PensionDanmark: Vi kan sagtens bygge bæredygtigt og tjene penge

Af Marius Møller
Direktør, PensionDanmark Ejendomme.

Blot fire procent af alle aktuelle byggerier er kategoriseret som bæredygtige i Danmark. Det siger et nedslående datatræk fra Byggefakta bestilt af Dansk Byggeri.

Det er langt fra kun synd for håndværker og bygherre. Det er synd for alle os, der skal bo og arbejde i fremtidens byggeri. Og for dem, der skal betale for det.

Jeg har derfor den største forståelse for branchedirektør i Dansk Byggeri Thomas Uhd, når han senest her på Altinget forsøger at råbe både offentlige og private bygherrer op, så de kan indse, at bæredygtigt byggeri også er en økonomisk gevinst, når alle fordele er regnet med.

Han har ret i, at et meget væsentligt ansvar klistrer til store ejendomsinvestorer som os.

Løsningerne findes allerede
Når PensionDanmark investerer et stadigt stigende tocifret milliardbeløb i udviklingen og opførelse af livsstilsboliger til familier, studerende og 50-plus-segmentet, kontorejendomme, hoteller og offentlige sygehuse er tallet for bæredygtigt nybyggeri i dag 100 procent.

Listen med eksempler på bæredygtige bygninger, indeklima og uderum, der skaber både værdi og totaløkonomi er meget længere, end jeg har plads til at udfolde her.

Marius Møller
Direktør, PensionDanmark Ejendomme

Og når Thomas Uhd efterlyser den business-case af en tågelygte, der kan inspirere og vise vejen for både den budgetansvarlige i regionen, kommunen, staten og hos os private bygherrer; ja, så må de i al beskedenhed gerne rette lygten mod os.

Den offentlige udbyder behøver heller ikke selv lave nye mindmaps for at komme frem til løsningerne og modellerne. De er allerede lagt frem.      

Nybyggeri i PensionDanmark skal ikke kun opfylde vores bæredygtighedsprogram. Det skal også certificeres efter DGNB, hvilket er en gennemtænkt og god forretning til gavn for miljøet.

Fokus på helheden
Bygningsreglementet stiller krav, men målt på bæredygtighedsparametre opnår en bygning efter bygningsreglementet kun en DGNB-score på 16-17 point. Certificerede bygninger scorer fra 50 point og op til 100 point.

Eksempelvis har vi leveret byggeri, der blev taget i brug i 2015, der scorer 80 point og opfylder bygningsreglementets 2020-krav på energi.

Den ambitiøse bygherre privat som offentlig må stille krav og udnytte, at Dansk Byggeris medlemmer er klar til at bygge bæredygtigt, fordi det er en god forretning og godt for miljøet. Så burde vi ikke alle sætte barren bare lidt højere, når vi bygger for alle?

For lad os samtidig være helt ærlige. PensionDanmark investerer ikke kun i bæredygtigt byggeri, fordi det sociale ansvar forpligter os.

Vi kunne ikke gøre det, hvis det ikke først og fremmest var en yderst holdbar og fremtidssikret strategi for at levere de gode afkast, der sikrer vores 720.000 medlemmer en økonomisk tryg alderdom. Derfra er det en meget væsentlig faktor, at socialt ansvar er en fastnaglet del af PensionDanmarks dna.

Lad mig i den forbindelse minde skeptikeren om, at man ikke behøver at have de holistiske værdibriller på for at konstatere, at bæredygtigt og innovativt kvalitetsbyggeri med fokus på helhedsøkonomien er en fordel.

Værktøjer, der giver bedre totaløkonomi
Vores erfaringer viser, at gentagen og gennemtænkt brug af bæredygtige løsninger og materialer ikke gør det dyrere at bygge bæredygtigt. Allerede ved anlægsomkostningerne kan man altså fjerne argumentet for at være mindre ambitiøs. Hvis man vil.

Bygningers ressourceforbrug udgør 30 procent af Danmarks samlede mængde affald. Bygningers energiforbrug udgør 40 procent af det samlede energiforbrug.

Ved at bruge et bæredygtighedsværktøj i planlægning af nybyggeri fokuseres der ikke kun på opførelsen. Der fokuseres også på hele bygningens levetid, hvor driften alene udgør 50 procent af den samlede miljøbelastning.

Brug af bæredygtighedsværktøjer reducerer altså ikke kun ressource- og energiforbrug. Men det giver også en bedre totaløkonomi for os, der skal eje bygningen på lang sigt.

Et andet argument: I Danmark opholder vi os 90 procent af tiden i bygninger. Bæredygtighedsværktøjer er med til at sikre, at bygninger ikke indeholder skadelige stoffer, og de tekniske anlæg giver et godt indeklima.

Det forbedrer brugernes sundhed, trivsel og produktivitet – og virksomhedens muligheder for at rekruttere den bedste arbejdskraft. Dette gælder ikke kun på kontoret, hvor du arbejder. Det gælder også i hjemmet, hvor du skal sove.

Lad de økonomiske fordele lede os
Bygningers bærende konstruktioner udgør den overvejende del af en bygnings miljøbelastning. Derfor giver det også mening at udtænke fleksible og fremtidssikrede bygninger.

Eksempelvis har vi opført kontorbyggeri, der kan ændres til hotel eller studieboliger. Valg af materialer til facaden er lette at rengøre og vedligeholde. Det sparer os penge til renovering, og det er med til at reducere miljøbelastningen.

Listen med eksempler på bæredygtige bygninger, indeklima og uderum, der skaber både værdi og totaløkonomi er meget længere, end jeg har plads til at udfolde her.

Det efterlader i min optik ikke nogen holdbar argumentation for ikke at gøre 4 procent til 100.

Vi risikerer at bortgive en gylden mulighed for at iklæde os en førertrøje for klogere og mere langsigtet og bæredygtigt byggeri til andre lande.

Lad de økonomiske fordele være den drivkraft, der kan berige dansk byggeri med den kvalitet og innovation, som vi alle vil sætte ekstrem pris på. Både når vi går på arbejde, når vi bevæger os hjem gennem fællesarealer, og når vi lægger os til at sove i eget hjem – rigere og med nyvunden, god samvittighed.