Trine Mach

På vej til Folketinget: Trine Mach

8. september 2011 kl. 11:41
PORTRÆT: Altinget bringer hver dag et interview med en af de politikere, som håber på at blive valgt til Folketinget. Mød i dag Trine Mach (SF).
| Flere

Fakta:

Trine Mach er medlem af SF's landsledelse og har siddet i Hovedbestyrelsen fra 2006-2010. Hun er uddannet cand.scient.pol med speciale i international politik fra Aarhus Universitet.
Privat bor Trine Mach på Nørrebro med sin mand og sine tre piger.

 

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg har nok fået social indignation ind med havregrøden. Det lyder utroligt helligt, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg er vokset op i en familie, hvor politik og diskussioner om socialt udsatte har fyldt ekstremt meget. Så siden jeg var barn, har jeg lært, at man skulle tage ansvar - at det var fint, at man mente eller kritiserede noget, men hvis man skulle tages alvorligt, så skulle man gøre noget ved det.

Hvorfor blev du medlem af SF?

Jeg flyttede til udlandet i 1998, så jeg var væk i den første periode med VK-regeringen. Og da jeg kom tilbage til Danmark efter små fem år, oplevede jeg et meget anderledes land, hvor jeg følte, at egoismen fyldte meget, og polariseringen var stærk, og hvor man ikke tog vare på det store fællesskab. Det oplevede jeg så voldsomt, at jeg tænkte, at jeg var nødt til at melde mig ind i et parti.

Jeg har ellers forholdt mig meget til det internationale, men jeg kunne se, at det ikke var nok at tage solidaritetsdebatten internationalt, jeg var nødt til også at tage den i Danmark. Og så meldte jeg mig ind i SF, fordi det er et parti, hvor frihed, lighed og det internationale udsyn tæller.

Hvad er din vigtigste politiske mærkesag?

Det er udvidelse af demokratiet, nationalt og internationalt. Vi har en stor gruppe mennesker i vores land, som er født og opvokset her, men som ikke har dansk statsborgerskab, og som ikke kan deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Og internationalt er verdens fattigste mennesker sat totalt uden for indflydelse på, hvordan deres liv og samfund skal udvikle sig.

Den fornemmeste opgave er at hjælpe til, at alle mennesker får chancen for at være herre - eller kvinde - over, hvordan deres liv skal udforme sig. Det kan være kampen for lighed her i Danmark, det kan være kampen mod global fattigdom.

Hvem er dit største politiske forbillede?

Det er noget så gammelt som Rosa Luxembourg. Hun var en kvinde, som markerede sig benhårdt i en tid, hvor det ikke var naturligt, at kvinder engagerede sig i politik. Men det gjorde hun, og oven i købet insisterede hun på, at der ikke kun er et nationalt, men også et internationalt perspektiv på socialismen.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

Det er Uffe Ellemann. Han formår midt i en tid, hvor populisme fylder rigtig meget at holde fast i nogle liberale dyder. Også selvom han ind imellem går sine egne imod.

Hvis du skulle lave én ting om i dansk politik, hvad skulle det så være?

Vi skulle inddrage borgerne mere. Tænke folk som aktive medborgere, der har både ret og pligt til indflydelse og engagement. Vi er på en eller anden måde kommet til et punkt, hvor en stor del af borgerne er sat uden for almindelig inddragelse. Også på deres arbejdsplads. Hvor staten skal gøre ting på vegne af borgerne, og hvor vi ikke taler om myndiggørelse af borgerne og dannelse af alle til at blive aktive medborgere, uanset hvor på den sociale rangstige man ligger. Der er alt for mange, der er faldet ud på sidelinjen.

Hvad har været din mærkeligste oplevelse i valgkampen?

På en solskinsdag på Vesterbro var der en vælger, der konfronterede mig meget voldsomt. Han så min pjece, og sagde "Jer kan jeg aldrig stemme på, for i Østerild meldte I jer ind på den forkerte side". Han var virkelig rasende over denne her meget konkrete ting. Det var ikke fordi, det var en latterlig ting, men i konteksten var det virkelig absurd og meget sort/hvidt sat op.

Hvis du bliver valgt ind, hvad vil du så gøre på din allerførste dag i Folketinget?

Så vil jeg skrive en blog, hvor jeg fortæller om, hvor fantastisk stolt jeg er af at være blevet en af de 179 mennesker, der skal være med til at lave lovgivning. Og så vil jeg bede alle om at holde mig i ørerne og holde mig fast på det, jeg har sagt. Og om at give mig et los i bagdelen, hvis jeg svigter min forpligtelse til at være en aktiv del af virkeligheden, så jeg ikke kun bliver Christiansborg-politiker, der helt har sluppet fornemmelsen for det levede liv i vores samfund.

 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK