Pelle Dragsted under samråd: Socialdemokratiet er parat til at snuppe en fridag for at få råd til skattelettelser

Afskaffelsen af store bededag skal finansiere fremrykningen af forsvarsudgifterne og skabe øget arbejdsudbud. 

Sådan lød budskabet fra finansminister Nicolai Wammen (S), der onsdag var kaldt i samråd sammen med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om regeringens lovforslag om at sløjfe store bededag som helligdag fra 2024. 

"På en gang bidrager det til, at vi får cirka tre milliarder kroner, vi kan investere i vores forsvar og sikkerhed, og samtidig skaffer vi også flere hænder – et øget arbejdsudbud på cirka 8.500," udtalte finansministeren. 

SF og Enhedslisten, der havde indkaldt de to ministre i samrådet, udfordrede dog regeringens kryds mellem afskaffelsen af store bededag og øgede udgifter til Forsvaret.

EL: Drop skattelettelser til de rigeste 

Ifølge regeringen er afskaffelsen af store bededag nødvendig i en tid med krig i Europa, og hvor samfundet står overfor en række andre udfordringer. 

Der er en anden mulighed. Nemlig at regeringen opgiver de store skattelettelser, som tilgår nogle af de allermest velhavende i det her samfund

Pelle Dragsted (EL)
Erhvervs- og finansordfører

"Vi afskaffer den, fordi vi står i en ekstraordinær situation. Vi skal styrke Danmarks sikkerhed. Vi skal have et varigt løft af vores forsvar, og vi skal samtidig finde pengene, så det ikke udhuler muligheden for at udvikle det velfærdssamfund, som vi alle sætter pris på," udtalte Ane Halsboe-Jørgensen.

Enhedslistens Pelle Dragsted udfordrede regeringens udtalelser om, at alternativerne til at afskaffe store bededag er at tage pengene fra velfærden eller indføre "massive skattestigninger". 

"Det, som ministrene glemmer at fortælle, er, at der er en anden mulighed. Nemlig at regeringen opgiver de store skattelettelser, som er en del af regeringsgrundlaget, og som tilgår nogle af de allermest velhavende i det her samfund," udtalte Pelle Dragsted. 

Finansministeren svarede dels på kritikken ved at henvise til, at der er blevet indgået kompromiser i regeringsgrundlaget, og dels ved at afskaffelsen af store bededag også vil bidrage til at øge arbejdsudbuddet. 

"Det her er en øvelse, hvor vi både skaffer ny finansiering og skaffer flere hænder," udtalte finansministeren og sagde videre: 

"Når vi kigger ud i vores erhvervsliv, så ser vi en række virksomheder, der mangler arbejdskraft, og kigger vi ud i vores ældrepleje og i vores sundhedsvæsen, så vil man også se, at der er mange steder, hvor man har svært ved at skaffe folk."

I den forbindelse kritiserede Nicolai Wammen oppositionens alternative forslag til finansiering af Forsvaret for ikke at øge arbejdsudbuddet eller finde "nye penge". 

Kritik af regeringens indgriben i overenskomsterne

Oppositionen brugte samtidig lejligheden til at kritisere regeringen for at gribe ind i overenskomsterne gennem lovgivning. 

"Det er måske særligt problematisk, at man gør det der, hvor man selv er arbejdsgiver. Man laver en lov, som betyder, at man stikker hænderne ned i lommen på de sosu'er, som i dag arbejder på store bededag, og så tager man pengene op og ligger dem ned i stats- eller kommunalkassen," sagde Pelle Dragsted. 

Han spurgte samtidig finansministeren, om regeringen vil give de penge, som ikke længere skal gives i tillæg på store bededag, tilbage i kommende overenskomster i det offentlige. 

Ministeren svarede ikke direkte på kritikken eller spørgsmålet og henviste til, at han ikke vil kommentere på igangværende eller kommende overenskomstforhandlinger. Se uddrag af udvekslingen her. 

Torsdag 2. februar blev lovforslaget om konsekvenserne ved afskaffelsen af store bededag førstebehandlet. Anden- og tredjebehandlingerne fortsætter i slutningen af februar.