Pia Kjærsgaard: Næste store ældrepolitiske satsning skal være et opgør med Excel-kulturen

Når Ældre Sagen kan dokumentere 196 konkrete tilfælde af groft omsorgssvigt – med eksempler på ældre, der sidder i beskidte bleer i over et døgn, medicin, der glemmes, og nødkald, der aldrig besvares – så står vi ikke med enkelthændelser.
Vi står med et system, der har mistet sit moralske kompas. Vi står med et ledelsesproblem – noget strukturelt.
Sundhedsreform er landet, og ældreloven er i gang med at blive implementeret i kommunerne.
Så hvad bliver den næste store ældrepolitiske satsning, som Christiansborg skal fokusere på?
Altinget Ældre har spurgt en række ældreordførere.
Hvis du vil deltage i debatten, så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock, katja@altinget.dk.
Det er næsten ubærligt at læse, at i seks tilfælde er ældre mennesker døde som følge af omsorgssvigt. Vi taler om forældre, bedsteforældre og naboer, der burde være trygge på deres gamle dage, men som i stedet oplever ydmygelse, smerte og ensomhed.
Men det er vigtigt at pege på, at det ikke er den enkelte ansatte i ældreplejen, der bærer ansvaret. Tværtimod er det ofte dem, der står med dårlig samvittighed, stress og udbrændthed, fordi de ikke kan nå alt det, de ved, de burde.
Ansvarskæden går højere op – til kommunale ledelser og forvaltninger, der i årevis har pakket omsorg ind i systemlogik, kontrolskemaer og urealistiske minuttyrannier. Vi oplevede det for nylig i forbindelse med alvorlige svigt på et plejehjem i København – og hvor der blev særdeles travlt ved håndvasken.
Derfor bør den næste store satsning på ældreområdet ikke udelukkende handle om flere penge og ressourcer, men om en ny kultur og organisation: En menneskelig kultur, hvor værdighed og nærvær er i centrum.
Ledelsen er problemet – ikke medarbejderne
Vi har fået en ældrepleje, hvor cheflagene og forvaltningerne taler mere om budgetbalancer og dokumentation end om de konkrete ældre mennesker ude i virkeligheden, som det hele burde handle om.
Den næste store ældresatsning bør derfor handle om at sætte medarbejderne fri fra kontroltyranni og give dem plads til menneskelighed.
Pia Kjærsgaard (DF)
MF
Det er et system, der nedbryder medarbejdernes faglige stolthed, fordi de reduceres til stopure samt tjeklister og sidder som fabriksarbejdere ved et samlebånd.
Når en hjemmehjælper ikke kan blive fem minutter ekstra for at høre den ældre fortælle om sit barnebarn, fordi et skema kræver, at hun er ude ad døren efter syv minutter, så har vi mistet blikket for det væsentlige.
Når plejehjemspersonale må prioritere at få maden serveret – men ikke samtalen omkring bordet, som får maden til at glide ned – så er det ikke omsorgen, der mangler, men administration.
Værdighed kan ikke sættes på formel
Vi kan ikke regne værdighed ud i et Excel-ark. Værdighed er noget, man mærker. Det er følelsen af at blive set, hørt og behandlet som et menneske – ikke en opgave. Og her svigter systemet i dag.
Ældre Sagen betegner det som et brud på samfundskontrakten. Det er præcist ramt. For hvis ikke et velfærdssamfund, som det danske, kan garantere sine ældre den omsorg, de har ret til, så svigter vi selve kernen i fællesskabet.
Den næste store ældresatsning bør derfor handle om at sætte medarbejderne fri fra kontroltyranni og give dem plads til menneskelighed. Kommunerne skal skære dramatisk ned på dokumentationskrav og detailstyring. Mindre tid ved computeren – mere tid med borgeren.
Ledelserne skal måles på, hvordan de skaber trivsel blandt medarbejderne og værdighed for de ældre – ikke kun på økonomiske nøgletal. Vi skal indføre et klart krav til kommunerne om, at værdighed og omsorg ikke kan reduceres til ’effektivitet’ i et regneark.
Og så skal vi som politikere insistere på, at vi ikke kan vente til 2026 eller længere, som Ældre Sagen advarer imod. Omsorgssvigt sker hver eneste dag – og kan i værste fald koste liv. Det haster voldsomt nu.
Jeg tror ikke på, at vi kan løse problemerne alene med flere penge. Selvfølgelig skal ressourcerne følge med og tage hensyn til den demografiske udvikling – men det, der også er på spil, er den kultur og ledelsesstil, vi har tilladt at brede sig i ældreplejen. Forråelsen og de mange omsorgssvigt.
Vi har derfor brug for et opgør med forvaltningernes magt, Excel-kulturen og erstatte det med en ny ældrekultur, hvor menneskelighed er det første og vigtigste parameter. De ansatte i ældreplejen har fortjent det. Vores ældre har krav på det.
Den næste store ældresatsning handler derfor ikke om kroner og øre, men om at genopdage menneskeligheden i vores ældrepleje. Det er ikke kun en politisk nødvendighed – det er en moralsk pligt.
Artiklen var skrevet af






































