Polens ambassadør: 40 kr. i timen er ikke social dumping

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT: Så længe Danmark ikke lovgiver om en mindsteløn, kan man ikke betegne en timeløn på 40 kr. som social dumping, mener Polens ambassadør. Synspunktet får delvis støtte fra EU-Kommissionen og dansk forsker.
Foto: colourbox.dk
Jørgen Skadhede
I mange danske ører lyder en løn på 40 kr. i timen som et klart eksempel på social dumping.

Men så længe Danmark ikke indfører en mindsteløn gennem lovgivning, er der ikke tale om social dumping, mener Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski.

De overenskomster, danske arbejdsgivere og fagforeninger har lavet med hinanden om løn- og arbejdsvilkår, kan man ikke bruge til at stemple noget som social dumping, slog ambassadøren mandag fast på en konference i LO-huset om social dumping.

"Vi kan ikke obstruere det fælleseuropæiske arbejdsmarked gennem følelser. Vi kan henholde os til love, regler og standarder, men ikke en følelse af, hvad der er social dumping," sagde Rafal Wisniewski på spørgsmålet om, hvorvidt en timeløn på 40 kr. kan kaldes for social dumping.

Han mener, der kun tale om social dumping, når den danske lovgivning bliver overtrådt. Det kan eksempelvis være lovgivning om arbejdsmiljø, skat og moms.

Fakta
* Altinget.dk har præciseret citatet fra EU-kommissionens repræsentant. Han var først citeret for, at social dumping kun er, når lovgivning bliver overtrådt. Han nævnte også brud på overenskomster. Men han forholder sig ikke til de tilfælde, hvor der ikke er nogen overenskomst.  

Men når der ikke er en lovbestemt mindsteløn i Danmark, kan man ikke tale om social dumping, så længe en polsk lønmodtager i Danmark får den løn, han er blevet lovet, lod ambassadøren forstå.

Et synspunkt, som fik delvis støtte på konferencen fra både EU-kommissionens danske repræsentationschef og en førende dansk arbejdsmarkedsforsker.

Vi kan ikke sige, at det er ulovligt, så snart vi kommer under 80 kr. i timen, for det siger vores lov om mindsteløn. For den lov har vi ikke.

Søren Kaj Andersen
Arbejdsmarkedsforsker

"Det nedadgående lønpres er ikke nødvendigvis social dumping. For mig er social dumping, når lovgivning eller overenskomsters bestemmelser om minimumsløn og arbejdsforhold ikke bliver respekteret," sagde Jan Høst Schmidt fra EU-kommissionens danske kontor.*

Dermed forholdt han sig ikke til det afgørende spørgsmål om, hvorvidt 40 kr. i timen til en polsk arbejder i Danmark er social dumping, hvis han eller hun ikke er dækket af nogen dansk overenskomst.    

Social dumping kun en politisk etiket
"Social dumping er en politisk etiket. Det er ikke et analytisk begreb. Social dumping bliver brugt efter behag i hele Europa til at sætte en politisk dagsorden," sagde Søren Kaj Andersen, der er centerleder ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier) på Københavns Universitet.

Men som forsker er det så din objektive vurdering, at 40 kr. i timen i Danmark er social dumping?

"Det er i hvert fald klart under mindstebetalingen i de danske overenskomster. Der er ingen lov om mindsteløn, så det her handler om respekt for de kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter," sagde Søren Kaj Andersen.

Han har forsket i arbejdsmarkedets fri bevægelighed i EU og tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft til Danmark. Han peger på, at der en række fordele ved arbejdskraftens frie bevægelighed.

"Vores vækst, velstand og beskæftigelse bygger på at være en åben økonomi," sagde Søren Kaj Andersen.

Samtid slog han fast, at der specielt i byggebranchen er eksempler på løndumping, overtrædelse af arbejdsmiljøregler og snyd med skat og moms.

"Der er ingen tvivl om, at der foregår ting, hvor løn- og arbejdsvilkår er helt skæve i forhold til, hvad vi ellers kender på det danske arbejdsmarked. Men ser vi bredt på de op mod 80.000 østeuropæere, der arbejder i Danmark henover et kalenderår, har de fleste nogle vilkår, der lever op til danske standarder," sagde Søren Kaj Andersen.

Lovgivning eneste effektive løsning
I FAOS' seneste undersøgelse blev det dokumenteret, at lønnen til udstationerede østeuropæere i byggeriet i Danmark visse steder er helt nede på 40 kr. i timen.

Men så længe både arbejdsmarkedets parter og de danske politikere sværger til den danske model, er det svært at gøre noget effektivt ved eksemplerne på grov underbetaling, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.

"Vi har svært ved at se, man kan gøre noget effektivt uden at lovgive om det," sagde Søren Kaj Andersen.

"Der er jo bred enighed om, at der skal sættes en fod ned over for alt det, hvor lovgivningen bliver overtrådt. Men vi har altså en særlig måde at regulere løn på i Danmark, fordi det bliver aftalt af arbejdsmarkedets parter. Der er ingen lov om mindsteløn i Danmark, og her har vi så balladen."

"Vi kan ikke sige, det er ulovligt, så snart vi kommer under 80 kr. i timen, for det siger vores lov om mindsteløn. For den lov har vi ikke," sagde Søren Kaj Andersen.

Lovgivning kan slå fagbevægelsen ihjel
Han understreger, at den danske model er under pres. Og at en indførelse af en lovbestemt mindsteløn ikke nødvendigvis er redningen for den danske model. Den kan derimod være begyndelsen til enden.

"Hvis vi er udfordret på en sådan måde, at vi er nødt til at samle dem op, der falder uden for aftalesystemet, er der to veje at gå. Enten at der bliver fastsat en mindsteløn fra Christiansborg, eller at vi ophøjer de kollektive overenskomster til lov. Men så er vi inde at pille ved grundpillerne i den danske model," sagde Søren Kaj Andersen.

I Norge har man eksempelvis ophøjet overenskomsterne til lov i en række brancher, bl.a. i byggeriet.

"Men der er nervøsitet i faglige rækker herhjemme, for organisationsgraden er ikke lige så høj i Norge som her. Hvis vi siger, arbejdsmarkedets parter kun kan pynte lidt på lønnen og arbejdsvilkårene, men at vilkårene grundlæggende er fastsat i lovgivningen, hvad er så incitamentet til at være medlem af en faglig organisation," spurgte Søren Kaj Andersen retorisk.

Også den polske ambassadør kom ind på den særegne danske arbejdsmarkedsmodel, som adskiller sig markant fra de fleste andre europæiske lande. Og han kom med en slet skjult henvisning til, at Danmark jo bare kan begynde at lovgive om lønnen.

"I de fleste europæiske lande og især i Polen er folk vant til, at der gælder et helt bestemt kriterium for, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. Og ethvert EU-land har jo ret til at ændre på sin lovgivning," sagde Rafal Wisniewski.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Høst Schmidt

Seniorrådgiver, Tænketanken Europa, fhv. direktør, EU-Kommissionen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00