
Efter knap to år som selvstændig erhvervsdrivende, tiltræder journalist og tidligere tv-vært Paula Larrain nu stillingen som seniorrådgiver i Amnesty International Danmark.
Det oplyser Amnesty til Altinget.
Her skal hun være med til at drive og udvikle Amnestys arbejde med frihedsrettigheder fra det danske hovedkontor.
"Som barn af politiske flygtninge, barnebarn, datter og niece til politiske fanger har kampen for frihed og demokrati fyldt i mit liv, fra jeg var ganske lille. Som journaliststuderende var menneskerettighederne mit fagspeciale og emnet i min hovedopgave, som journalist/redaktør mit kompas og som debattør mit fokus," skriver hun selv i et opslag på LinkedIn.
"Derfor er det både naturligt for mig – og også lidt bevægende på sådan en historisk måde – at kunne få lov til at beskæftige mig direkte med det, jeg brænder mest for," fortsætter hun.
Paula Larrain er uddannet journalist og har i mange år deltaget i samfundsdebatten om blandt andet demokrati og menneskerettigheder.
Hun har en fortid som nyhedsvært og radiovært på DR og som journalist og redaktør på Berlingske og Ekstra Bladet. I 2022 var hun redaktør for Altinget Etik og Tro. Hun er også forfatter til flere bøger.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly

















































