Per Stig Møller: Jubilæumsbog giver grundigt indblik i Altingets og vores fælles historie

ANMELDELSE: Altinget fylder 20 år og udgiver en jubilæumsbog, der gør læseren klogere på Altinget og dets historie, og hvad der er sket på den nationale og globale politiske scene i de seneste 20 omvæltende år, skriver Per Stig Møller.

Altingets vurdering: 4/6

Af Per Stig Møller (K)
Tidligere MF, partiformand, kulturminister og udenrigsminister

Altinget blev født 25. januar 2000, da Rasmus Nielsen købte en stribe domæner og herunder navnet Altinget.dk. Egentlig var navnet jo taget af det islandske Alting, som Folketingets formand Ivar Hansen nok mente ville gøre indsigelse.

”Men jeg tog navnet alligevel, for Marianne (Jelved) havde sagt god for det. Det var en politisk afvejning, slet og ret,” forklarer stifteren Rasmus Nielsen i bogen ”00-20”, som Altinget udgiver i anledning af tyveårsdagen.

En blækspruttevirksomhed
I løbet af disse tyve år er Altinget blevet en vidt forgrenet virksomhed med digitale nyhedsbreve til særlige målgrupper, lydstudie, podcast, konferencer, Grønbechs Hotel i Allinge som centrum i bornholmerugen, Kend din Kandidat, vægtede meningsmålinger, magasinet på print og det daglige elektroniske, opdaterende Altinget.

Denne blæksprutte er et produkt af Rasmus Nielsens evne ”til at tænke ud af boksen og se tendenser, før mange andre ser dem, og han har samtidig den fornødne naivitet og det gåpåmod, der også skal til for at være iværksætter,” som Christian Juhl Mølgaard rigtigt præciserer i sit alenlange og minutiøse kapitel om Altingets historie, hvori alle medarbejdere skildres som enestående og fremragende.

Inspiration og familie
En betydningsfuld inspirator for Rasmus Nielsen er hans bror, it-iværksætteren Jakob Nielsen, der afslutter bogen med følgende formaning til tidens iværksættere: ”Tag udgangspunkt i brugerne og deres behov og adfærd. Og giv dem noget, som de faktisk værdsætter, og ikke blot noget, som de vil bruge et par minutter på, hvis det er gratis.” Dette råd har Rasmus Nielsen sandelig efterlevet.

Efter denne afslutning får vi som bonus en beskrivelse af alle dem, der har virket i koncernen, efterfulgt af en billedkavalkade over stifteren Rasmus Nielsens liv.

Omvæltende år
Ind imellem denne historik om Altinget får læseren opfrisket, hvad der er sket i disse tyve år, som har været en ret så omvæltende periode både globalt og nationalt.

Endnu i januar 2000 var USA verdens hegemon. I 2020 er USA udfordret af Kina. Dengang var Kina på vej ind i verden og ind i WTO. Nu er USA på vej hjem og væk fra WTO. I 2001 faldt tvillingetårnene i New York og Poul Nyrup Rasmussen i Danmark.

En lang, borgerligt domineret epoke fulgte, men i dag har Socialdemokratiet igen sat sig på magten. I mellemtiden fik vi Afghanistan- og Irakkrigene, to omgange Muhammedkriser, en finans- og bankkrise, printavisernes nedtur og de sociale mediers optur. Århundredets første snes år har virkelig været omkalfatrende.

Grundig og indsigtsfuld
Denne udvikling beskrives i tre grundige og indsigtsfulde kapitler af Erik Holstein og Lisbeth Knudsen. Altingets besserwisser Erik Holstein tager sig sobert af udviklingen i dansk politik, selv om det undrer mig, at han kan beskrive Anders Fogh Rasmussens regeringer uden at nævne Det Konservative Folkeparti og ikke mindst Bendt Bendtsens deltagelse i dem.

Jo da, han får lige nævnt, at Connie Hedegaard kom til, da Fogh Rasmussen fik øje på betydningen af en grøn profil, og at Lene Espersen kom før Løkke Rasmussen med ønsket om at gribe ind mod efterlønnen, men faktisk var indgrebet allerede i 1998 blevet bebudet af V og K.

Muhammedkrise og Irakkrig
I sin gennemgang af Muhammedkrisen får Holstein nævnt Villy Søvndals opfordring til Hizb-ut-Tahrir om at ”gå ad helvede til”, men han overser, at Søvndal forinden havde undsagt regeringens afvisning af muslimernes krav og tilmed havde kritiseret den i et arabisk medie. Det var en markering, som ikke gjorde det nemmere for os at lægge krisen ned.

Om Irakkrigen skoser Holstein Anders Fogh Rasmussen for hans udtalelse om Saddams masseødelæggelsesvåben, men overser, at både Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF tog dem for givet. Debatten drejede sig ikke om dem, men om hvorvidt der skulle gribes ind nu, eller om man skulle give våbeninspektørerne mere tid.

Fremtidig vækst "snævrer ind”
I sin gennemgang af disse tyve år beskriver Lisbeth Knudsen godt og grundigt udviklingen blandt andet inden for økonomien, hvor finanskrisen gav Danmark et samlet tab på 200 milliarder kroner.

Også hun gennemgår Muhammedkrisen og nævner Bill Clintons undsigelse af tegningerne som ”skammelige”, men udelader, at Danmark fik støtte af George W. Bush og Condoleezza Rice, og senere tilmed af Hillary Clinton!

Af særlig interesse er Lisbeth Knudsens beskrivelser af den økonomiske udvikling, hvor hun forudser, at grundlaget for den fremtidige vækst i Danmark ”ser ud til at snævre ind”.

Der er ved at være for få virksomheder, der bidrager ”betydeligt til samfundsøkonomien”, og der skabes for få med større vækst.

Men, påpeger hun, Danmark er det mest digitaliserede land i EU, hvilket burde være til Danmarks fordel, eftersom erhvervsstrukturen i de sidste ti år har ændret sig markant, ”hvor blandt andet brug af ny teknologi har udvisket grænserne for den traditionelle brancheopdeling,” konstaterer hun.

Og dette er den dynamiske Altinget-koncern et godt og vellykket eksempel på, så en stor tak til Rasmus Nielsen og hjerteligt tillykke med de første tyve år.

Christian Juhl Mølgaard (red.): Altinget 2000-2020 − De første 20 år, 226 sider, Udgivet på eget forlag. Læs bogen her.

Forrige artikel Snowden-bog anmeldt: Vellykket indblik i sympatisk nørd, der har skrevet historie Snowden-bog anmeldt: Vellykket indblik i sympatisk nørd, der har skrevet historie Næste artikel Anmeldelse: Sympatiske brobyggere tynget af banaliteter og benovelse Anmeldelse: Sympatiske brobyggere tynget af banaliteter og benovelse
Vestager taber milliardskattesag til Apple

Vestager taber milliardskattesag til Apple

SKAT: Margrethe Vestager har som EU's konkurrencekommissær krævet, at Apple efterbetalte skat til Irland. EU-Domstolen har valgt at annullere kravet. "Vi vil studere dommen grundigt," siger Vestager.