske farvande og den private have ved Fredensborg Slot. Det var her, hans kærlighed lå.

Benny Andersen (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)

Forfatter, digter og pianist Benny Andersen (7. november 1929 - 16. august 2018)

Med Benny Andersens bortgang mistede danskerne en flig af folkesjælen. 

"Ingen anden dansk digter læses op – og synges – så ofte til konfirmationer, fødselsdage, bryllupper og begravelser. Hvorfor? Fordi han kunne få et hverdagsøjeblik til at fremstå som en stjernestund. Fordi han kunne stimulere og skærpe danskernes sprogsans med sine rim og rytmer og små aforistiske guldkorn, der ligger og lyser livsklogt op overalt i forfatterskabet."

Sådan skrev Lisbeth Knudsen om den store digter, der med værker som "Den musikalske ål" fra 1960 og "Den indre bowlerhat" fra 1964 for alvor slog sit navn fast på den danske litterære scene.

Folkeeje blev han ikke mindst med værket "Svantes viser" fra 1972, der samtidig blev startskuddet til et langt samarbejde med Povl Dissing, som med sin særegne sang inkarnerede figuren Svante. Og skal man ud fra Benny Andersens enorme, livslange produktion fremhæve strofer, der i eftertiden vil stå klarest, er det svært at komme uden om omkvædet i Svantes lykkelige dag, "og om lidt er kaffen klar!" 

I sit mindeord i Fyens Stiftstidende skrev Henrik Sejerkilde:

"Det er et mentalt lyd- og læsespor, der er nået til vejs ende. Halfdan Rasmussen er død. Klaus Rifbjerg er død. Nu er Benny Andersen væk – og blandt de kunstnere, der med deres værk sætter vores nære liv i et perspektiv, vi kan forstå, tænke over og kigge genkendende til, er der vel efterhånden kun Kim Larsen og Steffen Brandt tilbage i Superligaen."

Nu ved udgangen af året er da kun Steffen Brandt tilbage i den sammenstilling.

Kim Larsen (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix)

Musiker Kim Larsen (23. oktober 1945 - 30. september 2018)

Kim Larsen var en gigant. Som initiativtager til det uforlignelige rockband Gasolin', som solist og forsanger i orkestre som Bellami, Bellstar og Kjukken var han fra 1960'erne helt frem til få uger før sin død et samlingspunkt og en brobygger mellem flere generationer.

Et nationalt klenodie, selvom han ikke ville være ved det. At medierne titulerede ham som nationalskjald sagde ham ikke meget – og han måtte protesterende se til, at solopladen fra 1973, "Værsgo", blev optaget i Kulturkanonen.

Læs også: Kim Larsens liv & død – og politiske opsange

"Baggårdskatten har slentret sin sidste tur over Christianshavns brosten. Det gør mig så trist," skrev statsministeren i et mindeord:

"Han var i opposition til det meste, og alligevel var han vores allesammens. Den gamle gadedreng, der var modstander af monarkiet og sagde nej tak til ridderkorset, men alligevel mødte op og spillede for Hendes Majestæt Dronning Margrethe, da hun fyldte 70 år. Fordi 'jeg kan sgu godt lide damen', som han sagde. Og behøver man anden grund til at bringe andre glæde?"

Larsen bragte glæde. Og at glæden var til stede i sorgen, fik man syn for sagn for, da mindekoncerten for den livsforelskede gavflab løb af stablen i København. En rådhusplads fyldt til bristepunktet sang med på folkepoetens repertoire. En smuk og passende afsked for en kunstner af folkets nåde.

Niels Anker Kofoed (Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix)

Fhv. minister, MF og MEP Niels Anker Kofoed (21. februar 1929 - 6. maj 2018)

Det var et vaskeægte Venstre-koryfæ, der stille sov ind om morgenen 6. maj på fødeøen Bornholm i en alder af 89 år.

"I Niels Anker Kofoed har vi mistet en politiker, som evnede at spænde fra det helt lokale til det globale. I hans verden var der plads til såvel små sager på Bornholm som store visioner for Europa," skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen i sit mindeord.

Niels Anker Kofoed var gennem hele livet Venstremand med hud og hår – men det var ikke noget, han selv havde valgt. Næ, det er nemlig noget, man fødes til, skal han have sagt.

Ser man tilbage, er det også en imponerende indsats, han har ydet i partiets tjeneste. Den politiske karriere startede med en to-årig periode sidst i 1950'erne som formand for Venstres Ungdom. I 1968 blev han medlem af Folketinget.

Baggrunden i landbruget prægede hans virke livet igennem, og i 1973 blev han første gang landbrugsminister og fiskeriminister. Det var i Hartlings smalle Venstre-regering. Siden var han landbrugsminister i SV-regeringen i 1978-79 og igen i Schlüters firkløverregering fra 1982.

Han var levende optaget af det europæiske samarbejde og var i to omgange medlem af Europa-Parlamentet. I 1999 indstillede han sin politiske karriere og vendte hjem til slægtsgården på Bornholm.

Nils Wilhjelm (Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix)

Fhv. MF og industriminister Nils Wilhjelm (17. juni 1936 - 5. marts 2018)

Folketingsmedlem, minister, forretningsmand, godsejer, hofjægermester og kammerherre.

Nils Wilhjelm nåede at spille mange roller i sit 81-årige liv.

Han var egentlig uddannet forstkandidat, men blev i 1986 til 1989 industriminister under Schlüter, først i firkløverregeringen og siden i KVR-regeringen.

Da han blev minister, havde han været formand for Industrirådet siden 1983, mens han før det havde været direktør for Junckers industrier A/S og A/S Sylvadan fra 1970 til 1983.

Den oprindelige forstuddannelse lod sig dog især syne i Wilhjelms kærlighed for naturen og miljøet, der blev hans personlige mærkesag.

I tiden efter ministerposten blev han en indflydelsesrig miljøforkæmper, der blandt andet var formand for Wilhjelm-udvalget, nedsat af Nyrup-regeringen i 2000. Udvalgets arbejde fokuserede på biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.

Læs også Leif Skovs mindeord: Naturen har mistet en ven

Agnete Laustsen (Foto: Erik Holmberg/Ritzau Scanpix)

Fhv. sundheds- og boligminister Agnete Laustsen (25. september 1935 - 23. oktober 2018)

Danmarks første kvindelige sundhedsminister, Agnete Laustsen – en arketypisk, ærkekonservativ politiker – gik bort 23. oktober i en alder af 83 år.

Hun var uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og blev ansat i Indenrigsministeriet. I 1962 blev hun medlem af Københavns Borgerrepræsentation og siden i 1979 gik turen videre til Folketinget. I 1987 fik hun hvervet som sundhedsminister i Schlüters regering. Posten bestred hun dog blot ni måneder frem til 1988, hvor hun blev boligminister.

Læs også Rasmus Nielsens mindeord.

Agnete Laustsen fortsatte i Folketinget frem til 1998 og var i en lang periode kulturordfører. Her arbejdede hun blandt andet for at bevare kulturhistorien. Hun sad desuden i bestyrelsen for Thorvaldsens Museum og Ny Carlsberg Glyptotek. Gennem mange år var hun desuden udenrigsordfører.

Efter den politiske karriere blev det særligt kvinders rettigheder, der optog hende. Derudover var hun medlem af bestyrelsen for Dansk-Taiwanesisk Selskab.

Tove Lindbo Larsen (Foto: Ritzau Scanpix)

Fhv. kirke- og grønlandsminister Tove Lindbo Larsen (25. december 1928 - 29. september 2018)

Tove Lindbo Larsen sad i Folketinget i sammenlagt 22 år, og i perioden 1981 til 1982 kronede hun sin politiske karriere. Det skete som kirkeminister og minister for Grønland i Anker Jørgensens sidste socialdemokratiske regering.

Tove Lindbo Larsen blev valgt til Folketinget første gang i 1971, men røg ud igen i 1973, da Socialdemokratiet havde stor tilbagegang. Hun vendte tilbage i 1977 og sad i Folketinget frem til 1987 og igen fra 1988 til 1998. 

Læs også Rasmus Nielsens mindeord

Hun var seminarieuddannet husholdningslærer, og gennem hele karrieren og det politiske liv kæmpede hun for sine interesser for husholdning og ernæring med varetagelse af forbrugerinteresser og sundere madvaner.

Hun var blandt andet medlem af FDB's bestyrelse, Husholdningsrådet, Levnedsmiddelrådet, Forbrugerrådet og Den centrale videnskabsetiske komité. Som næstformand i Pensionisternes Samvirke argumenterede hun for bedre vilkår for pensionister, herunder mulighed for sundere mad.

I 2002 blev hun formand for Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening i stedet for den da 103-årige redaktør Erik Finnemann Bruun. Den post bestred hun frem til 2011.

Jens Okking (Foto: Leif Nyholm/Ritzau Scanpix)

Skuespiller og fhv. MEP Jens Okking (18. december 1939 - 21. januar 2018)

Da den folkekære kæmpe Jens Okking i 1999 stillede op til parlamentsvalget for Junibevægelsen, fik han over 44.000 personlige stemmer.

Skuespilleren, der var kendt fra film og serier som "Strømer", "Skytten" og "Riget", fik dermed en helt ny rolle som folkevalgt EU-modstander. Efter valget investerede han al den energi, han før havde brugt som skuespiller i sit nye job i Europa-Parlamentet.

"Han udtrykte en folkelig modstand. Han kunne jo ikke de finere paragraffer, men han gik til arbejdet med den samme ildhu, som han gjorde til sit skuespil. Han skulle kunne sit manuskript, og han skulle kunne sine direktiver, inden han stemte," fortalte Jens-Peter Bonde til Altinget.

Okking ønskede at kende hver en detalje i de mange tusinde lovændringer, parlamentarikerne hvert eneste år tager stilling til:

"Som skuespiller kunne han ikke nøjes med 99 procent forberedelse. Det livssyn tog han også med i Europa-Parlamentet. Han vidste bare ikke, at det er en pølsefabrik med titusindvis af afstemninger om året. Han begyndte samvittighedsfuldt at sætte sig ind i hver enkelt af dem, men det var jo et håbløst projekt." 

Parlamentet knækkede den pligttro perfektionist Okking. Han blev syg og ramt af en kronisk depression. De sidste år levede han på et plejehjem i Næstved.

Jens Christian Lund (Foto: Brian Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Fhv. oberst og MF Jens Christian Lund (22. juni 1945 - 7. oktober 2018)

Oberst, fodbolddommer og folketingspolitiker. Jens Christian Lund var en alsidig herre.

Det var først i en relativt sen alder, han blev politisk aktiv. Han blev byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Viborg i 1997, og han kom i Folketinget ved valget i 2005. Han var medlem af partiets gruppebestyrelse og arbejdede med blandt andet trafik-, erhvervs-, energi- og europapolitik. Han genopstillede ikke i 2011.

Sin officersuddannelse afsluttede han i 1971, og derpå gik karrieren over premierløjtnant, kaptajn, major og oberstløjtnant, til han i 1995 blev udnævnt til oberst.

"Jens Christian Lund var en hædersmand, der gennem livet ydede en formidabel arbejdsindsats på mange fronter til gavn for dansk forsvar, for samfundet og for mange mennesker," skrev Kristian Pihl Lorentzen i sit mindeord.

"Jeg mindes de mange timer i hans behagelige og muntre selskab under løsning af opgaver i Hæren, blandt andet i forhold til uddannelse af soldater fra de tre baltiske lande. 'Obersten' var i den grad personellets og soldaternes mand, noget, som rigtig mange ansatte og værnepligtige i forsvaret har nydt godt af og sat pris på."

I mange år var Jens Christian Lund også fodbolddommer. Her nåede han frem til den danske top og fik endvidere internationale dommeropgaver.

George H.W. Bush (Foto: J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix/AP)

USA's 41. præsident 1989-93 George H.W. Bush (12. juni 1924 - 30. november 2018)

I en alder af 94 år sov George Bush senior ind.

Bush tabte til Reagan, da han i 1980 forsøgte at opnå nominering som Republikanernes præsidentkandidat. I stedet tilbød Reagan ham vicepræsidentposten. I 1988 blev Bush partiets præsidentkandidat, og han vandt over Det Demokratiske Partis kandidat, Michael Dukakis.

George Bushs politik som præsident prægedes af indenrigspolitisk passivitet, som ikke kunne opvejes af populære udenrigspolitiske sejre, herunder besættelsen af Panama i december 1989 og håndteringen af Golfkrigen 1990-91. Han forholdt sig moderat afventende til Østeuropas frigørelsesproces og Sovjetunionens fald.

Han sad kun en enkelt periode som præsident, da han i 1992 tabte valget til Arkansas' demokratiske guvernør, Bill Clinton.

I New York Times' nekrolog diskuteredes eftertidens dom over Bushs regeringsperiode:

"Måske ville Bush i en anden periode have fundet en klarere retningssans i forhold til de indenrigspolitiske forhold. Det finder vi aldrig ud af. Men hvis han måles på sit lederskab og sine valg på den globale scene, hersker der ingen tvivl om, at historikerne vil behandle ham venligere end vælgerne gjorde i 1992."

Sønnen George W. Bush, der i 2001 blev USA's 43. præsident, delte følgende meddelelse på Twitter, da faderen gik bort:

Statement by President George W. Bush on the death of his father, President George H.W. Bush https://t.co/wDD0vnlN8U pic.twitter.com/t7UsDYSKY8

— George W. Bush Presidential Center (@TheBushCenter) 1. december 2018