Pensionsaftale udløser ny talkrig mellem S og regeringen

Over 17.000 nedslidte danskere får mulighed for at gå på pension seks år tidligere end den officielle pensionsalder. Det budskab blev gentaget igen og igen, da regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti torsdag præsenterede den politiske aftale om en ny seniorpension.

Det svarer ifølge aftalepartierne til, at 5.200 personer årligt kan få gavn af ordningen, når man tager højde for, at andre løbende forlader ordningen, når de overgår til almindelig folkepension.

"Den her ordning giver tryghed til alle, som er bange for at blive nedslidt i deres job. Sigtelinjen for os har været, at nutidens nedslidte ikke skal være kastebold i valgkampen. De skal have tryghed. Mere end 5.000 personer hvert eneste år forventes at gå ind i ordningen," siger den radikale partiformand, Morten Østergaard.

S: Regeringen misbruger embedsapparatet
Fuldt indfaset vil den nye seniorpensionsordning koste 650 millioner kroner årligt.

De har en regnemaskine til vores politik, og en anden til deres egen politik. Jeg synes, at de misbruger embedsapparatet og vildleder befolkningen.

Mattias Tesfaye
Medlem af beskæftigelsesudvalget (S)

Hos Socialdemokraterne vækker det dog undren, at aftalepartierne kan få så meget for pengene.

For nylig viste et meget omtalt svar fra Finansministeriet nemlig, at S-forslaget om at bruge 3 milliarder kroner årligt til at sende udvalgte grupper tre år tidligere på pension kun rakte til at hjælpe 2.850 nedslidte årligt.

"De har en regnemaskine til vores politik, og en anden til deres egen politik. Jeg synes, at de misbruger embedsapparatet og vildleder befolkningen. Det er uhæderligt," siger Mattias Tesfaye (S), der er medlem af beskæftigelsesudvalget.

Troels Lund: Stor forskel på arbejdsudbud
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser kritikken.

"Det er to forskellige ting. Arbejdsudbuddet i vores seniorpension er på minus 800 personer, mens Socialdemokraternes landede på minus 2.400. Så der er naturligvis forskel på, hvor meget det ændrer på arbejdsudbuddet, og hvor meget det koster," siger han.

Ud af de 17.150 personer, som ifølge regeringen ventes at få gavn af den nye seniorpension, når den er fuldt indfaset i 2025, ville 5.850 – knap en tredjedel – i det nuværende system være tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension.

Derudover vil den nye ordning også rumme folk, som i dag er på sygedagpenge, understreger ministeren.

"Når folk, som i dag er på eksempelvis førtidspension og på sygedagpenge, fremover kan få en seniorpension, så er det jo klart, at man samtidig fjerner nogle af de udgifter, som man i dag har til de ordninger," siger Troels Lund Poulsen.

Socialdemokraterne anerkender, at deres model primært er målrettet folk, som kommer direkte fra job, mens de fleste førtidspensionister har langvarige sygdomsforløb og ledighedsperiode bag sig.

Men det er stadig ikke nok til at forklare den store forskel på regeringens regnestykker, mener Mattias Tesfaye.

"Det siger sig selv, at man kan sende mange flere på tidligere pension for 3 milliarder end for 650 millioner kroner. Jeg tror, at regeringen undervurderer danskerne, hvis de prøver at bilde dem noget andet ind," siger han.

3F-notat udregner forskel
Da Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen i marts tørnede sammen på DR i deres første direkte tv-duel før valget, vurderede statsministeren Socialdemokraternes pensionsmodel ud fra Finansministeriets ”tommelfingerregel for nedslidte”.

Den går ud på, at det koster 350.000 kroner at flytte en person til folkepension fra beskæftigelse.

Derfor rækker S'ernes pulje på 3 milliarder kroner ifølge Finansministeriet kun til 2.850 personer – eller 8.500 personer fordelt på de tre årgange, som vil være at finde på ordningen efter tre år.

Bruger man den samme målestok på aftalen om seniorpension, vil 'budgettet' på 650 millioner kroner svare til 1.850 personer i alt fordelt over de seks årgange, som den nye ordning spreder sig over. Det vil sige 310 personer per årgang.

Det viser et notat fra fagforbundet 3F.

"Det er en helt anden vægt og målestok, man har valgt at bruge til at bedømme effekterne af den nye aftale. Der kan være argumenter for, at man vil regne anderledes, men så bør man også bruge samme målestok til at vurdere effekterne af den foreslåede pulje på 3 milliarder," siger Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F. 

Radikale afviser talmanipulation
De Radikale understreger, at Socialdemokraterne havde mulighed for at få gennemregnet alt, mens de endnu var del af forhandlingerne om tidlig tilbagetrækning.

"Alle de beregninger, vi har set på i fællesskab, har ikke bestridt den økonomi, der ligger i det. Så det her er efter min bedste overbevisning ikke manipulerede tal," siger beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen.

Radikale er enig med beskæftigelsesministeren i, at det ikke giver nogen mening at sammenligne pris og effekt mellem den nye seniorpension og Socialdemokraternes forslag.

"Rigtig mange af de mennesker, der kommer over på seniorpensionen, er på andre ydelser i forvejen. Meromkostningen er altså ikke 17.000 personers løn. Med Socialdemokraternes forslag flytter man raske mennesker i beskæftigelse over på passiv forsørgelse. Det koster det ene sted og det andet sted og akkumulerer meget hurtigt," siger han.