Pernille Skipper
Mikkel BohmPernille Skipper er nyt bestyrelsesmedlem i Ungdomsbureauet
Efter 11 år i Folketinget og heraf fem år som politisk ordfører i Enhedslisten, stoppede Pernille Skipper sin karriere på Christiansborg efter folketingsvalget i november 2022.
Nu har hun fundet ud af, hvad hun blandt andet skal bruge sin tid på uden for Christiansborgs mure. Hun bliver nyt bestyrelsesmedlem i Ungdomsbureauet, hvor hun vil give stemmen til de unge.
"Der er måske mere end nogensinde brug for aktive unge mennesker, og at beslutningstagerne rent faktisk også lader dem bestemme. At skabe rammerne for ungdommens aktive deltagelse og beslutningsret er en vanvittig vigtig opgave," udtaler Pernille Skipper i en pressemeddelelse fra Ungdomsbureauet.
I Ungdomsbureauet glæder de sig tilgangen af en politisk kapacitet som Pernille Skipper.
"Med Pernille Skipper bliver Ungdomsbureauets bestyrelse beriget med en virkelig stor kapacitet, der både har indgående kendskab til den politiske verden og besidder et stort samfundsengagement," udtaler forperson Mikkel Bohm.
Ungdomsbureauet er en nonprofit organisation, som ifølge organisationen selv arbejder for at skabe den mest samfundsengagerede generation af unge i Danmarkshistorien. De arrangerer blandt andet Ungdommens Folkemøde.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















































