Overlæge: Behandling af overvægtige er en sundhedskatastrofe
DEBAT: Vi tillader, at de hundredtusinder af mennesker med svær overvægt bliver mere syge og dør tidligere. Det er ikke værdigt, mener overlæge Jens-Christian Holm.
Af Jens-Christian Holm
Overlæge og leder, enheden for overvægtige børn og unge, Holbæk Sygehus
Livet er et mirakel af mange årsager.
Tænk, at vi er en del af det eneste kendte liv i universet. Livet har været til stede på planeten jorden i måske to milliarder år.
Universet er måske 14 milliarder år gammelt. Mennesket som art har været her i meget kort tid i livets rejse.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til [email protected].
Men vi er her lige nu, og vi bor i en af verdens rigeste velfærdsdemokratier, et moderne skandinavisk land præget af logik, oplysning, videnskab og ikke en tro på alskens forestillinger.
Vi lever i en moderne tid, og vi nyder hele tiden godt af menneskets opfindsomhed med alle vores opfindelser, der har gjort stort set alle facetter af vores liv både behageligt og tilstrækkeligt.
Jeg synes, at det er et brud på lægeløftet ikke at gøre noget for de hundredtusinder af mennesker og patienter med svær overvægt.
Jens-Christian Holm
Overlæge og leder, enheden for overvægtige børn og unge, Holbæk Sygehus
Livet er et mirakel, men det forpligter os til at passe på det og ikke mindst passe på hinanden.
Men er det det, som vi gør?
Danmark følger ikke WHO
Verdenssundhedsorganisationen WHO har deklareret, at svær overvægt er en sygdom, for mere end 70 år siden.
WHO har udtalt, at svær overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden, hvor svær overvægt er ansvarlig for 9 procent af al sygelighed/dødelighed ved alle kræftsygdomme, 35 procent af al hjerte-kar-sygelighed/-dødelighed og 85 procent af al type 2-sukkersyge sygelighed/dødelighed.
Alligevel gør vi meget, meget lidt. Den danske lægestand har endnu ikke fulgt WHO, de amerikanske og canadiske lægeforeningers anbefalinger om, at svær overvægt er en kronisk progressiv sygdom.
Regeringen ej heller. Regionerne ej heller – og sådan kunne man blive ved. Men hvad betyder det?
Får en række konsekvenser
Det betyder, at samfundet, regeringen, borgerne og behandlerne ikke opfatter svær overvægt som meget andet end den enkeltes eget ansvar.
Det betyder, at patienter med svær overvægt – undtagen omkring en procent af patienterne, der kvalificerer sig til en gastric-bypass-operation – ikke har nogen steder at gå hen.
Det betyder, at patienter med svær overvægt kan få behandling for deres forhøjede blodtryk, forhøjede kolesterol, fedtlever, type 2-sukkersyge, ledsmerter, men stort set slet ikke modtager behandling for deres udløsende årsag – svær overvægt.
Det betyder, at lægerne ikke behøver at forholde sig til lægeløftet, når de møder en patient med svær overvægt. "Det er jo ikke en sygdom."
Man kan give nogle henkastede råd om at dyrke lidt motion og spise lidt mindre, måske henvise til en diætist og så nævne, at det er vigtigt, at man er motiveret, hvorved lægerne eller behandlerne fralægger sig ansvaret og overlader hele ansvaret og dermed alle smerterne og lidelsen til patienten selv.
Behandling er en sundhedskatastrofe
Jeg synes, at det er et brud på lægeløftet ikke at gøre noget for de hundredtusinder af mennesker og patienter med svær overvægt, som har en meget højere risiko for 20 andre medicinske og psykologiske komplikationer.
Der er nu mere end 1.000 videnskabelige studier, der viser entydige sammenhænge mellem svær overvægt og 20 kræftformer, men vi gør ikke rigtig noget ved det.
I princippet tillader vi i stedet, at de hundredtusinder af mennesker og patienter med svær overvægt bliver mere syge og dør tidligere.
Det er ikke værdigt. Det er ikke i orden. Det er en sundhedskatastrofe.
Giver et fattigere samfund
Vi kan ikke være det bekendt over for hinanden. Det har ikke noget med et medmenneskeligt velfærdsdemokrati at gøre.
Det er også dumt, fordi det betyder mange flere udgifter til både direkte og indirekte sundhedsrelaterede udgifter.
Det er måske et afgørende skridt hen imod at afmontere vores velfærdssamfund, fordi de hundredtusinder at mennesker med svær overvægt kommer til at kræve astronomiske sundhedsudgifter, samt at det i øvrigt reducerer arbejdsstyrken.
Det vil tilsammen betyde et fattigere samfund. Er det virkelig det, som vi vil? Er det sådan vi vil skabe vores samfund?
Er det det, som vi vil give vore børn? Er det sådan, at vi vil håndtere det mirakel, at vi lever?