Partitræf: Seks ting vi lærte i Herning og Nyborg

HERNING/NYBORG: De er hinandens yndlingsmodstandere, og i weekenden mødtes Radikale og Dansk Folkeparti i henholdsvis Nyborg og Herning for at diskutere politik.

Med et folketingsvalg inden for rækkevidde var der begge steder fokus på, hvem der kan regne med partiernes opbakning som statsminister.

Altinget var selvfølgelig til stede begge steder. Her får du seks ting, vi blev klogere på i løbet af weekenden.

1. DF arbejder åbenlyst med både en plan A og en plan B
Et regeringssamarbejde med Venstre er førsteprioritet for Dansk Folkeparti. Men hvis det ikke lykkes blå blok at skaffe de nødvendige antal mandater, så er partiet klar til at samarbejde med Socialdemokratiet. “Hvis den situation opstår, så kender du – Mette – mit telefonnummer,” som Thulesen Dahl formulerede partiets plan B fra talerstolen.

Og det lader ikke til, at hverken topledelsen i partiet eller vælgerne ude i landet vil modsætte sig den alternative plan. I en ny måling foretaget for Altinget og Jyllands-Posten mener DF’s vælgere, at partiet er mere beslægtet med S end V og K tilsammen. Holdningen i partiet kan bedst formuleres som partiets nye forsvarsordfører Jeppe Jakobsen sagde til Altinget. “Venstre er gamle venner. Socialdemokratiet er nye venner”. Så er det på plads.

Hos Radikale taler de omvendt kun om én mulig statsminister, nemlig Mette Frederiksen. Hun skal dog ikke føle sig for sikker på støtte fra Radikale. Retningen for en ny regering skal være rigtig, i radikal optik, sagde Morten Østergaard, og gentog krav om både skriftlig aftale og uafhængighed af netop DF’s politik.

2. Radikale opsiger forliget om offentlighedsloven
Mens Socialdemokratiet i høj grad har brugt de seneste par år på et opgør med regeringstiden 2011-2015, har Radikale været mere tilbageholdende med selvkritikken. Men i afslutningen af årets landsmøde blev der dog taget lidt fat, især når det kom til de mange reformer. Dagpenge, folkeskole, fremdrift - måske skal man inddrage arbejdsmarkedets og uddannelsessektorens parter, før man næste gang vil lave om på det hele.

Den eneste store nyhed hos de Radikale i Nyborg kom i slipstrømmen på disse selverkendelser: Nu vil Radikale for alvor have et opgør med den offentlighedslov, som partiet lagde stemmer til i 2013, men siden 2016 har været kritikere af. Opsigelsen af forliget kommer, efter partiet har opgivet at få gennemført ændringer i offentlighedsloven sammen med regeringen og de øvrige aftalepartier.

"Vi opsiger forliget om offentlighedsloven, sådan at et nyt flertal efter et folketingsvalg kan gøre det, vi ikke har formået i forhandlingslokalet i den her periode," sagde Morten Østergaard.

3. Én EU-parlamentariker genvalgt, en anden lever fortsat i uvished
Anders Vistisen (DF) har sat alt på ét bræt. Spidskandidat til europaparlamentsvalget eller jeg stopper i politik, lød det tidligere på året til Avisen Danmark. Men intet er afgjort endnu, og Vistisen må fortsæt kigge langt efter udfaldet af sit ultimatum til partiledelsen.

I DF-toppen er man enige om, at den unge europaparlamentariker jokkede i spinaten med sin udmelding. Alligevel er han partiets bedste bud på en EP-spidskandidat. Ingen andre har meldt sig i kapløbet, og fra kilder i partiet lyder det, at ingen af de store navne i folketingsgruppen er vilde efter at komme til Bruxelles. Det kan – Vistisens uheldige udmelding eller ej – blive hans redning.

Radikales Morten Helveg Petersen kan til gengæld læne sig tilfreds tilbage efter landmødet i Nyborg, hvor han blev genvalgt som sit partis kandidat til EP-valget i maj 2019.

Efter kampvalg mod Karen Melchior beholdt Helveg Petersen posten med stemmerne 247 mod 82.

4. Ikke alle radikale er lige så begejstrede for EU’s ophavsretsdirektiv som Jens Rohde
I netop Europa-Parlamentet stemte de for nylig om nye regler for ophavsret – en sag, som Jens Rohde er kraftigt engageret i. Rohde og Helveg Petersens beretning om deres arbejde i EU det seneste år gav anledning til en række kritiske spørgsmål til konsekvenserne af den lovgivning, der er godt på vej gennem lovmøllen.

Men, sagde Jens Rohde flere gange, de kritiske røster ville have godt af at læse den tekst, parlamentet onsdag stemte igennem.

I det hele taget fyldte EU-debatten meget i Nyborg. Mens Sofie Carsten Nielsens gennemgang af folketingsgruppens arbejde med radikal politik sluttede 15 minutter før tid, gik EU-beretningen tilsvarende over tid.

5. Ikke et ord om Nye Borgerlige
Hos DF var der skjulte bemærkninger til både Liberal Alliance, Uffe Elbæks og Pernille Skippers “crazy” udmeldinger om deres statsministerkandidatur samt en klar hilsen til Radikales landsmøde i Nyborg. Men partiets åbenlyse konkurrent på udlændingeområdet blev ikke nævnt med et ord. Hverken i en regibemærkning, med en joke eller med et forsøg på at skabe kant mellem Dansk Folkeparti og Pernille Vermunds Nye Borgerlige.

Dansk Folkepartis strategiske tilgang til truslen fra højre står efter årsmødet klar: Nye Borgerlige skal tysses ihjel.

6. Radikale vil begrænse ministre, der vil være lobbyister
Det skal være slut med ministre, der træder direkte ud af ministerbilerne og ind på et chefkontor i en organisation eller virksomhed, der arbejder med samme sager, som vedkommende har været minister for.

Et forslag om en etårig karensperiode for ministre, der forhindrer dem i at tage job, hvor de kan udnytte den særlige viden, man får som minister, blev vedtaget på Radikales landsmøde.

Radikale har tradition for realpolitisk debat, når der om søndagen skal vedtages resolutioner, som de folkevalgte skal navigere efter. I år var ingen undtagelse. Til gengæld var der ikke opbakning til forslag om at tillade tatoveringer i ansigtet, ligesom der ikke var flertal for et krav om, at krydstogtskibe altid skal sejle to og to, når de befinder sig i Arktis.