Køb abonnement
Annonce
Om  
Gitte Grønbæk
Knud Erik Langhoff
Freddy Christensen

Partihop efterlader Kolding-borgmester alene hos Konservative

Efter partihop er borgmester Knud Erik Langhoff den eneste konservative politiker i Kolding Byråd. 
Efter partihop er borgmester Knud Erik Langhoff den eneste konservative politiker i Kolding Byråd. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
23. januar 2025 kl. 10.41

Gitte Grønbæk, der er valgt for Konservative til Kolding byråd, skifter til Liberal Alliance.

Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse ifølge TV Syd.

"Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet og sammen med Liberal Alliances meget aktive vælgerforening sætte fokus på Liberal Alliances værdier i byrådet," siger Gitte Grønbæk ifølge mediet.

Liberal Alliance fik ikke nogen pladser i Kolding Byråd ved sidste byrådsvalg.

Læs også

Partihoppet efterlader borgmester Knud Erik Langhoff alene i byrådet for Konservative.

Ved valget i 2021 talte den konservative gruppe ellers tre medlemmer. Men i september sidste år forlod Freddy Christensen partiet, da han ikke længere kunne se sig i det konservative projekt. Han skiftede dermed til Venstre.

Knud Erik Langhoff har tidligere meldt ud, at han ikke stiller op som borgmesterkandidat ved næste kommunalvalg. Han vil dog fortsat være at finde på stemmesedlen som almindelig kandidat til byrådet.

Næste kommunalvalg finder sted 18. november 2025.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026