Peter ZinckPeter Zinck ny formand for TV 2/Fyn
Han overtager posten fra Kent Skov Andersen, der efter otte år ikke må genopstille.
Peter Zinck har hidtil været næstformand på den regionale tv-station.
Formandsskiftet blev besluttet tirsdag aften, hvor den nye bestyrelse blev konstitueret, skriver stationen i en pressemeddelelse.
Peter Zinck har rødder i det fynske erhvervsliv og har allerede siddet i regionalstationens bestyrelse de seneste to år som repræsentant for UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
De seneste 15 måneder har han siddet som næstformand under formand Kent Skov Andreasen, der sidste år tog over som formand efter tidligere bestyrelsesformand Preben Petersens dødsfald.
Kent Skov Andersen falder ved årsskiftet for reglen, der kom til med medieforliget i 2015, om at bestyrelsesmedlemmer i public service-medier højst kan genvælges en gang og dermed højst sidde otte år.
"Det er min ambition at være med til at sikre, at TV 2/Fyn bliver en fortsat stærkere medievirksomhed i fremtiden. En virksomhed, som skaber bro mellem fynboer og sikrer kvalitetsnyheder til alle uanset platformsvalg," siger Peter Zinck, der driver selskabet Inspiration Zinck og har bestyrelsesposter i blandt andet UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Det Danske Filminstitut.
Han var i sin ungdom aktiv i studenterpolitik som formand for Gymnasielevernes Landsorganisation (GLO) 1977-78.
Ny næstformand i skikkelse af Maren Skotte, repræsentant for de fynske friskoler, blev ligeledes nyvalgt til bestyrelsen sammen med Gitte Madsen, DGI Fyn, Lars Havelund, FOF, samt samfundsredaktør Jakob Risbro som medarbejderrepræsentant for TV 2/Fyn.
Ud af bestyrelsen sammen med nuværende formand Kent Skov Andersen træder således Rikke Kaas Molin fra Det Danske Spejderkorps samt Kent Madsen, LO Odense, og kulturredaktør Martin Mulvad Ernst, TV 2/Fyn.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
















































