Pensionsformuer skævvrider Danmark

3.800 milliarder kroner. Så mange penge har danskerne samlet set sparet op til et liv som pensionist.

Både til fordel for privatøkonomien, men også til fordel for fremtidens offentlige finanser eftersom langt hovedparten af pengene først beskattes på det tidspunkt, de kommer til udbetaling.

Men de store opsparinger er skævt fordelt på tværs af landet.

Mens borgerne i kommuner omkring København, Aarhus og i Trekantsområdet har langt de største opsparinger, så er det modsatte tilfældet i landkommuner som Lolland, Tønder og Ikast-Brande.

Pensionsformuerne set i samspil men en række andre ting, der kommer til at ske de kommende år, kan meget vel give anledning til, at man på et tidspunkt må revurdere udligningskriterierne.

Kurt Houlberg
Programchef ved Kora

Det viser en kortlægning over pensionsformuernes geografiske fordeling, Kora har gennemført.

Den skæve fordeling af pensionsformuerne afspejler i vid udstrækning allerede eksisterende sociale og økonomiske uligheder mellem landets kommuner. Uligheder, som vil blive øget i takt med, at opsparingerne kommer til udbetaling.

”Pensionsformuerne kommer til at spille en større og større rolle for finansieringen af velfærden. I den forbindelse vil forskellene i pensionsformuerne sætte sig nogle spor i form af øget ulighed mellem kommunerne,” siger Kurt Houlberg, der er programchef ved Kora og medforfatter til analysen.

Ældrebyrde aflyst, bare ikke lokalt
Han understreger, at der er tale om et øjebliksbillede og ikke en decideret prognose for, hvordan pensionsformuerne konkret vil komme til at påvirke skatteindtægterne i den enkelte kommune.

Det ændrer dog ikke ved, at nogle kommuner har en stor andel af borgere, som kun har begrænset eller slet ingen opsparing til deres pension. I andre kommuner har borgerne gennemsnitligt millioner på pensionskontoen.

Tidligere undersøgelser peger på, at skatteindtægterne fra pensionsopsparingerne langt hen ad vejen vil kunne dække de øgede offentlige udgifter, som det støt stigende antal ældre forventes at føre med sig.

Men selv om skræmmebilledet af den såkaldte ældrebyrde muligvis kan aflyses på nationalt niveau, så vil udfordringen stadig trænge sig på i en række af landets kommuner.

”Der vil være kommuner, som har flere ældre og også flere sundhedsmæssigt svage ældre. Det vil formodentlig et stykke hen ad vejen være sammenfaldende med kommuner, hvor borgernes pensionsopsparinger ikke er så store,” siger Kurt Houlberg.

Skævhederne mellem kommunerne vil blive så meget desto større, fordi forskellene i pensionsopsparinger ikke blot afspejler de aktuelle forskelle i borgernes indtægter rundt om i landet.

Over årene vil de ulige indtægtsniveauer summere op og resulterer i endnu større forskelle i opsparingerne.

Midtjyske udfordringer
Ikast-Brande er en af de kommuner, som kan se frem til en økonomisk klemme på grund af en stigende andel ældre borgere og lave pensionsopsparinger.

Det er man allerede nu fuldt ud opmærksom på, siger kommunens økonomidirektør, Flemming Storgaard.

”Det er noget, vi kigger på med bekymring. For samtidig med, at vi ikke får de samme indtægter som på landsplan per ældre borger, så får vi mange flere pensionister,” siger Flemming Storgaard.

Han peger på, at de begrænsede opsparinger blandt kommunens borgere formentlig hænger sammen med, at mange er eller har været ansat på industriarbejdspladser, ikke mindst inden for tekstilbranchen.

Et arbejdsliv, der også på mange måder afspejler sig i de ældre borgeres livsstil og sundhedstilstand.

”Vi er lidt hårdere ramt i forhold til livsstilsfaktorer. Vi har lidt flere, der ryger, lidt flere overvægtige og i det hele taget flere. som er mærket af deres livsstil,” siger Flemming Storgaard.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Gennemsnitlig pensionsformue per indbygger (1.000 kr.)

Ærø satser på seniorer
Også på Ærø kan borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) genkende udfordringerne med flere ældre, som ikke nødvendigvis har lagt penge til siden til alderdommen.

På trods af det har øens kommunalbestyrelse besluttet at prøve at lokke flere ældre til som en del af sin strategi for fremtidens bosætning.

”Det har vi gode erfaringer med. De bidrager både aktivt til frivillig- og foreningslivet. Men de har jo også nogle værdier med. Både i form af pensionsopsparinger og efter salg af fast ejendom på fastlandet,” siger Jørgen Otto Jørgensen.

Ud over øens natur peger han på den lave kriminalitetsrate og mange sociale og kulturelle tilbud som noget af det, der kan få ældre borgere til at forlade fastlandet.

Nogen flytter dog væk igen fra øen, når alderdommen for alvor begynder at trænge sig på.

”Det sker, at nogen flytter tættere på børn og familie andre steder i landet, når de ikke længere er så mobile. Men mange bliver da også, fordi de får gode relationer her på øen,” siger Jørgen Otto Jørgensen.

Ny virkelighed, ny udligning
Der er ganske mange faktorer, der spiller ind, når de økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling og borgernes pensionsopsparinger skal gøres op.

På den ene side repræsenterer pensionsopsparingerne en fremtidig offentlig indtægt, fordi hovedparten først beskattes, når de kommer til udbetaling.

På den anden side er der et sofistikeret og kompliceret kommunalt udligningssystem, der i et vist omfang opfanger og udjævner udsving i den enkelte kommunes udgiftsbehov og skattegrundlag.

Samtidig er der også store forskelle i borgernes generelle sundhedstilstand på tværs af landet.

Det bliver særligt tydeligt, når man ser på, i hvilket omfang de ældre borgere trækker på kommunernes social- og sundhedsydelser.

Men da kommuner med lave pensionsopsparinger ofte også vil have ældre borgere med et større behov for støtte, så kan der ifølge Kurt Houlberg fra Kora opstå et behov for at tilpasse udligningssystemet.

”Pensionsformuerne set i samspil men en række andre ting, der kommer til at ske de kommende år, kan meget vel give anledning til, at man på et tidspunkt må revurdere udligningskriterierne, så man får taget højde for den nye virkelighed,” siger Kurt Houlberg.