Overblik: Her er den nye topartsaftale

Fredag nåede regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) til enighed om en ny aftale, der skal gøre det lettere for kommunerne at modtage de mange flygtninge, som siden september er kommet til Danmark. 

Se initiativerne i aftalen herunder.

Styrkede muligheder for boligplacering
– Der afsættes 640 millioner kroner i 2016 til et fast tilskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt, kan kommunerne opføre boligerne større. Kommunerne har fuld anvisningsret til boligerne, så de kan målrettes flygtninge. Med puljen forventes der at kunne etableres i omegnen af 10.000 små boliger. 

– Der afsættes en pulje på 150 millioner kroner til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Formålet med puljen er at løse akut opståede behov for midlertidige boliger i kommuner, hvor flygtningestrømmen udgør et ekstraordinært pres i forhold til den eksisterende boligsituation. Med puljen forventes der at kunne etableres ca. 2.000 boliger og midlertidige opholdssteder.

– Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 procent af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering.

– Integrationsloven ændres fra, at kommunen ”snarest muligt” skal finde en permanent bolig, til ”når det er muligt”. Samtidig tydeliggøres, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil.

– Kravet til antallet af værelser i almene familiebolig-bofællesskaber lempes, så flere boliger bliver egnede som bofællesskaber.

– Der udarbejdes en vejledning om mulighederne for anvendelse af tomme almene ældreboliger samt almene ungdomsboliger til flygtninge.

– Reglerne i dag tilsiger, at kommunerne overtager integrationsansvaret den 1. i måneden, medmindre kommunen med flygtningens samtykke vælger at overtage ansvaret før tid. Integrationsloven ændres, så der sikres øget fleksibilitet, såfremt den 1. falder en helligdag eller weekend.

Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats
– Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund). Samtidig hæves kravet om højst at spænde over tre klassetrin til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde.

– Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

– Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimuleringsindsatsen for nytilkomne flygtningebørn, som ikke er optaget i dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen. 

– Regeringen vil søge at opnå en aftale med de frie grundskolers foreninger om, at de frie skoler vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til flygtninge på skolerne. 

– Regeringen vil søge at opnå en aftale med Efterskoleforeningen om, at efterskolerne vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til uledsagede flygtningebørn på skolerne.

– Øget statslig vejledning til kommunerne om anvendelse af de gældende regler om befordring, herunder om afstandskriterier og om kommunens befordringsforpligtelse i forhold til børn, der henvises til en anden skole end distriktsskolen.

– Der udarbejdes en vejledning til kommunerne om tilrettelæggelse af forberedende uddannelsestilbud til sent ankomne unge og voksne og mulighederne for SU hertil.

– Tilbuddet om helbredsvurderinger målrettes, så det er op til kommunerne at beslutte, om der er behov for en opfølgende helbredsvurdering.

– Kommunerne har i dag pligt til både at udfylde en integrationskontrakt og en integrationsplan. Der lægges op til at afskaffe integrationsplanen.

– Kravet om opfølgningssamtaler hver tredje måned ændres til minimum fire gange årligt for at skabe øget fleksibilitet om afholdelsen af opfølgningssamtalerne.

– I dag skal der foretages økonomisk vurdering ved bevilling af transportgodtgørelse, hvilket er forbundet med en del bureaukrati i kommunerne. Trangsvurderingen ophæves, og i stedet skal transportudgifter alene kunne dækkes for personer, der under integrationsprogrammet modtager integrationsydelse.

– Med henblik på at skabe større klarhed om de nuværende regler for økonomisk sikkerhedsstillelse udarbejdes en vejledning til kommunernes administration heraf.

– Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at afdække mulighederne for digitalisering af økonomisk sikkerhedsstillelser ved familiesammenføring.

– Kommunerne bliver i dag adviseret via Udlændingeinformationsportalen, når en familiesammenført er flyttet til landet. Fremadrettet vil kommunerne allerede adviseres, når tilladelsen til familiesammenføring gives.

– Kommunernes afklaringsperiode i forbindelse med muligheden for at få refusion for udgifter efter serviceloven, når flygtninge anbringes på døgnophold, forlænges fra 12 måneder til 24 måneder.

Tidlig indsats
– Der skal i asylfasen ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Overgivelsen af information fra asylfasen til kommunen skal samtidig forbedres.

– Med udgangspunkt i best practice i kommuner og asylcentre udarbejdes en fælles basis standardpakke for information, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. 

– Det faktuelle grundlag for visiteringen styrkes ved udvikling af et digitalt system, hvor kommunerne kan indberette ønsker til nye flygtninge og angive relevante oplysninger om arbejdsmarkedsforhold m.v., som Udlændingestyrelsen kan anvende i visiteringsafgørelsen.

– I visiteringsbeslutningen skal muligheden for at komme i beskæftigelse i modtagerkommunen være et helt centralt hensyn.

– Der indføres en særlig regel om, at personer, der har et reelt jobtilbud, som udgangspunkt fordeles til den kommune, hvor den kommende arbejdsplads er beliggende, uanset om der er tale om en kommune med 0-kvote eller en allerede opfyldt kvote.

– I forbindelse med visiteringen vil geografisk nærhed mellem asylcenter og kommune blive et selvstændigt kriterium.

– Det præciseres i integrationsloven, at kommunen skal overtage integrationsansvaret, hvis en udlænding omfattet af integrationsprogrammet har fået ordinær ansættelse i tilflytningskommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.

– Der indføres krav om, at asylansøgere i højere grad end i dag gør sig nyttige i asylcentrene eller i umiddelbar tilknytning hertil allerede fra tidspunktet umiddelbart efter deres ankomst til Danmark.

Styrket beskæftigelsesindsats
– Der gives en kontant belønning til de kommuner, der får flygtninge i arbejde. Den enkelte kommune modtager en belønning på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning, der kommer i ustøttet beskæftigelse i 2016 og 2017.

– Alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate. Kun i de tilfælde, hvor udlændingen helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats, skal den pågældende visiteres aktivitetsparat. 

– Kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden to uger, og de er forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter en måned. Der afsættes 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017.

–Integrationsprogrammet intensiveres med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse. Integrationsprogrammet afkortes til et år med mulighed for forlængelse.

– De aktivitetsparate, som ikke med det samme er i stand til at modtage et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats.

–Aktiveringskravet på 37 timer erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate.

–Redskabsviften i pauserne mellem de virksomhedsrettede tilbud i det første år af integrationsprogrammet skal være fleksibel, så tiden udnyttes bedste muligt. 

– Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal jobcentrene sikre, at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service på tværs af kommunegrænserne. 

– Der opstilles indikatorer, der følger op på kommunernes resultater i integrationsprogrammet med at få flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse samt anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud.

Øget brug af medbragte kompetencer
Kommunerne skal informere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for at få foretaget en vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer.

– Der udvikles et nyt værktøj til kompetenceafklaring med jobperspektiv målrettet ufaglærte og faglærte jobs, som kan anvendes i de enkelte jobcentre. 

– Kommunernes brug af branchepakker i AMU-regi styrkes gennem udvikling og information. 

– Regeringen vil søge Folketingets opbakning til, at der åbnes for, at godkendte Sprogcentre igen kan forestå undervisningen i generelle og tværgående AMU-uddannelser i samarbejde med en AMU-udbyder.

– Relevant information til flygtninge videreformidles via forskellige hjemmesider. Der udvælges én af hjemmesiderne, som skal udbygges med information om uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder og kompetenceafklarings- og vurderingsmuligheder.

– Regeringens nedsatte Ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad matcher bl.a. flygtninge og indvandrere med ringe danskkundskaber.

Erhvervsrettet danskuddannelse
– Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervisning i overgangsfasen. Målet er at fremme en hurtig integration ved at tilbyde intensiv dansk inden overgangen til en kommune. 

– Danskundervisningen skal give sprogkundskaber, som er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan ske ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. i undervisningen.

– Finansieringen af danskuddannelse til voksne udlændinge skal i højere grad tilskynde, både at sprogcentrene sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen bliver rettet mod arbejdsmarkedet. 

– Reglerne for henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for arbejdstagere og studerende forenkles, så kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en henvisning af kursisten til hver af de fem 50-timers undervisningsforløb.

– Der iværksættes en analyse af danskuddannelserne. Analysen færdiggøres inden 1. juli 2016.

– Parallelt med ovenstående analyse nedsættes der en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et inspirationskatalog med eksempler på god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen.

– Der etableres bedre muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne. 

Fokuseret finansiering
– Med henblik på at fastholde et stærkt økonomisk incitament for kommunerne forhøjes resultattilskuddet til kommunerne ved at få nytilkomne i beskæftigelse/uddannelse i de første tre år. Resultattilskuddet for bestået danskprøve nedjusteres samtidig. Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse og uddannelse forlænges fra 3 til 5 år.

– I lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nytilkomne flygtninge forhøjes grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 50 procent for 2017 og 2018. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at forhøje integrationstilskuddet på 200 millioner kroner til i alt 425 millioner kroner i 2016.

Læs hele aftalen her. 

Kilde: Finansministeriet