Parlamentet siger ja til fleksibel landbrugsreform

Det giver associationer til kødbjerge, smørbjerge og et forurenende landbrug. Umiddelbart ser det meget sort ud.

Christel Schaldemose
MEP for Socialdemokraterne

EU kom onsdag et skridt tættere på den længe ventede landbrugsreform. Parlamentet vedtog som ventet et forslag, der i store træk er identisk med det, som Landbrugsudvalget vedtog i januar.

Det betyder, at der kommer langt større fleksibilitet mellem søjle et, der er direkte støtte til landmændene, og søjle to, der er landdistriktsstøtte, i landbrugsstøtten, som Rådet under forhandlingerne om det flerårige budget lagde op til.

Nu skal det nemlig både være muligt at føre 15 procent af den direkte støtte over til landdistrikterne, forudsat at den går til grønne tiltag. Men medlemslandene kan også overføre midler den anden vej. Det skal nemlig samtidig være muligt at overføre 10 procent af midlerne fra søjle to til søjle et.

”Man kan med sikkerhed sige, at det bliver mindre grønt. Du giver mulighed for, at penge, der ellers skal bruges til miljøinitiativer, kan flyttes til den direkte støtte til landmændene,” siger Christel Schaldemose, MEP for Socialdemokraterne.

Flere peger på, at det vil være konkurrenceforvridende for eksempelvis de danske landmænd, hvis de franske landmænd dermed får tilført 10 procent til den direkte støtte, mens danske landmænd får frataget 15 procent.

”Der bliver mere ulige konkurrence, og vi nærmer os noget, der kunne ligne en delvis re-nationalisering af landbruget,” siger Christel Schaldemose.

Skuffelse hos danske parlamentarikere
EU-Kommissionens 30 procents-grønningskrav er blevet vedtaget i Parlamentet, men er blevet mere fleksibel end det, der blev lagt op til i Kommissionens udspil. 

Parlamentet godkendte også, at medlemslandene kan udvide omfanget af koblet støtte, hvor landmændene får støtte efter, hvad de producerer. Her risikerer man ifølge Christel Schaldemose, at landbruget ikke længere producerer efter markedsbehovet. 

”Det giver associationer til kødbjerge, smørbjerge og et forurenende landbrug. Umiddelbart ser det meget sort ud,” siger den danske parlamentariker. 

Også den borgerlige MEP og løsgænger Anna Rosbach ser kritisk på onsdagens afstemning.

"Landbruget vil forsat være afhængigt af støtte, og den grønne udvikling vil nærmest gå i stå. Vi er endt med det dårligste scenarium, både fra et økonomisk perspektiv og et grønt perspektiv," siger Anna Rosbach i en pressemeddelelse.

Ikke kun uenigheder
Selvom Parlamentet er splittet på grønningsområdet og støtteområdet, er der paragraffer, som parlamentarikerne giver forholdsvis bred opbakning til. 

Det er blandt andet en gradvis udjævning eller omfordeling af støttemidler fra de rige og ældre EU-lande til de nyere centraleuropæiske lande og Baltikum. Her har enkelte lande modtaget op til 33 procent mindre i direkte landbrugsstøtte i forhold til gennemsnittet i EU.

Mælkekvoterne blev ikke forlænget til længere end 2015, og det ses som en lille sejr for de liberale. Til gengæld blev sukkerkvoterne forlænget til 2020, men med mulighed for, at man tillader ikke-kvoteret sukker på markedet for at undgå, at sukkermangel vil skabe kunstigt høje priser.

En historisk afstemning
I Unionens efterhånden 60-årige levetid er det med onsdagens afstemning første gang, at Parlamentet får mere end en symbolsk rolle i spørgsmålet om den 51-årige landbrugsstøtte.

Med Lissabontraktaten fik Parlamentet lovgivende magt på området, og det godt halvandet år op til onsdagens afstemning er ikke gået stille for sig.

Senest blokerede Landbrugsudvalget ekstraordinært for, at Europa-Parlamentet kunne stemme om samtlige 350 ændringsforslag til landbrugsreformen. Ændringsforslag, som i høj grad søgte at få de grønne og mere liberale dele af reformen fra Kommissionens forslag tilbage i teksten.

Mandag aften fortrød Landbrugsudvalget, hvor der ikke sidder danskere, og som i overvejende grad er konservativt, og tillod alligevel parlamentarikerne at stemme om alle forslagene.

Det resulterede i lidt af en maraton-afstemning i Parlamentet, der under en del postyr fik parlamentarikerne til at suspendere flere af de resterende afstemninger og gå til frokost. Det var dog også tiltrængt hos blandt andre Georgios Papastamkos fra Landbrugsudvalget, der kollapsede efter knap tre timers uafbrudte afstemninger. Det vakte selvsagt en del postyr i Parlamentet.

Afstemningen giver Parlamentets forhandlere mandat til at forhandle landbrugsreformen med medlemslandene. Trilog-forhandlingerne ventes at gå i gang i slutningen af marts. Landbrugsreformen træder i kraft i 2015 og bliver dermed et år forsinket i forhold til den oprindelige plan.