”Overfladisk” og ”på kant med menneskeretten”: Lovforslag om tvangsbortadoptering af ufødte børn møder kritik

Et bredt flertal vil gøre det muligt at tvangsbortadoptere børn, før de er født. Men forældrene ”får ikke nogen mulighed for at vise, hvordan de kan tage sig af det barn,” lyder indvendingen fra organisationer, der også mener, at lovarbejdet er for overfladisk og forhastet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

En af Mette Frederiksens helt store socialpolitiske mærkesager kan ende med et brud på menneskerettighederne. 

Det mener flere eksperter og organisationer, der har nærlæst lovforslaget til 'Barnets lov', hvor myndighederne blandt andet får beføjelser til at fjerne børn, før de overhovedet er født.

Lovforslaget, der blev fremsat ved Folketingets åbning, er et resultat af det projekt, Mette Frederiksen søsatte i sin første nytårstale som statsminister. ”Flere udsatte børn skal bortadopteres,” lød ambitionen den første januar 2020. 

De får ikke nogen mulighed for at vise, hvordan de kan tage sig af det barn, og vi får heller ingen mulighed for at lære barnet at kende, før det bliver besluttet at bortadoptere det

Anette Faye Jacobsen, Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

“Derfor må vi lægge berøringsangsten væk,” mente Frederiksen. 

Berøringsangst eller ej, risikerer regeringen at gå for langt, hvis myndigheder nu kan træffe så indgribende en afgørelse som bortadoption inden fødslen uden forældrenes samtykke: 

“De får ikke nogen mulighed for at vise, hvordan de kan tage sig af det barn, og vi får heller ingen mulighed for at lære barnet at kende, før det bliver besluttet at bortadoptere det,” siger Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder. 

Den vurdering deler Mette Fjord Kristensen, der er advokat i den juridiske tænketank Justitia: 

”En af bekymringerne er, at man ikke kan få sagen tilstrækkeligt oplyst, inden barnet er født. Eksempelvis omkring forældrenes tilknytning til barnet - det kan man jo af gode grunde ikke vide, før barnet er født,” mener hun.

Ambitionen om, at myndigheder også skal kunne beslutte at fjerne og bortadoptere ufødte børn, stammer fra aftalen 'Børnene Først' fra maj 2021. Den har et stort set samlet Folketing bag sig.

Og selvom en ny regering vil skulle genfremsætte lovforslaget, er der stadig flertal for aftalen på denne side af valget.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fungerende socialminister Astrid Krag (S), men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Barnets Lov
  • Barnets Lov er en del af aftalen om en reform af anbringelsesområdet kaldet "Børnene Først" fra maj 2021

  • Alle Folketingets daværende partier pånær Nye Borgerlige er med i aftalen

  • En ny Barnets Lov skal ifølge aftalen "stadfæste et tidssvarende
    børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen
    ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større
    betydning i sagsbehandlingen."

  • I forbindelse med Barnets Lov foreslås også en lovændring, så der gives mulighed for, at der under helt særlige tilfælde kan træffes beslutning om bortadoption uden forældrenes samtykke allerede inden fødslen.

  • Barnets Lov blev fremsat i forbindelse med Folketingets åbning, men fordi regeringen er gået af, skal det genfremsættes af en ny regering, hvis det skal blive til virkelighed.

 

På kanten med menneskeretten

Institut for Menneskerettigheder og Justitia er nogle af kritikerne bag de nye forslag. Danske myndigheder kan komme på kant med centrale principper og standarder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: 

”Det kan føre til en krænkelse af børn og forældres ret til familieliv. Man risikerer, at børn bliver bortadopteret, hvor de ikke burde være bortadopteret,” lyder vurderingen fra Anette Faye Jacobsen.

Læs også

Og sker det, kan det få store konsekvenser for forældrene. En tvangsbortadoption er nemlig en stærkt indgribende handling, som betyder at man stopper al forbindelse mellem forældre og barn. Man er juridisk set ikke forældre til barnet længere. 

"Der skal være helt særlige omstændigheder, hvis man går så langt. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sagt flere gange," siger Anette Faye Jacobsen.

Men ifølge hende er bemærkningerne til lovforslaget formuleret så bredt, at det nye indgreb, hvor et barn bortadopteres før fødslen, kan foretages på stort set alle, der i dag ender med at få tvangsbortadopteret deres barn efter fødslen. 

Det er ikke bare sådan 'uheldigt', at det ikke står på den ene eller anden måde. Fejl kan få ekstremt store følger for personer, der i forvejen er udsatte

Mette Fjord Kristensen, Advokat, Justitia
 

"Det er ikke til at se, hvad der skal til for at bortadoptere et barn før fødslen i forhold til efter fødslen," siger hun. 

Det øger yderligere risikoen for, at Danmark kommer til at krænke børn og forældres ret til familieliv, mener man i Institut for Menneskerettigheder.

Overfladisk og forhastet lovarbejde 

Ministeriet får også kritik for deres rolle i forberedelsen af lovforslaget. 

Ifølge Institut for Menneskerettigheder viser ministeriets lovbemærkninger om tvangsbortadoption før fødslen et utilstrækkeligt juridisk arbejde.  

Jeg har truffet et valg. Jeg vil altid stå på børnenes side. Det kommer med en pris. Det gør enhver svær beslutning. Ligegyldigt hvor dårligt mennesker har det, så vil vi alle sammen det bedste for vores børn.

Mette Frederiksen, Nytårstalen 1. januar, 2020

Her vurderer ministeriet nemlig, at de nye bestemmelser er forenelig Danmarks internationale forpligtelser. 

Men det kan man ifølge Anette Faye Jacobsen langtfra konkludere, og det baserer sig på en for overfladisk læsning af dommene fra den Europæiskes Menneskerettighedsdomstol:

“Man er ikke omhyggelig nok eller ordentlig nok inde i den Europæiske Menneskerettighedsdomstols principper og afgørelser, når man har lavet de her bemærkninger til loven fra ministeriets side," siger hun til Altinget. 

Samtidig møder ministeriet også kritik for at tilrettelægge en forhastet proces. Selvom aktører har haft den sædvanlige måneds tid til at udarbejde høringssvaret, bør der ved så omfattende et lovforslag gives mere tid til, at de berørte organisationer og interessenter kan sætte sig ind i stoffet: 

”Det er jo mere end tusind siders teknisk lovstof,” siger Mette Fjord Kristensen fra Justitia. 

Læs også

Ifølge hende kan en forhastet proces betyde, at loven ikke virker efter hensigten, eller at man overlader sagsbehandlerne rundt om i fx kommunerne med en umulig opgave, fordi rammerne og retningslinjerne er uklare. Det kan i sidste ende betyde fejl i sagsbehandlingerne: 

”Og det her er et område, hvor vi ikke synes, der er plads til fejl,” siger hun.

Så der er en øget risiko for lovsjusk ved at have så kort en høringsfrist på så stort et lovforslag? 

“Ja. Og med meget alvorlige konsekvenser. Det er ikke bare sådan 'uheldigt', at det ikke står på den ene eller anden måde. Fejl kan få ekstremt store følger for personer, der i forvejen er udsatte.” 

Og Anette Faye Jacobsen deler den opfattelse: 

”Det bør have rigtig god tid - både i høringsprocessen men også når man skal gennemføre loven bagefter - for det vil i den grad sætte kommunerne på overarbejde. Det kan jeg være virkelig bekymret for,” siger hun. 

Altinget har kontaktet Socialministeriet for en kommentar til kritikken, men de henviser til Socialdemokratiets pressetjeneste. 

Hverken Socialdemokratiet eller fungerende socialminister Astrid Krag (S) er vendt tilbage på Altingets henvendelse. 

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anette Faye Jacobsen

Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder
ph.d. (Københavns Uni.)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Astrid Krag

Social- og ældreminister, MF (S)
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)