Overblik: Stormfuldt EU-efterår forude

BRUXELLES: Det er en pakket kalender, som indbyggerne i EU-boblen i denne uge er vendt tilbage til oven på den traditionelle august-feriemåned.

På deres borde ligger en række af sidste sæsons højspændte politiske møgsager, som ikke er fordampet i den europæiske sommerhede. Fra det uløselige Brexit-spørgsmål over et USA på handelskrigsstien til flygtningedramaet i Middelhavet, hvor den nye italienske regering over sommeren har spillet med musklerne og nægtet adgang til sine havne for flygtninge og migranter i havsnød.

Samtidig er nedtællingen begyndt frem mod næste års europaparlamentsvalg, hvor lovgivningsvinduet smækker i for en tid, mens nye folkevalgte og en ny EU-Kommission kommer på plads.

Derfor kommer der for alvor turbo på lovmaskineriet her i efteråret, samtidig med at de europæiske ledere vil se fremad mod, hvem der skal være det næste hold af ledere for EU-institutionerne, og om et EU à 27 skal være anderledes end det, vi har i dag, når briterne forlader etablissementet 29. marts næste år.

Kort sagt er der nok at rive i.

1) Kampen om Middelhavet
Det giftigste spørgsmål i EU lige nu, er håndteringen af asylansøgere og migranter, der søger mod Europas kyster. Landene omkring Middelhavet har brugt sommeren på at slås om, hvem der skal modtage skibe, der har reddet folk i havsnød, efter den nye italienske regering er begyndt at nægte adgang til deres havne i protest over, at det er dem, der ender med ansvaret.

Samtidig er forhandlinger om en opdatering af EU’s asylsystem – herunder muligheden for en fordeling af flygtninge – gået totalt i baglås.

Før sommeren tog EU’s stats- og regeringschefer det uforudsete skridt at foreslå etablering af afsætningslejre i tredjelande og såkaldt kontrollerede centre på EU-jord.

Ingen lande har dog meldt sig til at huse sådanne, hverken på den ene eller den anden side af Middelhavet. Alt det skal ses i lyset af, at antallet, der ankommer til Europa, er det laveste i mange år, hvilket afspejler, at det her er en politisk krise, ikke en flygtningekrise.

2) Brexit
Med lige omkring 200 dage til, at briterne forlader EU-klubben, er panikken så småt begyndt at brede sig over den manglende udsigt til en aftale om, hvilke vilkår skilsmissen skal foregå på.

Det er først og fremmest spørgsmålet om, hvad der skal ske med EU’s nye ydre grænse mellem Irland og Nordirland, der skiller vandene. Men lige meget hvordan den nød knækkes, trues enhver aftale stadig af en svækket britisk regering, som holdes politisk i skak af både pro- og anti-brexit-fløjene i Westminster.

En plan om at nå i land med en aftale til oktober virker allerede nu usandsynlig. Et ekstra topmøde i november er på tegnebrættet, men så er tiden også ved at rinde ud, hvis en aftale skal nå at godkendes og pudses af juridisk, inden briternes exit-dato 29. marts næste år.

3) Striden om EU-milliarderne
I foråret foreslog EU-Kommissionen at afsætte 1.135 milliarder euro til EU’s næste syvårsbudget for 2021 til 2027 og kom med sin plan for, hvordan de skal bruges. Kommissionens ambition er, at EU-landene nu skal sætte turbo på deres behandling af sagen, så budgettet kommer i hus, inden EU-systemet går i politisk dvale til foråret på grund af valget til Europa-Parlamentet. Det er der dog nærmest ingen fra medlemslandenes side, der rigtig tror på, kommer til at lykkes.

Der, hvor skruen virkelig skal sættes i vandet, er på alle de underliggende områder, hvor de mange milliarder skal udmøntes. Det er alt fra udspillet til den næste fælles landbrugspolitik over fordelingen af EU’s forskningsmilliarder til grænsekontrol og udviklingspolitik.

4) Hvad gør vi med Trump?
Europæerne føler tydeligt presset på hele det regelbaserede globale frihandelssystem, i takt med at den amerikanske præsident, Donald Trump, erklærer handelskrig mod resten af verden og truer med at trække sig ud af Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Her kommer fokus til at være på, hvordan man undgår at få eskaleret konflikten med amerikanerne. Først og fremmest handler det om at få Trump til at droppe sin idé om at lægge 25 procent straftold på import af biler ved selv at tilbyde at fjerne en række toldsatser. På længere sigt handler det om at undgå en global økonomisk tilbagegang, hvor et giftigt handelsklima får virksomheder til at tøve med at investere.

5) Eurozone-fix
Planen var, at “reparere taget, mens solen skinnede”, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde det i sin tale om EU’s tilstand sidste september. Men på trods af rimelig ro omkring den fælles mønt, er det gået så som så med at få lukket de huller i dens konstruktion, som skal undgå eurokriser a la den, vi lige er kommet ud af.

Nu er der sat en ny deadline i december for at nå til enighed om blandt andet en styrkelse af eurolandenes pengekasse, ESM’en, så den i yderste konsekvens også kan spænde et redningsnet ud under nødlidende banker. Men eurolandene er stadig splittede om, hvor langt reformerne skal gå, og om der for eksempel skal et separat eurobudget til for at styrke den fælles mønt.

Alle 28 finansministre kommer også til at slås om muligheden for at tvinge tech-giganter til at betale mere til skattekasserne ved at beskatte deres omsætning i Europa. Det er dog noget, der kræver enstemmighed, og blandt andre den danske regering er stærkt lunkne over for den idé.

6) Øremærket orlov, social sikring og vilkår på landevejene
En række sager på det sociale område giver den danske regering grå hår i hovedet. Det gælder et forslag om øremærket forældreorlov, som nu går ind i sin absolutte slutfase – meget mod regeringens vilje. Også en opdatering af reglerne om social sikring på tværs af grænserne er svære. Her har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) lovet, at han vil kæmpe sin lobbykamp videre for at få lov til at indeksere børnepenge, der sendes ud af landet – uden at nogen dog tror på, at det er en kamp, der er realistisk at vinde.
Balladen om chaufførers arbejdsvilkår på de europæiske landeveje bliver også hot. Sagen er lige nu blokeret i Ministerrådet af blandt andre Danmark i en kamp mellem lande i nord og vest, der vil gøre det sværere at konkurrere på billig arbejdskraft, og dem i syd og øst, der vil se en større markedsåbning.

7) Plastik, Paris-aftale og gas
EU-lovgiverne har blandt andet bekæmpelsen af plastikaffald, bedre drikkevand, begrænsning af udslip fra biler og varevogne og regulering af elmarkedet på programmet samt det gasdirektiv, der skal kunne sætte flere krav til gasledninger udefra – som for eksempel den Nord Stream 2-ledning, som står til at blive trukket enten den ene eller den anden vej rundt om Bornholm.

Samtidig kommer der en større eksistentiel diskussion om Unionens bredere ambitionsniveau i forhold til den globale kamp mod klimaforandringerne. Her skal EU-landene finde ud af, om de stadig vil gå foran i erkendelse af, at hvis europæerne ikke er bannerførere, så er der ingen, der er det.

8) Nettet mod kunstnerne
Vær parat til en række kultursammenstød i efteråret, når lovgiverne forsøger at forlige gamle kulturinstitutioner med en ny, digital virkelighed.

En modernisering af ophavsretten er allerede endt som en kamp mellem friheden på internettet og kunstneres ret til at beskytte deres værker, der har splittet EU-Parlamentet.

Det samme gælder en opdatering af reglerne for elektroniske medier, der blandt andet lægger kvoter for europæisk indhold på streamingtjenester og underlægger indholdet hos netgiganter med videoindhold som Youtube og Facebook samme restriktioner for, hvad der er tilladt at sende, som gælder på TV.

9) Løkke og venner på slap line
EU befinder sig i lidt af en eksistentiel krise oven på Brexit. Det har fået en række af EU-landenes ledere til at føle sig kaldet til Europa-Parlamentet for at give deres bud på, hvor samarbejdet bevæger sig hen, når klubben skrumper ind fra 28 til 27. I foråret lagde blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron, for med store taler. I efteråret står endnu en perlerække af EU-chefer på spring. Fra dansk side vil fokus være på den tyske kansler, Angela Merkel, samt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der vil brillere i henholdsvis starten og slutningen af november med deres visioner for Europa.

10) Hvem vil være formand for det hele?
Over efteråret vil det store spørgsmål om, hvem der skal være den næste formand for EU-Kommissionen, for alvor komme på dagsordenen. De store europæiske partier vil i løbet af efteråret arbejde med deres bud på en kandidat, fordi de vil ønske at lade udfaldet af europaparlamentsvalget afgøre, hvem der får jobbet, sådan som det også skete sidst med udnævnelsen af Jean-Claude Juncker. En række stats- og regeringschefer vil dog påpege, at det ifølge EU-traktaterne er deres job at finde hans efterløser.

11) Slut med at stille på urene?
En sen tilføjelse til en allerede pakket dagsordenen kom på banen, da kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sidste uge gjorde klart, at han i løbet af de næste par uger lægger et forslag på bordet om at sløjfe praksis med at skifte mellem sommer- og vintertid. Ifølge Juncker er det det, den europæiske befolkning vil have. Så er det op til de to medlovgivere i Ministerrådet og Parlamentet, om de vil bide til bolle.