Hold øje med disse 10 valg i Europa

Cypern / Præsidentvalg
Arbejdsløshed, etnisk konflikt og politikerlede.

Vigtige valgkampstemaer ved det cypriotiske præsidentvalg var den høje arbejdsløshed og vælgernes politikerlede. Det evigt aktuelle ’Cypern-problem’, som henviser til den tyrkiske invasion af den nordlige tredjedel af øen, har dog taget en betydelig del af opmærksomheden. De cypriotiske politikere er delt i en nationalistisk og en mere forhandlende fraktion, der beskyldes for at give efter for urimelige tyrkiske krav. Efter at have opnået genvalg, har Nicos Anastasiades lovet at intensivere forhandlingerne om en genforening af den splittede ø i Middelhavet.

Finland / Præsidentvalg
Stensikkert genvalg til Niinisto.

Finland genvalgte 28. januar Sauli Niinisto som landets præsident for de kommende seks år. Niinisto behøvede ikke at gå gennem en 2. valgrunde, da den siddende præsident vandt hele 62,7 procent af stemmerne i første runde. Vælgerne foretrak dermed status quo med den rutinerede Niinisto, som ofte har fået ros for at mestre diplomatiets kunst. Han har evnet at pleje relationer til både Rusland og Vesten, men også været i stand til at repræsentere landet og udgøre en samlende figur for det finske folk.

Irland / Præsidentvalg
Fortsætter den populære præsident uden modstand?

Det irske præsidentvalg er endnu ikke udskrevet, og den siddende præsident Michael D. Higgins har ikke travlt med at annoncere sit kandidatur. Irske medier spekulerer i, om der vil blive nomineret nogen modkandidater, hvis den populære Higgins genopstiller – i så fald vil han fortsætte på posten de næste syv år uden folkeafstemning. Præsidenten er republikkens statsoverhoved, men tjener primært repræsentative roller.

Ungarn / Parlamentsvalg
Orbán spejder mod forfatningsflertal

Når Ungarn går til valg 8. april bejler Fidesz’ Viktor Orbán til sin tredje premierministerperiode i træk. Tilslutningen til den illiberale regeringsførelse er ifølge målinger på sit højeste niveau i seks år, og det primære oppositionsparti Jobbik oplever tilbagegang. Intet ser dermed ud til at true den Orbán-dikterede status quo med underminering af domstoles uafhængighed, nedgang i pressefrihed, bekæmpelse af civilsamfundet og en stærkt EU-kritisk linje. Spørgsmålet er, om alliancen mellem Fidesz og KDNP kan opnå 2/3-flertal i parlamentet og dermed mandat til at ændre den ungarske forfatning.

Tjekkiet / Præsidentvalg
Pro-russisk veteran fortsætter

Det tjekkiske præsidentvalg blev en duel mellem den nuværende præsident Milos Zeman og den vestligt orienterede udfordrer, akademikeren Jiri Drahos. Med opbakning fra 51,5 procent af tjekkerne kan Zeman fejre et uhyre snævert genvalg og fortsætte det EU-kritiske og pro-russiske parløb med premierminister Andrej Babis. Veteranen Zeman er tidligere socialdemokrat, men har over de senere år bevæget sig længere ud på den nationaltsindede højrefløj og tjekkernes valg vil uden tvivl skabe panderynker i Bruxelles, der nu må se endnu et Visegrad-land rette blikket mod øst.

Letland / Parlamentsvalg
Indvandrerdebat og korruptionsbeskyldninger tegner den lettiske valgkamp

Letterne går senest til parlamentsvalg 6. oktober. I valgkampen kolliderer nationalistiske værdier med mere kosmopolitiske, særligt i den overalt igangværende debat om flygtninge og indvandrere fra lande uden for EU. Vigtigt bliver det, om de nyligt dannede oppositionspartier får held med at sætte korruption på dagsordenen, da dette kan skade de gamle partier og i særdeleshed den borgerlige regeringskoalition, der indtil videre spås gode chancer i meningsmålingerne.

Slovenien / Parlamentsvalg
Notorisk uforudsigelige slovenere står ved en korsvej

Senest i juli måned stemmer de slovenske vælgere i et af Europas mest uforudsigelige valg. Afgørende for udfaldet bliver valgkampens dominerende tema. Premierminister Miro Cerar vil fokusere på den slovenske økonomi, som er på rette spor efter recessionen, mens oppositionspartierne vil diskutere værdipolitik. Som modpol til Cerars humanisme kan en autoritær linje med immigrationsfokus mobilisere en nationaltsindet vælgerskare. Cerars kolleger i EU vil holde øje med, om en af Østeuropas få liberale regeringer kan holde stand mod det stigende pres fra nationalismen.

Sverige / Parlamentsvalg
Sverigedemokraternas fortsatte succes gør mindretalsregering uundgåelig

Det ligner dødt løb mellem blokkene, når svenskerne går til valg 9. september. Både den rød-grønne alliance med statsminister Stefan Löfven i spidsen og den borgerlige koalition med Ulf Kristersson som statsministerkandidat står til knapt 40 procent i målingerne. Begge koalitioner nægter fortsat at indgå samarbejde med de nationalkonservative Sverigedemokraterna, som med stigende popularitet nærmer sig 20 procent i målingerne, og derfor er endnu en mindretalsregering uundgåelig.

Italien / Parlamentsvalg
Italiensk politik er delt i tre uforenelige lejre

Italien går til parlamentsvalg 4. marts i en tid med økonomisk stagnation, statsgæld og tårnhøj arbejdsløshed. De progressive populister fra Femstjernebevægelsen går til valg på borgerløn og EU-skepsis, mens en koalition mellem Berlusconis Forza Italia og Lega Nord tilbyder en højreorienteret, ældrekurtiserende og indvandringskritisk populisme. Det regeringsførende Demokratiske Parti er eneste seriøse kandidat fra det EU-venlige centrum-etablissement. Et flertal til én af de tre veje er usandsynlig, og den kommende italienske regering bliver derfor født med en vis handlingslammelse.

Luxemborg / Parlamentsvalg
”Dysfunktionel” regering under pres

Luxembourg afholder parlamentsvalg 14. oktober, og spørger man det kristendemokratiske oppositionsparti, er det på høje tid. Den ideologisk mangfoldige regeringskoalition kaldes dysfunktionel og ser forskelligt på en række områder fra økonomisk politik til burkaforbud. Skal man tro meningsmålingerne, er også vælgernes tillid dalende, men den liberale premierminister Xavier Bettel understreger regeringens gode resultater og har for længst annonceret sin intention om at fortsætte som premierminister.